Fortsæt til indhold
Debat
Flemming Splidsboel Hansen

Jihad på russisk

Selvom islam har været en del af det russiske samfund i mere end 450 år, synes der at være sket et skred i den offentlige bevidsthed i de seneste 20-30 år. Det skyldes bl.a., at landet er blevet hårdt ramt af ”islamisk” terrorisme.

Ofrene for terroraktionen i Atatürk-lufthavnen i Istanbul i juni blev mindet i dagene efter. Gerningsmændene kom fra hhv. Rusland (republikken Dagestan), Usbekistan og Kirgisistan. Arkivfoto: Emrah Gurel/AP

Den 28. juni 2016 blev Istanbuls største internationale lufthavn ramt af et terrorangreb, da tre mænd gennemførte en selvmordsmission. De tyrkiske myndigheder identificerede hurtigt de tre mænd som statsborgere fra hhv. Rusland (republikken Dagestan), Usbekistan og Kirgisistan, og de kædede angrebet sammen med støtte til Islamisk Stat (IS).

Terrorangrebet er et tegn på en foruroligende tendens, hvor islamistiske miljøer i det tidligere Sovjetunionen synes at udklække stadigt flere tilhængere af fx IS og al-Qaeda, som er rede til at bruge vold. Hen ved 20 millioner mennesker i Rusland er muslimer. De er koncentreret i Volga-Ural-området, i Nordkaukasus og naturligvis i de større russiske byer. Fx anslås det, at hen ved fire millioner muslimer bor i Moskva.

Det muslimske mindretal

Selvom islam har været en del af det russiske samfund i mere end 450 år, synes der at være sket et skred i den offentlige bevidsthed i de seneste 20-30 år. Det skyldes bl.a., at landet er blevet hårdt ramt af ”islamisk” terrorisme.

Denne løse etiket dækker hele spektret fra terrorisme begået af ikkereligiøse separatister fra muslimsk dominerede regioner (fx Tjetjenien) til terrorisme begået af yderligtgående islamister, som ønsker en komplet omstyrtning af dagens samfund. Det afgørende er, at det i russernes fælles forståelse udspringer af den samme kilde – landets muslimske mindretalsgruppe.

Den militante islamistiske ideologi blev for alvor dominerende i Tjetjenien og naborepublikkerne i slutningen af 1990’erne, hvor brugen af terror blev accepteret som en del af kampen for løsrivelse. Der blev gradvis lagt mere og mere til den ønskede chokeffekt, bl.a. via flere angreb mod civile i de russiske storbyer og ved brug af selvmordsbombere.

Selvudråbt ”IS-provins”

I 2000’erne var der en stor fascination af al-Qaeda blandt mange terrorister i Nordkaukasus, og bl.a. det såkaldte kaukasiske emirat opererede under en selverklæret tilknytning til nu afdøde Osama bin Ladens terrorgruppe.

I de seneste par år har IS dog vundet indpas i Nordkaukasus, og det kunne bl.a. ses i 2014, da højtstående medlemmer af det kaukasiske emirat offentliggjorde deres støtte til IS. Terrorbevægelsen kvitterede ved at udråbe en ”IS-provins” i Nordkaukasus, hvor vi nu også ser flere angreb begået i IS’ navn.

Under præsident Vladimir Putin har de russiske myndigheder dog strammet grebet om Nordkaukasus, og det har bl.a. medført, at mange islamister, fredelige såvel som voldelige, er taget til udlandet. Russiske eksperter anslår, at hen ved 7.000 russere nu kæmper for IS på slagmarkerne i Syrien.

De har fået følge af en anslået 3.000 terrorister fra Centralasien. De fleste er rekrutteret fra Usbekistan og Tadsjikistan, dvs. fra de to stater i regionen, som har været hårdest ramt af terrorangreb, og som lider under en kombination af voldsom politisk undertrykkelse og stor fattigdom.

Blodig borgerkrig

I Usbekistan har især gruppen IMU formået at ryste samfundet med en række spektakulære angreb, bl.a. af selvmordsbombere. I de senere år er IMU dog blevet trængt stadig mere i defensiven af de usbekiske myndigheder. Gruppen svor tidligere troskab til al-Qaeda og Taleban, men i 2015 annoncerede dens leder, at IMU skulle betragtes som en regional fløj af IS.

Ikke alle medlemmer var dog enige i denne beslutning, og efter en kort intern kamp brød en gruppe ud for igen at slutte sig til al-Qaeda og Taleban.

Oberst gik til IS

Tadsjikistan var ramt af en blodig borgerkrig fra 1992-1997, som resulterede i en forskydning af magten blandt de mere privilegerede grupper i landet. Efter borgerkrigen blev islam tålt, men myndighederne har gradvis forsøgt at begrænse alle religiøse aktiviteter i det overvejende muslimske land. Det har ført til stigende utilfredshed i befolkningen, og landet har også været ramt af islamistisk terrorisme.

Seneste år vakte det opsigt, da den daværende leder af de tadsjikiske specialstyrker, oberst Gulmurod Halimov, forlod Tadsjikistan for at slutte sig til IS i Syrien. Dette var en stor propagandasejr for terrorgruppen. Det er vanskeligt at sige, hvor stor støtten til IS er i det tadsjikiske samfund, men sagen med Halimov indikerer, at der er en del støtte under den officielle overflade.

Tvangsbarbering

I størstedelen af det tidligere Sovjetunionen gennemfører myndighederne antiradikalisering med et betydeligt element af undertrykkelse og tvang. Mest omtalt er måske de tadsjikiske myndigheders tvangsbarbering af unge og yngre mænd, hvis skæg betragtes som ”islamistisk”.

I en enkelt af Tadsjikistans regioner berettede politiet, at man i 2015 havde tvangsbarberet 13.000 mænd, og man dokumenterede beredvilligt dette ved en stribe ”før-og-efter”-fotos. Den politik er jo ikke nogen løsning i længden, og man må frygte, at flere af disse lande skaber større fremtidige problemer for sig selv.

Situationen kan hurtigt blive forværret, hvis tusinder af terrorister vender tilbage fra Syrien og fortsætter deres kamp i deres hjemlande. Det er en hel reel og legitim bekymring for de berørte lande, som snart kan stå med en enorm udfordring.