Carl Schmitt: Politisk teologi
Carl Schmitt blev betegnet som nazisternes kronjurist, men han var også inspireret af Søren Kierkegaard.
Samfund
Carl Schmitt: Politisk teologi
122 sider, 199 kr.
Informations Forlag
Er udkommet
Den tyske jurist Carl Schmitt er kommet på mode, og nu foreligger den anden oversættelse til dansk. I 2002 udkom ”Det politiske begreb”, i 2007 en antologi om ham på dansk, ”Den ondeste mand live”, og nu hans eget lille skrift ”Politisk Teologi” fra 1922, der især er kendt for to sætninger.
»Suveræn er den, der træffer afgørelse om undtagelsestilstanden,« er første sætning i bogen, som har undertitlen ”Fire kapitler om suverænitetslæren”. Suverænitet er magt, men her sat på spidsen som at bestemme ikke kun reglen og loven, men også hvornår de gælder, altså undtagelsen. Schmitt er konservativ, bekymrer sig om samfundsordenen mere end om friheden.
Den anden berømte sætning indleder det tredje kapitel:
»Alle prægnante begreber i den moderne statslære er sekulariserede teologiske begreber.«
Hermed mener Schmitt, at stat og politik har religiøse rødder, den moderne og almægtige stat tillægges samme egenskaber som førhen Vorherre: Vis, magtfuld og ufejlbarlig.
Politiske fejlgreb
Carl Schmitts stil er kompakt og kortfattet, og sætninger mejsles til udfordring for samfundstænkningen. Ikke mindst fordi Carl Schmitt i 1930'erne var nazist og ofte betegnes som naziregimets kronjurist. Er der en forbindelse mellem hans teoretiske værker og hans mange politiske fejlgreb i 1930'erne?
Samtidig var Schmitt inspireret af Søren Kierkegaard og er det til at forstå?
Som en analyse af, hvordan moderne samfundsteori er forskudt religion, kan Schmitt inspirere i dag. Vi tror os så fornuftige og sekulære, men slæber rundt på mange kristne dogmer i nutidig politik. Også dem, der mener sig frigjort herfra.
Masser af sprængstof
Den danske udgave suppleres på ypperlig vis med et kapitel om romersk katolicisme og politisk form, hvor Schmitts katolske og antiliberale samfundsopfattelse formuleres. Katolicismens fremhæves som en tolerant og pluralistisk enhed af modsætninger, og Schmitt taler her i mere forsonende toner.
En kort og koncentreret bog med masser af sprængstof i. Lars Christiansen har skrevet en fin introduktion.