Eksperter: Køb trygt nyere dieselbiler

Der kan være økonomisk og miljømæssig fornuft i at købe en ny eller nyere brugt dieselbil. Men den skal være med Euro 6-motor, og du skal have et vist kørselsbehov.

Artiklens øverste billede
Nissan Qashqai har også fået godt fat på dieselfronten, hvor der har været kampagnetilbud. Foto: Jens Overgaard

Selv om dieselbiler er udskældte, behøver du ikke frygte for, at din bil pludselig falder i værdi, og du kan også trygt købe en ny eller brugt dieselbil. Men den må ikke være for gammel. Sådan lyder det enstemmigt fra flere eksperter.

De nye Euro 6-dieselmotorer, som kom på markedet i 2014, er nemlig så miljøvenlige, at de ikke lige med det samme er i farezonen for at blive dømt ude, lyder meldingen.

»Hvis man har et stort kørselsbehov, kan jeg ikke se nogen argumenter for ikke at købe en dieselbil,« siger Jan Lang, som er analytiker på Bilbasen.

Samme melding kommer fra FDM.

»Vi vil ikke fraråde at købe en dieselbil. Mange har hørt skrækhistorier om ikke at købe en ny dieselbil. Men vi tror ikke, at de bliver bandlyst i de europæiske storbyer. Ingen har sagt, at de vil forbyde motorer med de nye Euro 6-motorer. Det er de ældre motorer, der er tale om,« siger Torben Lund Kudsk, der er leder af det politisk økonomiske sekretariat hos FDM.

En joker er politiske stramninger, både over for bilfabrikkerne på europæisk plan og fra lokale og nationale politikere. Den tyske bilistorganisation, ADAC, vil da heller ikke ifølge Autobild utvetydigt anbefale at købe en dieselbil. Simpelthen fordi der er så mange usikkerheder om teknologiens fremtid.

Bunden falder ikke ud

Herhjemme tager både branche- og forbrugerrepræsentanter dommedagstruslen for diesel afslappet.

»Der kan selvfølgelig komme alle mulige politiske stramninger. Men med de argumenter, vi har lige nu, kan jeg ikke se, hvordan bunden skulle falde ud af dieselmarkedet,« siger Jan Lang, der ikke tror, at man inden for en årrække risikerer at brænde inde med sin dieselbil eller få et stort tab. Uanset om man køber en ny eller brugt nu. Simpelthen fordi der vil være et marked for den brugte, og behovet er der.

»Danskerne kører meget i deres biler, og vi har en udpræget pendlerkultur, hvor boligpriserne tvinger folk væk fra de større byer,« siger Jan Lang, der mener, at tingene fortsætter i dag på den korte bane, hvilket er måske tre år frem. Når vi kommer lidt længere frem, er der udsigt til langt flere elbiler, hybrider og plug-in hybrider.

En ældre VW Passat med Euro 5-dieselmotor er generelt et dårlig valg. Foto: VW

Flere mærker satser en årrække frem fortsat på dieselbiler. Det gælder især PSA, hvor Peugeot og Citroën har en teknologisk fordel med deres Blue HDI-motorer med Adblue, sælger dieselmodeller til samme pris som benzinbiler, og hvor udstyrsvarianter til både salg og privatleasing især er bundet op på modeller med dieselmotor. De to mærker har herhjemme haft stor vækst i salget af personbiler med dieselmotor til private sideløbende med den aktuelle debat om dieselbilernes fremtid. Så meget, at en model som Peugeot 208 med dieselmotor i fjor blev solgt i hele 5.900 eksemplarer, og de to mærker sidder på langt over 50 pct. af markedet for private biler med dieselmotor. Sideløbende med, at brændstofpriserne på diesel er lave, og afskrivningen lav, gør det fortsat dieselbilerne til det bedste køb, hvis man kører mange kilometer.

Brændstoføkonomi tæller

Hanne Sørensen, der er pressechef hos Peugeot, tror også, at mærket i de kommende år vil sælge mange dieselbiler.

»Kunderne efterspørger biler, der kører langt på literen, og vi følger efterspørgslen,« siger Hanne Sørensen.

Hun tror, at der vil gå nogle år, før efterspørgslen vender, og at flere så til den tid går efter hybridbiler.

»Det er svært at spå om udviklingen. Men så længe der er dieselmotorer, der lever op til de miljømæssige krav og har emissioner under grænseværdierne, og som er mere effektive end benzinmotorer, så har de en berettigelse. Vi har nyudviklede benzinmotorer som alternativer, men lige nu er det diesel, som er nummer et hos os,« siger Hanne Sørensen.

Citroën C3 Blue HDI fra 2012 er også et godt bud. Men husk ligesom hos Peugeot at holde øje med tilbud på de helt nye. Foto: Citroën

På lidt længere sigt forventes der dog at blive solgt mange flere hybridbiler, inden elbilerne for alvor begynder at tage over. Hvornår er dog uvist.

»Jeg tror, at de nye dieselbiler i de kommende år vil beholde den markedsandel, de har i dag. Så længe de har en fornuftig økonomi, kører langt på literen og er miljømæssigt sammenlignelige med benzinbilerne,« siger Thomas Møller Sørensen, der er direktør for Bilbranchen under DI.

Lige nu og her er der flere strømninger, som kan trække i begge retninger, lyder det fra FDM.

»Der vil være to modsatrettede faktorer. På den ene side vil flere gå mod benzin- og hybridbiler, på den anden side vil flere gå en bilstørrelse op, og her kan der i en række tilfælde være bedre økonomi i at køre diesel,« siger Torben Lund Kudsk fra FDM.

Peugeot 308 er en af de modeller, som sælger godt med dieselmotor takket være kampagnetilbud. Foto: Peugeot

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.