Fortsæt til indhold
Biler

Danskerne orker ikke amerikanske biler – og eksperterne forstår det godt

Donald Trump beskylder Europa for at holde amerikanske biler ude af markedet, mens europæiske bilmodeller frit eksporteres til USA. Problemet er dog mere komplekst end toldsatser og politik: Amerikanske bilmærker falder simpelthen ikke i europæernes smag, lyder det fra flere eksperter.

Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus, og der bliver skruet op for retorikken om handelsbalance og ”America first”. Den amerikanske bilindustri er ingen undtagelse.

Trump har flere gange langet ud efter Europa og beskyldt kontinentet for at oversvømme det amerikanske marked med biler fra mærker som Mercedes-Benz, BMW og Volkswagen. Men hvad med de amerikanske biler i Europa?