Peugeot 208 er Årets Bil i Europa

Den franske supermini vandt knebent foran Tesla Model 3 og med Porsche Taycan på tredjepladsen.

Artiklens øverste billede
Peugeot 208 er kåret til Årets Bil i Europa af en jury bestående af 60 motorjournalister. Foto: Peugeot

Elektrificerede biler dominerede, da Årets Bil i Europa blev afsløret.

Peugeot 208, der kommer både som benzin- og dieselmodel, men også som ren elbil, fik 281 point foran Tesla Model 3 med 242 point og med Porsche Taycan på tredjepladsen med 222 point.

Juryen består af 60 motorjournalister, der tidligere har skullet vælge mellem 30 forskellige nye biler, der efterfølgende blev kogt ned til syv finalister. Her kom Renault Clio ind på en fjerdeplads med Ford Puma, Toyota Corolla og BMW 1-serie på de efterfølgende pladser.

Hvert medlem har 25 point at dele ud.

Herhjemme er Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør på FDM’s medlemsblad, Motor, en del af juryen, og hans favorit var Tesla Model 3. Den amerikanske elbil blev tildelt ni point, mens Peugeot 208 og Renault Clio begge fik fem point af den danske motorredaktør.

»Peugeot 208 er et fornuftigt valg og var også blandt mine favoritter. Bilen passer flot ind på det danske marked,« siger han.

»Vinderen er en god repræsentant for de biler, der skal føre os gennem den grønne omstilling. I år var der hele tre elbiler med i finalefeltet, og udviklingen med flere og flere elbiler ser ud til at fortsætte igen ved næste års kåring,« tilføjer Søren W. Rasmussen, der mener, at vi står over for en større revolution på bilområdet, og det er Peugeot 208 med sin elbiludgave et godt symbol på.

Car of the Year-kåringen, som den officielt hedder, har eksisteret siden 1964. Illustration: COTY

Bilen imponerede dog ikke i en crashtest, da Euro NCAP sikkerhedstestede bilen tilbage i oktober sidste år. Her blev det anført, at den standardmonterede automatiske nødbremse ikke er avanceret nok og ikke kan reagere over for børn og cyklister. Vil man have den mest avancerede type, koster det ekstra.

Peugeot 208, der er lanceret herhjemme i starten af året, koster fra 147.000 kr., mens elbilen, der kommer til sommer, fås fra 230.000 kr. og har en officiel rækkevidde på 340 km.

I Danmark blev det Tesla Model 3, der vandt den årlige titel, mens Peugeot 208 fik en andenplads.

De seneste år har Peugeot haft et godt tag i kåringen af Årets Bil i Europa, for 308 vandt i 2014, mens 3008 kørte med titlen i 2017. Totalt har mærket vundet seks gange med 504 (1969), 405 (1988) og 307 (2002).

Første gang titlen gik til en elbil, var i 2011, da Nissan Leaf blev nr. 1, mens vi måtte helt frem til 2019, før Jaguar i-Pace, der var mærkets første elbil, vandt.

Den europæiske kåring af Årets Bil er branchens måske mest prestigefyldte kåring, og det er 57. gang, at bilernes svar på Oscar-uddelingen finder sted.

Første gang var i 1964, hvor Rover 2000 vandt.

Lyt også til Jyllands-Postens bil-podcast ”Bilradio”.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.