*

Her er bedst at bo
Politik

Mette Frederiksen er bekymret for ungdommen

S-formanden vil sætte fokus på børn og unge med ondt i sjælen og inviterer til fælles »samtale« om problemet.

Mette Frederiksen (S) hilser hjerteligt på LO-formand Lissette Risgaard. Foto: Finn Frandsen

Alt for mange unge lider af stress, angst, ensomhed eller depression. Spørgsmålet er, om der stilles for høje krav til nutidens unge?

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, som fredag talte ved Folkemødet på Bornholm.

»Jeg hører flere og flere historier om børn og unge, som ikke har det godt i vores samfund,« sagde hun blandt andet og tilføjede, hun er bekymret over udviklingen både som politiker, mor og menneske.

Samuelsens øjne er stadig stålsatte: Topskatten skal helt væk

Mette Frederiksens tale var atypisk, fordi den udelukkende fokuserede på børn og unge. Væk var al snak om politiske alliancer, udlændingepolitik eller valgkampsretorik. I stedet for at servere en masse forslag og udstikke klassiske politiske løfter valgte S-formanden at stille spørgsmål:

Er konkurrencen for hård og kravene til de unge for høje?

Ser vi for meget ned i telefonen i stedet for ind i hinandens øjne?

Bruger vi for meget tid på sociale medier?

Er vi blevet for individualiserede i samfundet?

Mette Frederiksen pegede på, at unge i dag har mere frihed og flere muligheder end nogensinde før.

»Hvorfor er der så alligevel så mange af dem, der ikke har det godt?« spurgte hun og understregede, at hun ikke selv har svarene.

»Jeg kommer ikke med en færdig tale og alle svarene. Men jeg kommer med en opfordring til os alle sammen om at begynde at tale om det her,« sagde hun i modtog klapsalver fra tilhørerne.

Elbæk: Myte at kun Løkke og Mette F. kan være statsministre

I stedet opfordrede hun til en samtale, og hun inviterede Folkemøde-deltagere til at møde hende i Socialdemokratiets stand lørdag eftermiddag, hvor folk kan dele deres bekymringer og erfaringer med unge, der er ramt af problemer.

»Måske er vi der, hvor vi som samfund skal til at kigge indad. Og dér, hvor vi i stedet for at tro på dig skal vi tro på hinanden.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: At være eller ikke at være udlændingeminister

Josephine Fock
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler.

Blog: Jeg har ondt af Prins Henrik

Victor Boysen
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri.

Blog: Vi må gøre op med krævementaliteten

Maria Bille Høeg
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød.
Annonce
Pas på de dyre satellitforbindelser på rejsen
Dyre satellitopkald om bord på færger eller tæt ved kysten kan ende med at koste dig dyrt, da selskaberne ofte benytter sig af en privat og dyrere operatør. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her