ID.4-ejer fulgte anbefaling om rustbeskyttelse af sin bil – og havnede i landsretten: »Det har været så absurd«
En fejlbehæftet undervognsbehandling betød, at der blev sprøjtet rustbeskyttelse på højvoltskablerne på Jesper Koeds bil.
Alle nye biler bør rustbeskyttes fra ny. Det er i hvert fald den gængse anbefaling til bilejere, der ønsker at forlænge deres bils levetid, der i mange tilfælde ikke er lavet til det danske klima, hvor regn og slud er et gennemgående tema i vejrudsigten.
Jesper Koed havde da også læst anbefalingen, og derfor var en undervognsbehandling noget af det første, han bestilte tid til, da han i sommeren 2021 købte en ny VW ID.4.