*

Politik

Elbæk: Myte at kun Løkke og Mette F. kan være statsministre

S og V er ikke de eneste, der kan bære statsministerposten. Alle partiledere er klar til jobbet, mener Elbæk.

Alternativets leder Uffe Elbæk. Foto: Finn Frandsen

- Der er noget myte over, at uha, man skal have så stort et parti, og man skal have været på Christiansborg i et århundrede, før man er klar til at være statsminister.

Sådan lyder det fra Alternativets leder, Uffe Elbæk. Han ønsker, at Christiansborg begraver myten og den nuværende "præsidentvalgkamp" mellem V-formand Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen.

I stedet bør der være langt flere statsministerkandidater i spil, mener Elbæk:

- Det er for fattigt, hvis der kun er to valgmuligheder, siger Uffe Elbæk.

Og han har tilsyneladende vælgerne med sig. Hele 63,9 procent af vælgerne ønsker flere statsministerkandidater end Løkke og Mette Frederiksen.

Det viser en webmåling med 1.012 besvarelser, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Målingen kommer på dagen, hvor henholdsvis rød og blå bloks bud på Danmarks næste statsminister talte på Folkemødet på Bornholm.

Uffe Elbæk erklærer sig "helt vildt positivt overrasket" over resultatet. Han har i foråret talt for at bruge dronningerunder langt mere aktivt, når der skal findes en ny statsminister:

- Det er udtryk for, at der er et behov blandt vælgerne og borgerne. Den der meget, meget skematiske forståelse af de politiske spilleregler er i opbrud.

- Det så man også i Frankrig med Macron, som ingen stort set kendte, før han trådte op på scenen og uden noget partiapparat bliver præsident og vinder overvældende i parlamentsvalget. Han brød fuldstændigt det politiske landskab, siger Uffe Elbæk.

Vælgerne savner flere muligheder end Løkke og Mette F.

Partilederen hæfter sig ved noget tilsvarende under det britiske valg.

- Til en vis grad så man det samme i Storbritannien, hvor en undertippet Labour-kandidat, der nærmest havde hele sit partiapparat imod sig, går hen og får så godt et valg.

- Det er et udtryk for, at det, vi oplever ude i verden, også har ramt Danmark. Vi ønsker nogle andre stemmer at lytte til, siger Uffe Elbæk.

Han mener, at samtlige ni partiledere på Christiansborg er dygtige nok til at blive statsminister. Derfor kan en ændring af de politiske spilleregler komme hurtigt, hvis der er vilje til det:

- Faktisk kunne det ske i morgen. Hvis der var en fælles holdning til at gøre det legitimt at tale om, at alle partiledere i princippet er statsministerkandidater. Men jeg tror, det er svært, hvis kun en enkelt gør det, siger Uffe Elbæk.

Sporene fra 2006 skræmmer. Her udfordrede De Radikales daværende leder, Marianne Jelved, Venstres Anders Fogh Rasmussen, men blev høvlet ned.

Hvad med dig selv, er du Danmarks Macron?

- Nej, det tror jeg sgu ikke. Og hvis jeg var, så ville jeg aldrig sige det. Det ville være så u-Macron-agtigt at gøre, siger Uffe Elbæk med et grin.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Derfor elsker jeg cykling og hader fodbold

Mikael Jalving
Cykling er konservativt. Den dyrker gentagelsen, vanen, øvelsen, kontinuiteten og respekten for det givne. Cykling er ikke kun en kirke, cykling er også en kongerække.

Blog: Flertal kan banke regeringen på plads i forhold registreringsafgiften

Rune Lund
Der er flertal for en omlægning af registreringsafgiften, der fremmer miljø, sikkerhed og lukker skattehuller. DF kan vælge at banke regeringen på plads, eller lade sig kue af Liberal Alliance.

Blog: Manden, der reddede verden

Holger K Nielsen
For nylig kom det frem at Stanislav Petrov er død. Eller rettere: han døde i maj måned men først nu er dødsfaldet kommet frem til en større offentlighed
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her