Sådan bygger vi boliger i dag

Danskere får mere og mere plads. Sådan har det været de seneste 100 år, og i dag er danskere de mennesker i verden, der gennemsnitligt råder over flest boligkvadratmeter per person: 58 kvm har hver dansker i snit.

En gåtur rundt i parcelhuskvarterne, som stadig er det, der fylder mest i det danske boliglandskab, viser, hvordan de nyopførte huse fylder godt i landskabet, og at de gamle knopskyder.

Samtidig handler det om, at fire ud af ti danskere i dag bor alene – en fordobling siden 1980’erne.

»Vi er gået helt amok med kvadratmeterne«, siger Mogens A. Morgen, der er professor på Arkitektskolen Aarhus.

»Når vi snakker fremtidens bolig, er det et tema, vi er nødt til at forholde os til«.

De danske husholdninger tegner sig i dag for cirka en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug.

Stilen er international

Gå en tur i Ørestaden i København eller den nye havnebydel i Aarhus: Aarhus Ø – bygningerne anstrenger sig for at se forskellige ud, men ligner noget, vi lige så godt kunne have set i Hamborg eller New York, siger professor i bygningskultur Mogens A. Morgen,

»Arkitekturen bliver internationaliseret. Der sker en ensretning. Byggeteknisk minder de mere og mere om hinanden: Det er en betonbagmur, hvor man giver boligerne en udvendig beklædning. Tidligere havde man huse, som var meget forskellige fra land til land. Nu sker der en udvikling over hele verden, hvor der sker en udjævning af forskelle,« siger han.

Det er mest i facadebeklædningen, at byggeriet er forskelligt. Et godt eksempel er boligøerne Sluseholmen i København, hvor råhusene med omkring 1.300 lejligheder er ens – også i grundplan – og så er der lagt individualitet ind over byggeriet i kraft af facadebeklædningen – det kunne f.eks. være tegl eller zink.

Boligerne bliver mere energibevidste

»Vi er blevet meget mere energibevidste, når det handler om boliger – en udvikling der er kommet de seneste ti år,« siger lektor i bæredygtighed Inge Vestergaard, Arkitektskolen Aarhus.

Det kan være med opførelsen af kompakte lavenergiboliger og ved valg af materialer såsom træ, der sætter et væsentligt mindre miljømæssigt aftryk end f.eks beton. Det kan også være med løsninger som f.eks jordvarme og solvarme.

Bygningsreglementet er et stærkt incitament – det rykker hele tiden på kravene til tidens boliger: Bygger folk et hus i energiklasse 2015, er det beregnede energiforbrug 43 pct. mindre end standardkravene til et nyt hus i bygningsreglementet fra 2010.

Samtidig er danskerne i fuld gang med at ændre på de gamle huse – husene fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, der udgør langt den største del af den danske boligmasse, fordi byggeriet eksploderede, da udviklingen gik fra det håndværksmæssige til det industrialiserede byggeri.

Allerstørst er potentialet i de bygninger, der går tilbage fra før 1973, hvor energiforbruget blev en del af bygningsreglementet. Det kunne f.eks. være de klassiske små statslånshuse fra 1950’erne, hvor nybyggerne kunne få statstilskud, hvis de ikke byggede over 85 kvm.

»Det er i de her år enormt vigtigt at have øje for og bevare de kvaliteter, der er i de gamle huse. Energirenoveringer kan helt ødelægge god arkitektur, hvis man bare pakker bygninger ind for at holde på varmen,« siger Mogens A. Morgen.

Huse der rager op eller ligger tæt

Fortætning i boligmassen er et af mantra i tiden – fordi vi stadig bliver flere danskere – især i byerne – og vi ikke kan blive ved med at brede os af miljøhensyn. Hvor der tilbage i 2015 var 5,6 mio. danskere, er vi nu 5,7 mio. Og tallet stiger – primært i kraft af indvandring.

Tendensen er fortætning både med højhusbyggerier og udstykning af grunde i endnu mindre enheder.

»Rigtig mange unge mennesker flytter ikke fra byerne og ud i parcelhusene. De vil blive boende og bruger torvene og de muligheder, der er i byer som Aarhus og København,« siger Inge Vestergaard.

Eksempelvis blev der sidste år cirka 10.000 flere københavnere; mens der blev omkring 4.500 flere aarhusianere.

Dem, der flytter ud, vil ikke have så meget have – her ligger husene nærmere og nærmere hækken.

»Mange mennesker i dag har rigeligt at se til i hverdagen med deres arbejde. De vil gerne have et uderum, hvor de kan drikke en kop kaffe og sidde i en liggestol, men det skal ikke være en stor have, og det skal være nemt at passe,« siger Inge Vestergaard.

Fællesskabet er fremtiden

Generationernes Hus hedder en idé, lanceret i et samarbejde mellem en række boligforeninger i Danmarks største byer. Tanken er at skabe en boform, der blander både unge, børnefamilier og ældre – så de har gavn af hinanden i hverdagen, i stedet for at bygge ungdomsboliger, parceller og ældreboliger. Ideen er, at beboerne er naboer til nogen, der minder om dem selv, men bliver blandet på kryds og tværs i kraft af fællesfaciliteterne som f.eks. aktivitetslokaler, vaskeri og småbutikker.

»Det er et eksempel, som vi ser mere og mere af. Den funktionsopdelte by er ved at forsvinde – og fællesskabstanken er stigende,« siger Inge Vestergaard.