I livsfare på verdens hurtigste mc
Udvikleren af den batteridrevne "Killacycle" kørte ind i en bil på sin batteridrevne tohjuler med 390 hk - det dobbelte af moderne supersportscykler. Killacycle går fra 0-100 km/t på 1,1 sekund.
Bill Dude ville lave hjulspin på sin Killacycle i forbindelse med et interview med TG Daily ved Los Angeles Convention Center. Motorcyklen er udrustet med 990 lithiumion-batterier og formentlig verdens hurtigste med en 0-100 km/t-tid på 1,1 sekund. På en video på YouTube af uheldet kan man se, at baghjulet pludselig får fat i underlaget og Bill når ikke at få bremset inden han omkring 25 meter senere kører ind i siden på en holdende personbil - uden styrthjelm.
Til alt held fik Bill Dude primært kun hudafskrabninger, skriver Ingeniøren, selv om han blev slynget af og køretøjet fik beskadiget forhjulet.
Hvis alt går vel, skal Killacycle opgraderes til 1.000 hk til december.
Se Killacycles hjemmeside her
Se uheldet på YouTube her