»Her kalder vi hinanden bofæller«
En ung familie byggede deres drømmehus i moderne arkitektur i en haveforening på Amager. Her fik de en ejerbolig til overkommelig pris og et socialt samvær, som sjældent findes i villakvarterer.
En gåtur med den mindste i klapvogn og den lidt ældre ved hånden tager let et par timer i Haveforeningen Sundbyvester, fortæller Anne Marie Petersen. At spadsere ad de smalle veje med sjove småhuse kalder nemlig altid på en sludder med unge og ældre i kvarteret. For her er beboerne noget mere socialt anlagte end i et almindeligt villakvarter, har Anne Marie Petersen og Kristian Falkenberg opdaget.
Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.
»At bo bag nedrullede gardiner, høje hække og carporte er slet ikke os. Her omgås man uformelt, snakker dagligt med hinanden og kan selv vælge samvær til og fra, som man har lyst og overskud til. Det er nok meget sigende, at vi kalder hinanden bofæller frem for naboer. Vi vil gerne være sociale og omgås, men jo ikke konstant. Man skal også kunne trække sig tilbage til sit eget og være sig selv,« siger Anne Marie Petersen.
Gøglere og kreative eksistenser
I Haveforeningen Sundbyvester på øen Amager i København er 163 grunde med folk af mange typer og aldre – herunder cirka 100 børn. Haveforeningen har gennem tiden samlet både gøglere, musikere, kunstnere og andre kreative med en anden tankegang, end man normalvis møder på villaveje. Nogle er nye i kvarteret, andre født og opvokset herude. At fællesskabets bånd er så stærkt mellem alle foreningens skæve eksistenser, betyder meget for Anne Marie Petersen og Kristian Falkenberg. De er del af en ny generation af yngre børnefamilier, som de senere år har gjort deres indtog. Ofte i personlige bygninger med samme ånd som fortidens mere primitive selvbyg.
»Fra første dag har vi følt os så velkomne, at vi har fornemmelsen af at have været her længe,« konstaterer parret, som stammer fra Nordjylland, men har boet flere år i København.
Parret medgiver, at man skal være til fællesskab for at bo i en haveforening. For det fylder en del i bevidstheden og i dagligdagen.
»Her er altid hjælp at hente. Da vi overvejede at anskaffe en trailer, sagde bofællen til højre: ”Det behøver I da ikke, vi har jo allerede én.” Og med det mente han, at andre i haveforeningen havde en trailer, vi kunne låne, så vi kunne spare udgiften. Sådan er tankegangen på flere områder. Mangler man en barnevogn til lån til gæster eller en bil at køre i, melder der sig straks nogen,« fortæller Anne Marie Petersen og fortsætter:
»Her er grønt, og det er fedt at kunne give sine børn mulighed for at bo i en landsby kun et par kilometer fra Rådhuspladsen.«
Hurtigt byggeri
Familien er så glade for deres hjem, at de drømmer om at beholde huset hele livet. For modsat et kolonihavehus skal man bo i haveforeningen året rundt som medejer af jorden og selvejer af huset. Parret skitserede selv deres ønskehus for at få den moderne arkitektur, de søgte. De havde hørt om EBK Huse som leverandør af flere selvtegnede haveforeningshuse og tog kontakt.
»Vi tog nogle dyre elementer i køkken og bad ud og erstattede det med egne og mere personlige løsninger for blandt andet at få råd til mahognivinduer. Og så begrænsede vi udgifterne yderligere ved selv at rive det gamle hus, som lå på grunden, ned. Det blev kørt på lossepladsen i en Fiat Punto med hjælp fra familie og venner,« husker Kristian Falkenberg om det første skridt før en bare omkring fire måneder ”kort” byggeperiode.
Indretningsmæssigt er det tydeligt, at Anne Marie Petersen ikke er udlært dekoratør for ingenting. Selv om hendes mand også kan være med, er hun hjemmets kreative drivkraft, som dagligt får ideer til forandringer og nye detaljer. Stilen i huset kan ikke kategoriseres, men Anne Marie Petersen lægger vægt på, at den er personlig og rar at være i, for en familie på fire plus hund.
Hun kalder stedet ”sin legeplads” og kan lide at bruge tid på at lede og omhyggeligt udvælge møbler og ting for ikke at bo med noget, der ligner de flestes. Blandt andet har hun fundet et mintfarvet entreskab, der i sin tid fungerede som omklædningsskab for arbejdere på skibsværftet B&W. Loftslamperne i stuen er også genbrug, idet de i 70´erne var vejbelysning i københavnske gader. Parret har desuden også pakket en hel væg ind i massive gulvbrædder fra det havehus, der oprindelig stod på grunden.
»Da huset stod færdigt, og vi skulle til at flytte ind, virkede det personlighedsforladt og uden stemning. Der skulle noget til at bryde den kliniske fornemmelse. Det kan godt være lidt svært på kort tid at skabe en stemning fra bunden i et splinternyt hus,« erkender parret, som også har anlagt haven og tilføjet elementer som kulørte arkitektlamper på husfacaden og hjemmestøbte fliser med mosaikdekoration i plænen.
Sådan fungerer haveforeningen
- Husene i Haveforeningen Sundbyvester sælges privat og til markedspris ofte via ejendomsmægler. Først efter to års ejerskab må man sælge med fortjeneste.
- Bestyrelsen skal godkende nye medlemmer før en handel, men de seneste 17 år er ingen blevet afvist. Bestyrelsen og de nye købere mødes to gange for at afstemme forventninger og informere om de specielle forhold omkring det at eje og bo i en haveforening.
- Haveforeningen Sundbyvester blev oprettet i 1937, hvor en landmand solgte til Københavns Kommune, som lejede ud til haveforeningen med 163 lodder á 350 kvm . Dengang var klientellet især folk fra provinsen med arbejde i hovedstaden. I 1961 købte haveforeningen jorden af kommunen og ejer den nu i fællesskab.
- Modsat kolonihaver, hvor man ikke må overnatte uden for sæsonen, er haveforeningen sammen med andre foreninger i København og i provinsen helårsområder med bopælspligt. I 2006 blev en lokalplan for området vedtaget, så huse bygget før den tid fik dispensation for byggeregler mm og kunne overføres til helårsstatus. Nyere huse skal dog opfylde almindelige regler for byggeri.
Kilde: Jan Rasmussen, bestyrelsesformand i HF Sundbyvester.