Nørrebrogenser er i konstant alarmberedskab: Overboens treårige datter styrer mit liv
Hvis du bor i lejlighed og har det med at blive skør af lydene fra dine naboer, så er det formentlig blevet værre under nedlukningen, siger forsker.
På Nørrebro i København bor en kvinde i 40’erne – lad os kalde hende Majbritt – som er ved at blive vanvittig.
Majbritt kan ikke være i sit hjem uden at blive stresset.
Sådan har det ikke altid været. Da hun flyttede ind for 10 år siden, var hun glad, og det var hun såmænd også for to år siden, da et ungt par med en etårig pige rykkede ind i lejligheden…