Fra utæt håndværkertilbud til energisparende drømmehus
Isolering af tag, facade og sokkel er bare en håndfuld af de ting, som er blevet renoveret, siden Liza Sørensen og Nichlas Olsen valgte at investere i et hus i den lille by Fløng. Men selv om det har krævet en del arbejde at skabe et godt indeklima og få sænket varmeregningen, så er familien i dag glade for det energivenlige resultat.
Stemningen er sommerlig i huset i Fløng. Datteren Isabella hopper ivrigt på trampolinen i haven, og teenagesønnen Albert har lukket sig inde i mørket ved computeren. I køkkenet står de to husejere. Forældrene.
I 2010 flyttede Liza Sørensen og Nichlas Olsen med deres to børn til Fløng. Her havde de fundet huset, udsigten og de lokale rammer, som de ønskede…