Fortsæt til indhold
Debat

Jyllands-Posten fjerner DF-kronik

Kronikken beskyldes for at indeholde citatfusk

Jyllands-Posten har lørdag aften fjernet en kronik skrevet af toppen af Dansk Folkeparti med partiformand Morten Messerschmidt i spidsen.

Kronikken blev publiceret torsdag den 13. november under overskriften ”Remigration er ikke deportation.”

Jyllands-Posten er siden blevet gjort opmærksom på, at kronikken indeholder en række forkerte udsagn fra bl.a. tidligere Venstre-minister og debattør Søren Pind, chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik og Enhedslistens leder Pelle Dragsted.

Jyllands-Posten har undersøgt sagen og bl.a. bedt om en kommentar fra Dansk Folkeparti. Det kan du læse mere om her.

Jyllands-Posten beklager, at der er viderebragt forkerte oplysninger.