Fortsæt til indhold
Biler

På Samsø får brugte Tesla-batterier »en behagelig seniortilværelse«, mens de leverer grøn strøm

I et nyt projekt på Samsø får gamle Tesla-batterier lov til at leve videre. Håbet er at fremme en cirkulær tilgang til genanvendelse af elbilbatterier, og DTU-professor Poul Norby spår, at vi fremover vil se flere lignende projekter.

DTU-professor Poul Nordby er en af landets førende eksperter i batterier. Han kører selv Tesla, og netop batterier fra brugte Tesla-biler bruges nu i et nyt projekt på Samsø. Foto: Gregers Tycho

På Samsø er de ikke kun eksperter i velsmagende kartofler.

Øen i Kattegat er også kendt som Danmarks vedvarende energi-ø og har gennemført flere projekter med grøn omstilling.

Et af de projekter er ”Klimabyen Energiakademiet”, hvor interesserede snart får mulighed for at opleve forskellige energiteknologiske løsninger.

Klimabyen vil både have solceller, termonet, buffertanke – og så et stort batteri monteret i en container lavet af brugte batterier fra Tesla-elbiler, der skal levere grøn strøm til gæsterne.