Syv ud af ni sushi-restauranter dumper i ny test

Sushi er blevet et populært alternativ til traditionel fastfood, hvis det skal gå stærkt i hverdagen, eller vi skal hygge os lidt ekstra i weekenden.

Danskerne har virkelig taget den japansk-inspirerede fiskeret til sig. Specielt københavnerne, der spiser hele fem gange mere sushi end vestjyderne. På bare fem år er antallet af sushi-restauranter i hovedstaden firedoblet fra cirka 50 til 200.

Og sushi er et sundere alternativ til pizza og grillmad. Men ved vi overhovedet, hvad der gemmer sig mellem spisepindene, når vi forsøger at balancere nigirien og sashimien i sikker havn?

Verdensnaturfonden WWF slår fast, at det gør vi ikke. Jo, det er tun, laks, hvidfisk og rejer. Men er det den blåfinnede udrydningstruede tun og rejer fra farme, som er med at udrydde mangroven?

De spørgsmål har WWF stillet til de ni største sushi-kæder i Danmark. Og resultatet af undersøgelsen danner grundlag for en ny app, WWF's sushi-guide, der kan downloades til mobilen, så alle sushi lovers kan tjekke, om de kan spise deres sushi med god samvittighed.

Hvis de tør. For svarene er nedslående. Kun tre ud af de ni har gjort sig nogen overvejelser om, hvorvidt sushien på deres menukort er bæredygtig. Og tre af restauranterne har endda ål på menuen på trods af, at den er stærkt truet og er taget af de fleste supermarkeders sortiment af samme årsag.

Kun to ud af de ni sushi-kæder scorer over middel i testen, mens seks lander på nedslående nul stjerner.

Bedst klarer Green Sushi sig med fire ud af fem stjerner, mens den største af kæderne, Sticks'n Sushi lander 3,5 stjerner. Letz sushi må nøjes med en enkel stjerne, der blev tildelt bl.a. for at fjerne den stærkt truede ål fra menuen efter at WWF havde spurgt ind til sagen. De øvrige seks restaurantkæder, som scorer et rundt nul er: Karma Sushi, Bar' Sushi, Sashi Sushi, Lucky Sushi, 9-ni Running Sushi og Sushi One.

Landets største Sushi-kæde, Sticks'n'Sushi har på deres hjemmeside en gennemgang af, hvor deres fisk kommer fra. Og kæden har rent faktisk en CSR Manager, Jakob Gaard Nielsen. Han glæder sig over, at Verdensnaturfonden med tildelingen af 3,5 stjerner trods alt anderkender de resultater, kæden har opnået indtil videre.

"Vi synes, det er fint, at der kommer fokus på området, ikke bare for sushi restauranter, men for alle, som sælger fisk," siger han.

"Vi har arbejdet med at gøre vores produkter mere bæredygtige i mange år, og vi har flere forbedringer på vej. Vort mål er at kunne servere MSC certificeret tun i alle vore restauranter inden sommer, og vi forventer, at vores leverandør af laks kan få laksene ASC certificeret i løbet af 2015. I det hele taget orienterer vi os imod de to certificeringer. Vi mener, det er et godt udgangspunkt for at give vore gæster sikkerhed for, at der styr på fisken."

Så kan man spørge, hvorfor man ikke bare kan få lov til at nyde sin sushi i fred. Der er en masse andre ting at få dårlig samvittighed over. Skal vi nu også til at tage ansvar for, hvad rejefarmerne i Vietnam gør, om fisken i makirullen er truet, eller om fiskerne fisker på en måde, der har negative konsekvenser for havmiljøet eller har stor bifangst af havskildpadder og andre havdyr?

"Ja, det skal vi", mener generalsekretær i WWF, Gitte Seeberg.

”Nu kan vi som forbrugere for første gang se, om den sushi, vi spiser, er bæredygtig. Jeg elsker selv sushi, men det er vigtigt, at vi alle tænker over, hvilke fisk vi spiser, hvis vi skal sikre, at der er nok af dem til vores børn og børnebørn. Som forbrugere har vi en kæmpe magt over for supermarkeder, fiskehandlere og restauranter, da de kun sælger de varer, vi efterspørger. Vi kan derfor gøre en vigtig forskel ved aktivt at efterspørge den bæredygtige sushi,” siger hun.

I guiden kan man nemt og hurtigt slå op om laksen, tunen eller rejen er bæredygtig ud fra trafiklys-farverne rød, gul og grøn. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, om bestanden er truet, og hvordan fisken og skaldyret er fanget eller opdrættet. Tigerrejerne er eksempelvis ofte med til at rydde unik natur i Asien og flere af tun-arterne er presset i bund eller decideret truede. Til gengæld kan du trygt sætte tænderne i håndsamlede og opdrættede kammuslinger, kongekrabbe fra Alaska og Norge og økologisk, MSC- og ASC-mærket laks og sockeye Alaskalaks.

WWF er engageret i certificering af rejefarme i Vietnam, hvor man arbejder for at udbrede mere ansvarlig rejeopdræt, der både tager hensyn til miljøet og gavner lokalbefolkningen.

”Vi støtter opdrætterne i at opnå ASC-certificering ved at introducere bedre opdrætsmetoder – såkaldte Better Management Practices (BMP) over en 2-3 årig periode,” fortæller Trine Glue Doan, der er WWF Verdensnaturfondens akvakultur-ansvarlige i Mekong.

Udover forbedrede opdrætsmetoder, støtter WWF også rejefarmernes organisering, så de står stærkere i forhandlinger med foderleverandører og opkøbere. Endnu får rejefarmerne nemlig ikke mere for de rejer, som dyrkes under mere bæredygtige vilkår. Det er derfor, WWF nu appellerer til bl.a. de danske forbrugere.

"For netop vi forbrugere har en stor magt og mulighed for at skubbe på for en god og bæredygtig udvikling ved at efterspørge for eksempel ASC-rejer. På den måde kan vi være med til både at bevare unikke naturområder og sikre, at rejefarmerne får en bedre pris og dermed leveforhold,” siger Trine Glue Doan.

WWF har også undersøgt sortimentet af sushi-bokse i seks forskellige supermarkedskæder, og undersøgelsen viste, at informationen på sushi-boksene var yderst mangelfuld:

”Der er ofte ingen eller meget mangelfulde informationer på pakkerne. Som forbruger er man derfor på herrens mark, hvis man gerne vil tage hensyn til sårbare arter. Der er brug for langt bedre mærkning og information om art, fangstmetode og fangstområde,” forklarer Iben Rathje, der er fiskeripolitisk medarbejder i WWF og har stået for indsamling af data.