Fortsæt til indhold
Bolig

Hun skulle lige til at flytte hjem til Island, da hun helt uventet mødte sin mand. Nu renoverer hun selv deres hus i Odense

Hver gang hendes familie flyttede frem og tilbage mellem Danmark og Island, har hendes far renoveret et nyt hjem til dem. Derfor var det helt naturligt for hende selv at renovere sit eget hus i Odense. Hun er særligt stolt af køkkenalrummet, hvor hun selv har lagt sildebensparket og lavet køkken.

Josefine Gammelgaard

Hildur Sigurðardóttir har i sin barndom flyttet med i alt seks gange med sin familie. Hun er oprindeligt fra Island, men har flyttet frem og tilbage til Danmark, fordi forældrene savnede Danmark, når de var i Island, og Island, når de var i Danmark. Hver gang de flyttede, renoverede hendes far deres nye hjem, og som barn sad hun i køkkenskabene og fulgte med. Derfor var det kun naturligt for Hildur selv at tage fat, da hun og hendes kæreste, Jonas Dahlsen, overtog et hus i Odense i september 2023.