Fortsæt til indhold
Bydelen Aarhus Ø

Bjarke Ingels: »Hvis arkitektur har tre dimensioner, er tid den fjerde«

Bjarke Ingels er arkitekt og urmager bag det nye klokketårn Kampanilen på Aarhus Ø. Jyllands-Posten var med til rejsegilde i 70 meters højde, da stjernen tog det foreløbige arbejde i øjemål og fortalte historien bag de vilde visioner.

Kristian E. Mariager
Fra Kampanilens placering mellem det gamle og det nye Aarhus til de ottekantede søjler og kobberet, der skal beklæde facaden – og ikke mindst navnet, der betyder klokketårn, og de to store ure, tårnet får – er tiden et gennemgående tema for bygningen. Men den er i høj grad blevet til gennem en række pludselig indfald og spontane ideer; bl.a. en en sms en sen aften fra arkitekt Bjarke Ingels til bygherre Rune Kilden. Foto: Tobias Nicolai

En vinterbader glider gennem det tinfarvede vand. Langs molen suser vinden om de små streetfood-boder, der ligger side om side med saunaer og vandsportsaktiviteter.

I dag er det meste lukket på havnen i Aarhus. Det er uden for sæsonen. Vinden barsk og kold, og regnen hænger i luften som kondens i en grå verden på steroider. Mellem bygningernes skarpe…