*

Politik

Samuelsens blik er stadig stålsat: Topskatten skal helt væk

Både topskatten og registreringsafgiften skal helt afskaffes, hvis det står til regeringspartiet Liberal Alliance. Desuden skal licens sættes ned.

Arkivfoto: Liberal Alliances Anders Samuelsen på Folkemødet 2016. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, har stadig blikket stift rettet mod topskattelettelser.

Som de fleste nok kan huske ville LA sidste år vælte Venstre-regeringen, hvis ikke topskatten blev sænket med mindst 5 procentpoint hele. Men selvom det »ultimative« topskattekrav blev droppet til fordel for gå med i regering, så er planen stadig klar: Topskatten skal væk. Helt væk.

Det slog Anders Samuelsen fast, da han fredag formiddag talte på Folkemødet på Bornholm.

»Vi går efter en fuldstændig afskaffelse af topskatten. Væk med den åndssvage skat!« lød det fra en veloplagt partileder fra hovedscenen i Allinge.

Spørgsmålet er så, hvor realistisk Samuelsens liberale drøm er. Der er ikke umiddelbart flertal for topskattelettelser i Folketinget, og mens LA taler om at sænke eller helt afskaffe topskatten, så er regeringens erklærede ambition fortsat kun at sænke skatten på små arbejdsindkomster - altså i bunden.

Men ifølge LA skal det være en »både og«.

Søndag er det to år siden, at seneste folketingsvalg sendte Helle Thorning-Schmidt (S) ud af Statsministeriet. Og i sin tale udstak Anders Samuelsen en række LA-ønsker for de resterende to år af valgperioden.

»Der er ting på min ønskeliste, som jeg tror på, at vi når - også inden næste valg,« sagde han og remsede op:

Licensen skal sænkes. Det skal gøres billigere at køre over Storebæltsbroen. Der skal indføres mere frit valg i den offentlige sektor, så flere aktører kan komme i spil.

»Og ja, så skal vi have sat skatten ned på arbejde,« sagde Samuelsen.

Morten Østergaard langer ud efter ny tigger-lov: Hvor småt kan det egentlig blive?

LA foreslår konkret at indføre et bundfradrag, som ingen skal betale skat af de første 7.000 kr. man tjener hver måned.

Desuden skal registreringsafgiften helt afskaffes, hvis det står til LA.

Samuelsen glæder som et lille barn til forhandlingerne i efteråret.

»Skat er faktisk et af mine yndlingsemner uanset om jeg sidder oppe i et træ eller et helt andet sted. For uanset hvor man ser det fra, så er det den samme konklusion, jeg når frem til: Vi kan, vi tør og vi bør gøre det,« sagde han og understregede, at LA går til forhandlingerne med »ukuelig optimisme« og »tårnhøje ambitioner«.

Han afviste blankt kritik om, at LA ikke har fået gennemført nok i regeringen. Blandt meget andet fremhævede han, at registreringsafgiften er blevet sænket, udlændingepolitikken strammet og PSO-afgiften afskaffet.

Drøje hug til LA i ny måling

Så selvom meningsmålingerne er gået ned ad bakke for LA siden regeringsudvidelsen, så er det en glad partileder og udenrigsminister, der gør status på Folkemødet:

»Jeg er afsindigt stolt af, at vi som så ungt et parti, som vi er, er gået fra absolut ingenting til at turde gå derind, hvor man får tæsk fra morgen til aften.«

Da det senere på dagen blev Socialdemokraternes tur til at tale på Folkemødets hovedscene afviste Mette Frederiksen (S) blankt at støtte topskattelettelser.

»Vi er imod topskattelettelser, fordi vi hellere vil bruge pengene på noget andet. Hvad i alverden er det værd at få en af Anders Samuelsens skattelettelser, hvis ikke der er plads til vores ældre på vores plejecentre? Og hvis ikke der er en pædagog til at trøste vores barn, hvis han falder i børnehaven?« lød det fra Mette Frederiksen.

Tidligere fredag slog også Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fast, at LA godt kan skyde en vid pind efter topskattelettelser.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Måske går det bare ad helvede til

Rune Toftegaard Selsing
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt.

Blog: Grib din fjerboa, kys din kæreste, og vær stolt!

Erik Winther Paisley
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her