Ny amerikansk luksusbil på vej til Danmark
Amerikanske Lucid er skabt af udbrydere fra Tesla. Der er tale om luksusbiler med lang rækkevidde, masser af avanceret teknik – og nu har Lucid direkte kurs mod danske forbrugere.
Marbella
Danskerne er blevet vant til nye kinesiske bilmærker, men snart kommer amerikanske Lucid til salg i Danmark. Bag Lucid gemmer sig noget så eksotisk som penge fra Saudi-Arabien, nogle af de bedste folk fra Tesla og europæisk finjustering af biler, der bugner af hestekræfter og har stor fokus på køreegenskaber.