Signe Hyttes design skal ikke spille hovedrollen derhjemme: »Det ville være mærkeligt, hvis mine design var højtråbende«
Da designer Signe Hytte flyttede fra Norddjursland til København, blev hun konfronteret med at være introvert i en ekstrovert designbranche. I dag har hun lært at gøre det på sin egen måde. Ifølge post.doc i psykologi og kommunikation er vi ikke gode nok til at rumme forskellige profiler, men vi er på vej.
I Norddjurslands bølgende bakkelandskab mellem rækker af radiser, ærter og kartofler har designer Signe Hytte sine rødder. Tæt ved Mols Bjerge og de østvendte strande, hvor klart vand skvulper roligt ind over sandet.
Her er hun vokset op med forældre, der er selvforsynende med køkkenhave, hjemmestrik og honningproduktion. Et tænksomt og fantasifuldt barn, der ville frem i livet og samtidig helst ville holde sig i baggrunden.
Ligesom sine forældre var hun kreativ og følte sig mest tilpas i sin fars hobbyrum, hvor hun ofte sad og tegnede eller malede. Alligevel var hun overbevist om, at hun skulle gå en mere sikker vej. Derfor var hun den første i sin familie, der tog en studentereksamen og tog ind til Aarhus for at læse Æstetik og Kultur på universitetet.
»På universitetet brugte jeg mere tid på kreative projekter end på at læse i kompendierne. Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvor jeg helt præcist hører hjemme. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke er vokset op i et akademisk hjem, og det kreative og konkrete, som jeg kom fra, trak i mig,« fortæller hun.
Op på ølkassen
Efter to år på universitet startede Signe Hytte i stedet på Via University College i Herning, dengang Teko. Som nyuddannet flyttede hun til København, hvor hun begyndte at arbejde for designerne Hee Welling og Øivind Slaatto, som lod hende at udstille i et designfællesskab.
»Det var fedt at blive hjulpet ind i branchen af to dygtige og etablerede designere. De troede på mig, støttede mig og gav mig ansvar,« siger Signe Hytte, som oplevede designbranchen i hovedstaden som svær at komme ind i.
»I designverdenen går alting hurtigt, og du skal hele tiden være på. Det har taget mig lang tid at lære at navigere i, for som tilflytter havde jeg ikke det afgørende netværk. I lang tid kæmpede jeg med at føle, at jeg ikke slog til,« siger hun.