Nye bilers kædeproblemer kan koste kassen

Ingen vedligeholdelse og en levetid, der holder hele bilens.

Det er drømmescenariet for de biler, som har taktkæder.

Men hvis der først går smadder i maskineriet kan det blive en dyr omgang. Flere bilfabrikker er gået over til en ny type taktkæder af metal frem for tandremme af gummi til at trække motorens bevægelige dele.

Kæder har været brugt i mange årtier, men flere af de nye typer er af en tyndere slags end tidligere tiders mere kraftige.

Forskellige problemer

En række af VW-koncernens TSI-benzinmotorer har problemer, fordi kæderne bliver for lange og risikerer at køre motoren i smadder.

Men også Opels 2,2 liters benzinmotor med kode Z22SE, BMW’s ditto på 1,8 og 2,0 liter fra 1- 3- og 5-serien med motorkode N47 og Mercedes’ dieselmotor med kode 651 har problemer.

Det er dog vidt forskellige problemstillinger, i BMW’en vil forkert olie bl.a. gøre plasten i føringsskinner hård, så kæden ødelægges, mens der i Mercedes-motorerne også er problemer med dyser og oliesmøringen.

I alle tilfælde er det reparationer, som hurtigt kan løbe op i mange tusinde kr., alt efter, hvor villige fabrikker og importører er med kulance og garanti.

Mere følsomme

De fleste bilmotorer på markedet har tandrem, og for den slags motorer er der ikke meldt om nævneværdige problemer.

»Motorerne med tandremme har ikke så mange plastikstumper, og de er mindre følsomme. Kæderne er derimod meget klejne og nærmest cykelkæder, de burde egentlig skiftes ved 70.000 – 100.000 km, men det ved bilfabrikkerne godt er for dyrt for kunderne,« siger motorekspert Flemming Sylvest, som driver RMC Motor, og jævnligt ser motorer med skader.

Han kender problemerne med motorerne fra VW, BMW og Mercedes.

Motorerne med taktkæder har mange bevægelige dele, det gør dem mere sårbare og stiller også større krav til bilejerne.

Det er bl.a. i jagten på lavere friktion, at de i teorien uopslidelige kæder har fået et comeback. En moderne motor skal nemlig være kompakt, yde meget trods lille volumen, køre langt på literen og være billig at bygge.

Lange og tynde

Men nogle gange har effektiviteten sin pris. Tidligere var kæderne korte og tykke, i dag er de lange og tynde.

De styres af avancerede kædestrammersystemer, hvor der er mange enkeltdele, som kan slides ud over kæderne.

»Generelt er der ikke vedligeholdelse på en kæde, men når kæderne er så lange, som de er, så skal der ikke ret meget slitage til på hvert led, før en kæde bliver markant længere. Det kan kædestrammerne ikke stramme op på,« siger Flemming Sylvest, og fortsætter:

»Ved hurtig speederrespons og slip igen i flere omgange, kan kædestrammeren ikke holde kæden stram på kædehjulene, og så kan den flytte sig,« siger han.

Som bilejer er der ikke meget, man kan gøre for at forebygge kædeproblemer andet end at lytte efter mislyde eller, hvis bilen begynder at lyde anderledes ved start eller stop.

»Lyt til din bil, som var det din krop. Vær opmærksom på, at der ikke er noget rasleri om morgenen. Især, hvis det en VW, Seat, Skoda eller Audi, « lyder rådet fra Flemming Sylvest.

Detaljerne vigtige

I nogle tilfælde begynder lampen for motorstyring at lyse, men der er det som regel for sent. Olien er dog ekstra vigtig i motorer med taktkæder. Ikke alene skal den være helt korrekt som foreskrevet af fabrikken. Mængden skal også være helt rigtig og olien den originalt foreskrevne med de korrekte egenskaber.

»Hvis oliestanden ligger i underkanten af angivelsen, og man tager et skarpt sving, kan olien kortvarigt skvulpe og ikke smøre overalt. Det kan skade motoren, « siger Flemming Sylvest.

Jørgen Jørgensen, der er leder af FDM’s tekniske rådgivning, råder også til, at man lytter til sin motor.

Det kan dog være svært for en lægmand at høre mislyde, især hvis man har vænnet sig til dem, siger han.

Derfor er man i mange tilfælde nødt til at sætte sin lid til værkstedet.

Jørgen Jørgensen kender til VW- og Opels problemer, og han ikke i tvivl om, at bilfabrikkerne har udfordringer med teknologien.

Tandremme uden problemer

De motorer, som kører med tandremme, har der tilsyneladende ikke været problemer med, hvis man følger udskiftningsintervallerne.

Ford har endda udvidet skifteintervallerne, så man er helt oppe på 240.000 km eller 10 år, og FDM har ifølge Jørgen Jørgensen ikke fået henvendelser fra bilejere med problemer her.

VW i Danmark har også løftet intervallet. Blandt andet på visse dieselmotorer, hvor intervallet er hævet fra først 90.000 km til 150.000 km og nu på 210.000 km for de nyeste modeller.

På længere sigt forudser Jørgen Jørgensen elektromagnetisk styring, der fjerner flere bevægelige dele og kan gøre det mere præcist.

Men her og nu må bilejere altså være ekstra opmærksomme på mærkelige lyder i deres biler med taktkæder.

Har du en bil med tandrem, skal tandremmen selvfølgelig også skiftes, når serviceintervallernene angiver det.