Kunsten at komponere et staudebed

Mon ikke de fleste elsker synet af et smukt og frodigt staudebed? Det gør jeg i hvert fald. Når jeg besøger haver, både herhjemme og i udlandet, er staudebedene noget af det, som først fanger mit øje. Især englænderne er formidable til at skabe helt overdådige blomsterrabatter. Men måden, man anlægger bede på, kan skifte meget fra land til land.

Mange mennesker er lidt famlende ved tanken om at gå i gang med at anlægge staudebed(e) i haven. Det er der flere årsager til: Nogle tror, at det er meget svært – andre er bange for, at det kræver enormt meget pasning og pleje. Til det sidste kan jeg straks sige, at når først et staudebed er etableret, så kræver det ikke den store vedligeholdelse. Hvis man planter forholdsvis tæt, har ukrudtet svært ved at finde fodfæste, og stauderne skal blot klippes ned en gang om året. Regnet i arbejde, er det faktisk langt mere tidskrævende at passe en græsplæne.

Når man skal planlægge staudebedet, er der dog flere ting, som er værd at tænke på. Bedet bør have noget at byde på hele året. Her skal man vælge planter med omhu og sørge for, at der er nogle til enhver årstid – begyndende med forårsløg, derefter kommer stauder, hvis blomstring afløser hinanden fra forsommer til høst, og så er det frøstande og aks fra græsser, der kan afslutte året.

Når bedet skal plantes til, er der desuden planternes former og blomsternes farver at tænke på. De blomster, der springer ud på samme tid, skal klæde hinanden. Løvet spiller også en stor rolle for det samlede indtryk. Sæt gerne forskellige typer løv sammen: planter med runde blade, med lange lige blade, med fligede blade etc. Det giver en fin variation. Og ikke mindst blomsternes/planternes størrelse spiller en stor rolle. Som tommelfingerregel skal man plante de højeste bagerst i bedet og de laveste forrest, så man får fuldt udsyn til alle herlighederne. Men der findes også andre måder at plante på: i grupper, på rad og række, i kurvede forløb osv. Den allerbedste inspiration får man ved at besøge andre haver. Som med alt andet gælder det, at jo mere man prøver sig frem, jo større erfaring får man – og jo dygtigere bliver man!

Planteformer til bedene

Man kan opdele planterne i forskellige kategorier ud fra deres form: spir, knapper, skærme og fyldere. De kan plantes enkeltvis eller flere i en gruppe, og tilsammen giver de bedet struktur. Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på de forskellige arter af samme plante. Nogle kan måske være høje og slanke spir, mens andre har en mere lav og kompakt vækst, som sætter dem i afdelingen for fyldere.

Spirene er de lange, slanke planter og blomster, der stikker op over de andre. Af spir kan nævnes lupin, fingerbøl, kongelys, ridderspore, iris og lange græs-aks (mens selve græs-tuerne ofte er at betragte som fyldere).

Knapperne er de mindre, ofte afrundede former, som kan dukke op her og dér. Af knapper kan nævnes tulipan, solbrud, nellikerod, prydløg, påskeklokke og primula.

Skærmene er dem med den brede form, som ofte “svæver” lidt over resten af planterne, f.eks. kæmpejernurt, blomsterkørvel, røllike, kvan, gulerodsblomst og kongeskærm.

Fylderne er dem, som udfylder mellemrummene og/eller dækker bunden. Det er bl.a. forårsvortemælk, løvefod, alunrod (hvis blomster på høje stængler dog kan virke som spir), storkenæb, hosta og lammeøre.