Gådefulde sygdomme i vækst: Det kan du gøre for at undgå dem

Hvorfor bliver moderne menneskers immunsystem så forfjamsket, at det går til angreb på vores sunde organer og væv og giver os allergi, astma og autoimmune sygdomme som aldrig før? Forskerne jager forklaringen - ikke mindst i vores tarme. Her får du de pt. bedste råd til, hvad du selv kan gøre for ikke at blive det næste angrebsmål.

”Han dør nok snart”, sagde min afdøde svigerfar, da hans yngste søn, Jens, lå i vuggen med hvæsende astmavejrtrækning og kæmpede for at få luft. Der tog han heldigvis fejl. Jens voksede op, overtog hans lægepraksis og blev tredjegenerationslæge på Bogø.

Men ikke kun lægegerningen går i arv i den familie: Jeg kan knap nok få overrakt en værtindebuket, før Jens går helt i opløsning med rindende øjne, tilstoppet næse og hivende vejrtrækning. Ligesom når vores besøgskat hopper op på skødet af ham og kærligt presser sit pelsklædte hoved ind mod hans hals, ude af stand til stand til at forstå, at hun dermed udløser en eksplosiv allergisk lavine indeni ham og få sekunder efter må ekspederes uden for døren, gensidig sympati eller ej.

Min mand har allergi, astma og eksem og bonner ud på stort set alle allergitests. Et par af hans døtre har arvet allergien, og ældste barnebarn har arvet hans astma og får rød børneeksem på kinden, når han er syg. Jens’ søster har fået lupus i forbindelse med kemobehandling, og hans storebror har type 1-diabetes ligesom deres far og lider, ligesom andre i slægten, af en autoimmun stofskiftesygdom.

I min familie er det psoriasis, der går i arv fra generation til generation. Så vi og vores sammenbragte børn og børnebørn er massivt genetisk disponerede for, at vores immunforsvar før eller siden går bananas.

I 2025 ventes halvdelen af den europæiske befolkning at lide af allergisygdomme. Hvordan skal det ikke ende?

Hvorfor vokser disse sygdomme så meget? Det skræmmende er, at ingen med sikkerhed kan sige hvorfor. Vi ved, at gener spiller en vigtig rolle ved både allergi og autoimmune sygdomme, og at mange mennesker er genetisk disponerede for at få de sygdomme og ofte får mere end en af slagsen. Men for 50 år siden var der ikke nær så mange af dem med de disponerende gener, som rent faktisk udviklede sygdommene, som i dag.

Gener ændrer sig slet ikke hurtigt nok til at kunne forklare boomet. Dybest set har vores gener ikke forandret sig nævneværdigt, siden vi boede i huler. Men det har vores levevis og vores miljø. Åbenbart på en måde, der udløser sygdommen hos flere af os.

Når immunforsvaret bliver forvirret og har svært ved at skelne mellem ven og fjende, kan der opstå autoimmune sygdomme. Illustration: Rasmus Juul. Fra bogen "Kronisk sund - lægens 3-trinsplan mod autoimmune sygdomme", Politikens Forlag.

Læs mere om det autoimmune mysterium her

»Tarmens billioner af bakterier danner bl.a. specielle fedtsyrer, aminosyrer og mange andre stofskifteprodukter, som påvirker vores sundhed og risiko for for at blive syge. Bl.a. regner vi med, at de har en afgørende indflydelse på vores immunsystem,« fortæller professor Oluf Borbye Pedersen, leder af Novo Nordisk Metabolismecenter på Københavns Universitet og verdenskendt pioner inden for tarmbakterieforskning.

»Så længe bakteriesamfundet nede i tarmen er i balance, fordi vi spiser og lever fornuftigt, antager vi, at bakterierne producerer stoffer, som beskytter os mod vores genetiske sårbarheder. Vores arbejdshypotese er, at de rent faktisk kan beskytte os mod flertallet af de sygdomme, som vi alle sammen er genetisk disponeret for, også de autoimmune,« siger han.

»Modsat ser det ud til, hvis man i længere har spist for meget usund mad, døjet med kroniske infektioner eller haft et langvarigt forbrug af antibiotika eller anden medicin, så bakteriesamfundet er kommet ud af balance. Så begynder bakterierne at danne uheldige stoffer, der kan være med til at aktivere de mest udtalte gentiske sårbarheder hos det enkelte menneske og trigge sygdom,« forklarer han. ­Og understreger, at det stadig er en arbejdshypose.

Så her kommer forskernes mulige forklaringer på de gådefulde sygdomme:

7 faktorer, du har svært ved at ændre på

1. Gener: Du arver risikoen fra dine forældre
Autoimmune sygdomme rammer mennesker, der er genetisk disponeret for at få dem, men generne betyder måske kun en tredjedel. Så selv om man har genvarianter, der ses ved autoimmune sygdomme, er det langt fra sikkert, at man selv får dem.

Om man bliver syg, handler i høj grad om, hvorvidt generne bliver aktiveret af andre faktorer. F.eks. nogle af dem, der optræder længere nede på listen. Men man kan give sygdomsgenerne videre til sine børn, selv om man ikke selv udvikler sygdommene, og det er det, der bekymrer mange eksperter: At disse gener og vævstyper – takket diverse påvirkninger, som vi ikke har ret meget tjek på – kan blive en tikkende bombe under de fremtidige generationers sundhed.

Bestemte gener og vævstyper er indblandet i adskillige autoimmune sygdomme, og stadig flere forskere ser en vigtig mission i at slå en klo i de mennesker, der bærer disse gener, og forsøge at hindre sygdommene i at opstå, inden der sker skade på organer, led og andre væv.

2. Alder: Nogle sygdomme er i vækst, fordi vi bliver ældre
»En helt naturlig grund til, at flere af os rammes af autoimmune sygdomme, er, at vi bliver ældre. En del af dem bliver nemlig mere almindelige med alderen. Det gælder f.eks. leddegigt, psoriasisgigt og Sjøgrens sygdom,« siger Bent Deleuran, overlæge med speciale i gigtsygdomme og professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Autoimmune sygdomme kan dog ramme alle, unge som gamle. Type 1-diabetes rammer oftest børn og unge. Og selv om leddegigt typisk viser sig fra i midt i livet, rammer den også lidt yngre. Caroline Wozniacki fik konstateret sin leddegigt i en alder af 28 år.

3. Køn: 3 ud af 4 ramte er kvinder
Det gælder især sygdomme som Sjögrens syndrom, hvor 95 pct. af de ramte er kvinder. For lupus gælder det 90 pct., for stofskiftesygdommen Hashimotos 85 pct., for leddegigt 65 pct. og for sclerose 60 pct. Nogle forskere har en teori om, at forklaringen skal findes i kvindens to X-kromosomer.

»Men kvinders dominans på dette felt kan også skyldes det faktum, at I har evnen til at føde børn og derfor bliver nødt til at have et mere avanceret immunsystem end mænd,« siger Bent Deleuran.

»Normalt er det immunforsvarets opgave at gå til angreb på fremmedlegemer i kroppen og udstøde dem, og et barn er jo fremmed væv. Kvinders immunforsvar skal kunne skelne mellem et voksende foster og f.eks. fjendtlige virus og bakterier og lade fosteret være i fred. Det er ligesom i teknikkens verden: Jo mere avanceret et apparat er, jo større er risikoen for, at det går i udu,« forklarer han.

Enkelte autoimmune sygdomme, f.eks. psoriasis og type 1-diabetes, rammer dog mænd oftere end kvinder.

4. Fødselsmetode: Kejsersnitbørn er mere udsatte
Mennesker født ved kejsersnit får langt hyppigere autoimmune sygdomme, f.eks. astma, allergi, bindevævssygdomme, gigtsygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme og type 1-diabetes. Mange forskere forklarer det med, at børnene går glip af den prægning med deres mødres gavnlige bakterier fra skede og specielt endetarm, som rejsen gennem fødekanalen ville have givet dem. Disse bakterier kan stimulere børnenes eget immunsystem.

Australske forskere mener, at kejsersnitbørns mere overreaktive immunforsvar også kan skyldes de massive doser af antibiotika, som deres mødre får i forbindelse med operationen.

Heldigvis føder færre og færre danske kvinder ved kejsersnit. Tallet er nu under 20 pct., det laveste niveau herhjemme i mange år. Til gengæld er antallet af kejsersnitfødsler på verdensplan fordoblet siden år 2000. I Sydamerika foregår cirka halvdelen af fødslerne ved kejsernit, fordi mødrene beder om det, så man kan forvente et voldsomt boom af autoimmune sygdomme i de områder af verden, hvor fødselslægerne villigst trækker skalpellen frem, også når der ikke er behov for det.

5. Infektioner: Kyssesyge fordobler risikoen

»En svær infektion øger risikoen for, man udvikler en autoimmun sygdom, men der kan godt være en tidsforskel på mere end 20 år mellem de to hændelser,« fortæller Bent Deleuran.

Noget tyder på, at en svær infektion eller et virus- eller bakterieangreb kan skabe forvirring i immunforsvaret og sætte gang i en autoimmun reaktion. F.eks. viser studier, at mennesker, der har haft mononukleose (kyssesyge), som skyldes den såkaldte Epstein Barr-virus, har mindst dobbelt så stor risiko for at få sklerose end andre.

Ligeledes ved vi, at nogle streptokok-halsbetændelser kan føre til en immunreaktion, som kan give gigtfeber, og at også andre bakterier kan udløse autoimmune sygdomme.

6. Årstiden: Sygdomsmønstret svinger måned for måned

Hvis du er født om foråret, har du øget risiko for at få sklerose og blødende tyktarmbetændelse. Har du fødselsdag om vinteren og er du mand, er du ekstra meget i farezonen for at få for højt stofskifte, mens samme sygdom især rammer kvinder, der fejrer fødselsdag om efteråret. Mange af de autoimmune sygdomme har også deres egen årstidsrytme, viser forskning.

De autoimmune sygdomme har statistisk set deres eget årstidsmønster. Illustration: Rasmus Juul. Fra bogen "Kronisk sund - lægens 3-trinsplan mod autoimmune sygdomme, Politikens Forlag.

7. Geografi: Nordboere har øget risiko – men D-vitamin kan måske hjælpe

Mennesker på den nordlige halvkugle rammes ekstra hyppigt af en række af de autoimmune sygdomme. Jo længere væk fra Ækvator du bor, jo større er risikoen for at udvikle f.eks. sklerose. Og jo yngre du er, jo mere beskyttelse kan du opnå ved at flytte fra et højrisikoområde til et lavrisikoområde. Helst skal det ske, før du kommer i puberteten. Men i realiteten er det jo de færreste af os, der flygter fra vores højrisikoområder, mens vi stadig er børn.

Nogle forskere mener, at de mange autoimmune sygdomme har sammenhæng med vores D-vitaminstatus. Bl.a. er sammenhængen mellem et lavt niveau af D-vitamin og risikoen for at få sklerose veldokumenteret. Huden danner D-vitamin, når den rammes af solstråler, og det gør den ikke særlig meget i vinterhalvåret i vores del af verden, og dermed bliver dette punkt et af dem, som man måske alligevel kan have indflydelse på – uden at flytte:

»Vi har lavet et behandlingsstudie med høje doser af D-vitamin til patienter med Crohns sygdom i ro og fandt ud af, at det halverede deres risiko for at få opblussen i det år, de blev behandlet, sammenlignet med en gruppe, der fik placebo (kalk) alene”. Også når det gælder den sygdom, er det sandsynligt, at D-vitamin spiller en rolle. Bl.a. har man sammenlignet personer med de samme genetiske tilbøjelighed til at få Chrohns sygdom fra hhv. Portugal, hvor solen skinner mere, og Danmark, og portugiserne har langt lavere risiko for at få sygdommen end vi har,« siger Christian Lodberg Hvas, der er pverlæge ved institut for klinisk medicin på Aarhus Universitetshospital.

I forsøget anvendte forskerne tilskud med D3-vitamin. D-vitamin findes også i fed fisk som f.eks. laks, ål, ørred, sild, makrel og sardiner.

14 faktorer, du selv kan få indflydelse på

Måske skåner vi vores immunforsvar med alt for meget hygiejne? Børn, der vokser op med bløde kæledyr og mange søskende, bor på landet og er i tæt kontakt med alle naturens mikrober, bliver sjældnere syge. Foto: Karen Lyager.

En af de store teorier i diskussionen om, hvorfor vi får flere autoimmune sygdomme, kaldes ”hygiejneteorien”. Den går ud på, at vi i vore dage lever for rent og går for meget amok med Flydende Ajax og diverse desinfektionsmidler og dermed berøver vores mikrobiom påvirkningen fra en vis mængde snavs, bakterier m.m., som kan hærde vores immunforsvar, så det ikke bliver overaktivt.

»Nogle studier viser, at børn sjældnere får allergi, når de bor sammen med hunde, katte og andre pelsdyr. Det samme gælder børn, der er vokset op på landet, og børn, der har mange søskende,« fortæller Charlotte Gotthard Mørtz, professor, overlæge og ph.d. på Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital.

Læs mere om hygiejneteorien her:

»Naturlige bakterier fra dyr og planter er som regel sunde for os. Så tag dine børn med i skoven og lær dem at bruge naturen, så de ikke lever en steril tilværelse, der kan få immunforsvaret til at overreagere på harmløse fænomener,« tilføjer Christian Lodberg Hvas.

Nogle forskere hæfter sig også ved, at vi takket være vacciner og forskellige former for medicin er blevet så dygtige til at skåne kroppen for infektioner, at immunforsvaret glemmer sine egentlige fjender og kaster sig over kroppens raske væv i stedet for.

Af samme grund er patienter med inflammatoriske tarmsygdomme i en række forsøg blevet opfordret til at drikke æg, der inde i ens krop udklækkes til en særlig slags indvoldsorm, som grise har. Parasitterne dør hurtigt igen, men forinden når de at dæmpe det overreaktive immunforsvar, så symptomerne klinger af.

»I 2006 kom et fantastisk studie, der netop viste det og gav store forhåbninger for behandling med indvoldsorm. Andre forskere har siden forsøgt at eftergøre de imponerende resultater, men det er meget vanskeligt,« fortæller Christian Lodberg Hvas.

»Vi ved, at infektion med indvoldsorm ændrer tarmens immunsystem markant og påvirker sygdomme som psoriasis og Crohns sygdom positivt. Desværre har vi også set tilbøjelighed til andre infektioner, og effekten er kortvarig. Men der forskes stadig i, om vi kan finde en måde at bruge disse orme på.«

2. Rygning: At kvitte tobakken kan gøre en kæmpeforskel

»Rygning giver en voldsom øget risiko for langt de fleste autoimmune sygdomme,« siger Bent Deleuran.

»Hvis alle holdt op med at ryge, kunne vi halvere antallet af mange autoimmune sygdomme. Man hører altid om rygernes risiko for at få hjerte-kar-sygdomme og kræft, men også mange med autoimmune sygdomme vil opleve, at deres symptomer falder til ro efter et år eller to, hvis de holder op med at ryge,« siger han.

Et studie fra 2012 viser, at risikoen for at få leddegigt stiger med 26 pct., hvis man er ryger. Desværre går det lige nu den gale vej med danskernes rygevaner. For første gang i 20 år stiger antallet af rygere herhjemme. I 2018 røg 23 pct. af den voksne befolkning mod kun 21 pct. året før, og hvis den udvikling fortsætter, kan en række autoimmune sygdomme få endnu stejlere vækstkurver.

»Den autoimmune tarmsygdom colitis ulcerosa er en pudsig undtagelse,« fortæller Christian Lodberg Hvas.

»Når jeg mistænker patienter for at lide af den sygdom, spørger jeg dem altid, om de er holdt op med at ryge for ca. 3 måneder siden. Hvis man har anlæg til sygdommen, viser den sig 10 gange hyppigere, når man kvitter tobakken, som af en eller anden grund med til at holde tarmsygdommen i ro. Hos langt de fleste kan vi finde en medicinsk behandling, der er meget sundere for kroppen end at ryge, men ganske få patienter bliver nødt til at ryge et par cigaretter hver dag for at holde sygdommen nede. Også selv om de har mest lyst til at holde op,« siger han.

3. Overvægt: Dit mavefedt kan fremprovokere sygdomme

Fedtvæv er ikke bare en passiv, blævrende hvid masse: Især mavefedt, der hober sig op rundt om organerne i bughulen, kan fungere som et selvstændigt organ, der udskiller skadelige hormonlignende stoffer, såkaldte adipokiner, der kan fremprovokere inflammation i kroppen. Ikke bare risikoen for åreforkalkning og blodpropper, men også for autoimmune sygdomme vokser i takt med taljemålet. Hvis du vejer for meget, er det derfor en rigtig klog strategi at tabe sig nogle kilo.

Forskning tyder på, at der bl.a. kan være en sammenhæng mellem stadig mere overvægtige befolkninger og sygdomme som sklerose, leddegigt og type 1-diabetes.

»Men mange mennesker ved ikke, at det også gælder en hudsygdom som psoriasis. Flere studier har vist, at overvægtige psoriasis-patienter, der taber sig, får det markant bedre i huden,« fortæller Lars Iversen, professor i hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital og leder af det nye nationale center for autoimmune sygdomme, som åbner 1. marts i Aarhus.

Læs mere om det nye center her:

Styrkeforholdet mellem de gode og de mindre gode bakterier i tarmen spiller en stor rolle for, om man udvikler autoimmune sygdomme. Heldigvis kan man selv hjælpe de gode bakterier i overtal, bl.a. ved at spise deres livretter. Foto: Karen Lyager.

4. Mikrobiom: Tarmbakterier skruer op og ned for din risiko

80 procent af dit immunsystem sidder i tarmen, og for at fungere optimalt har det sandsynligvis brug for at møde så mange forskellige typer bakterier som muligt. Desværre får vi i den vestlige verden generelt færre og færre bakteriearter i tarmene, uden at vi med sikkerhed kan sige hvorfor. Det er ligesom en truet regnskov, hvor planteart efter planteart bliver udryddet. Og mennesker med autoimmune sygdomme har typisk færre forskellige bakterietyper end sunde og raske mennesker.

Mistanken retter sig især mod usunde madvaner med for meget kød, fedt, sukker og salt og forarbejdede madvarer, overvægt og overdreven brug af antibiotika. Og desværre kan et artsfattigt mikrobiom gå i arv. Hvis du f.eks. har været ørebarn og fået massive mængder af antibiotika som lille og sidenhen levet af pizza og cola, er der stor sandsynlighed for, at dit mikrobiom ikke har så stor diversitet, dvs. artsrigdom, som det ellers ville have. Dette mønster kan gå videre til dine børn og børnebørn (i hvert fald hvis du er en mus), og hvis de også arver dine spisevaner, vil familiens mikrobiom med stor sandsynlighed blive mere og mere indskrænket.

Det kræver en indsats at forbedre sin tarmbakterieprofil. Hver især har vi en unik tarmbakterieprofil, som vi dels fødes med, dels udvikler i løbet af vores første leveår. Hvis vi ændrer kostvaner og begynder at spise sundere og mere varieret, kan vi ændre styrkeforholdet mellem de gode og de dårlige bakterier i tarmen i løbet af 14 dage eller mindre. Men lige så snart vi holder op med spise på den måde, vender vi tilbage til vores oprindelig tarmbakteriefordeling. Så det gælder om at holde ved.

Forskerne arbejder med forskellige metoder til at give os de gode bakterier, vi er begyndt at mangle. Bl.a. ved at tilføre levende bakterier i mad og kosttilskud (probiotika) og de gode tarmbakteriers fiberrige livretter (prebiotika). Eller med fæces-transplantationer. Altså afføring fra en rask donor med de ønskede tarmbakterier, der overføres til ens egen krop.

Fæcestransplantationer bruges allerede med stor succes mod bakterien Clostridium difficile, der kan give livsfarlig infektion i tarmen. Min mands faster blev smittet med den under et hospitalsophold for få år siden, da hun var i midt i 90erne og lige ved at tage billetten. Men så fik hun et ordentlig skud tarmbakterier fra en rask donor – og nu lever hun i bedste velgående.

Kan man ikke bare gøre det samme ved de autoimmune sygdomme – altså finde ud af, hvilke bakterier patienten mangler, skaffe dem fra en donor og slippe dem løs i tarmen?

»Så let går det desværre ikke altid,« fortæller Christian Lodberg Hvas.

»F.eks. viser et dansk studie, at man med donorafføring ret enkelt kan ændre bakteriefordelingen hos mennesker med irritabel tyktarm, men at det ikke giver den forventede lindring og bedre livskvalitet. På sigt kan man dog sagtens forstille sig fæcestransplantationer som et effektivt middel mod nogle af de autoimmune sygdomme. Men det er vigtigt at finde den rette donor.«

Han henviser til et canadisk studie, hvor forsøgspersoner med tarmsygdommen colitis ulcerosa fik tilført afføring fra raske donorer. Halvvejs i forsøget viste det sig, at det især var afføring fra en bestemt donor, som fik forsøgspersonerne til at få det bedre. Så i sidste halvdel af forsøget fik samtlige patienter afføring fra denne superdonor – og samtidig steg helbredelsesprocenten markant.

»Med den rigtige donor og den rette håndtering af donormaterialet vil op til 40 pct. af colitis ulcerosa-patienterne kunne få det bedre,« forudsiger Christian Lodberg Hvas og nævner desuden sygdomme som psoriasis, rygsøjlegigt og leddegigt som mulige mål for fremtidige fæcestransplantationer.

Et vigtigt spørgsmål, som forskerne ikke kender svaret på endnu, er, hvor længe effekten holder og om der er brug for at gentage behandlingerne.

Grøntsager og frugter i alle regnbuens regler rummer masser af antiinflammatorisk skyts mod en lang række sygdomme. Foto: wichmann + bendtsen. Fra bogen "Kronisk sund - lægens 3-trinsplan mod autoimmune sygdomme, Politikens Forlag.

5. Spisevaner: Kosten kan påvirke autoimmune sygdomme

Et stort observationsstudie fra 2018 konkluderer, at mennesker med psoriasis, som spiser middelhavskost, dvs. en kost rig på grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkorn, fisk, nødder og olivenolie, får færre store udbrud af hudsygdommen. Den slags undersøgelser kan ikke sige noget sikkert om årsagssammenhængen, men også andre studier bakker op om, at bl.a. omega 3-fedtsyrer fra fed fisk og og middelhavskosten som helhed, som mange nye antiinflammatoriske diæter bygger på, kan beskytte mod autoimmunitet. Inflammation – dvs. en kronisk betændelsestilstand i kroppen – er en vigtig komponent i mange immunsygdomme.

Mælkeprodukter, animalsk fedt og kød kan være problematiske for nogle mennesker med anlæg for bl.a. sklerose, leddegigt og inflammatoriske tarmsygdomme. Bl.a. kan fed mad ændre ens tarmbakteriefordeling i en uheldig retning, også selv om man ikke er overvægtig.

Også på dette område er der huller i vores viden, og så længe speciallægerne ikke har evidens for, hvilke madvarer, der kan trigge en autoimmun reaktion eller beskytte mod den, er de forsigtige med at give konkrete anvisninger på, hvad netop deres patienter skal spise og ikke spise.

»Jeg kan f.eks. ikke nævne bestemte fødeemner, der giver leddegigt eller beskytter mod sygdommen. Men følger man Sundhedsstyrelsens generelle råd om at spise sundere, undgå rygning og dyrke motion, kan det slå voldsomt igennem,« siger Bent Deleuran.

Christian Lodberg Hvas, der især arbejder med inflammatoriske tarmsygdomme, anbefaler en varieret kost, hvor man i første omgang holder igen med mørkt kød, alkohol, stærkt krydret mad og sukker. Hvis det ikke hjælper, kan man forsøge sig med den såkaldte FODMAP-diæt, hvor man skærer ned for særlige kulhydrater, der kan genere ved disse sygdomme. Eller man kan vælge at spise glutenfrit eller undgå mælkeprodukter med laktose. Der findes ikke én diæt, som virker for alle, så man må prøve sig frem.

Patienter med autoimmune sygdomme begynder desuden i stigende grad at ændre kostvaner på eget initiativ som supplement til deres medicinske behandling, f.eks. med antiinflammatorisk kost.

Nogle tager måske skridtet videre og spiser efter en såkaldt autoimmun protokol. Det er en kostplan, der i en periode systematisk udelukker madvarer, som er under mistanke for at kunne udløse autoimmunitet. Herefter genindføres de én efter én, så man kan identificere, præcis hvilke madvarer man reagerer negativt på. I udelukkelsesfasen skal man typisk undvære tilsat sukker, kornprodukter med gluten, mælk, forarbejdede fødevarer og i hårdnakkede tilfælde også bælgfrugter og natskygge-grøntsager som f.eks. kartofler og tomater.

En af dem, der med stor succes anvender disse principper, er læge og functional medicine practioner Pia Norup, der lige nu er aktuel med anden sæson af TV 2-serien ”Kan man spise sig rask”. I programserien følger man, hvordan hun, sammen med sundhedsekspert Umahro Cadogan, ændrer kostvaner hos fortvivlede kronisk syge patienter i håb om at give dem et normalt liv med færre smerter og begrænsninger. I den nye sæson lider fire af forsøgspersonerne af autoimmune sygdomme. Pia Norup har arbejdet med metoden i praksis de sidste 10 år og har lige udgivet en ny bog:”Kronisk sund – lægens 3-trinsplan mod autoimmune sygdomme” om principperne.

Gluten, der især findes i hvede, rug og byg, er et problem for mennesker med cøliaki. Men ny dansk forskning tyder på, at der også kan være en forbindelse til bl.a. type 1-diabetes. Foto: Karen Lyager

6. Gluten: Kan gøre tarmen utæt og bane vej for sygdom

Gluten får sit eget punkt, for kornproteinet, der især findes i hvede, rug og byg og kan udløse sygdommen cøliaki, rummer særlige problemstillinger. Har man cøliaki, danner man antistoffer mod gluten og oplever en kraftig immunreaktion lige med det samme, hvis man f.eks. spiser en skive hvedebrød.

»Gluten nedbrydes kun delvist af vores egne enzymer og efterlader forskellige nedbrydningsprodukter i tarmen, og nogle af dem kan aktivere vores immunsystem,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Meget tyder på, at gluten i bogstavelig forstand kan være en døråbner for autoimmune sygdomme. Gluten kan bl.a. være med til at gøre tarmslimhinden utæt ved at ødelægge en særlig slags ”dørvogterceller”, der har til opgave at holde tarmslimhinden tæt. Hvis tarmslimhinden bliver hullet, kan virus og bakterier, ufordøjede madrester og giftstoffer stryge direkte ud i blodbanen og bl.a. fremprovokere autoimmune sygdomme.

Hvorvidt gluten er skadeligt for mennesker uden cøliaki, vides ikke. Et voksende antal forskere mener dog, at kornproteinet også kan være problematisk for nogle mennesker, der ikke har cøliaki, men på anden vis reagerer negativt på gluten. Tilstanden har ligefrem et navn: NCGS, Non Celiac Wheat Sensitivity.

Oluf Borbye Pedersen har selv levet 100 procent glutenfrit de sidste mange år, selv om han ikke har cøliaki. Han var generet af et rødt udslæt, som ikke kunne forklares medicinsk – indtil en amerikansk forskerkollega foreslog ham at droppe gluten.

»Vores reaktion på gluten er, som alt andet vi spiser, bestemt af vores personlige gener og mikrobiom i tarmen. Her kommer videnskab til kort. Mit bedste råd er derfor: Lad dig vejlede af din egen erfaring over tid: Hvis du hverken mærker besvær med fordøjelsen, hovedpine, koncentrationsbesvær eller reaktioner i hud og slimhinder, når du spiser megen glutenholdig mad, ja, så er du formentlig en af dem, der ubesværet kan spise det. Sådan forholder det sig ikke med mig selv. Jeg har det på utallige måder langt bedre ved ikke at spise glutenholdig mad og erstatte den med mad, der er fuld af fibre og protein fra det grønne køkken. Det giver mig langt mere energi, koncentration og overskud, livslyst og en stabil nattesøvn,« siger han.

Moderne kornprodukter er meget anderledes end dem, vores bedsteforældre spiser og rummer ofte mere gluten. Det kan være en af grundene til, at flere mennesker end før får problemer af at spise dem. I gennemsnit spiser vi 12 g gluten om dagen.

For nylig har et dansk forskerhold fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut vist, at vordende mødre, der spiser meget gluten under graviditeten, har større risiko for at få et barn, der udvikler type 1-diabetes.

Forskere arbejder bl.a. også med en teori om, at glyfosat, det aktive stof i ukrudts- og kornmodningsmidlet Roundup, kan være medvirkende årsag til, at antallet af mennesker med cøliaki stiger. Det er dog stadig kun 1-2 pct. af danskerne, der har cøliaki.

Det er dog ikke kun kornets gluten, der kan give os fordøjelsesproblemer. For få måneder siden viste et studie fra Københavns Universitet, at også de ufordøjelige fibre i hvede, rug og byg kan påvirke tarmbakteriernes sammensætning og funktion og få dem til at udvikle forskellige gasarter, der kan gøre os oppustede. Og det kan sagtens være, at en del af de gener, folk plejer at tilskrive gluten, i virkeligheden skyldes kostfibre.

Læs mere om studiet her:

7. Forarbejdet mad: Emulgatorer under stærk mistanke

Flere forskere mener, at der er sammenhæng mellem vores voksende forbrug af forarbejdede fødevarer og væksten i autoimmune sygdomme. Forarbejdet mad indeholder nemlig tilsætningsstoffer, der kan være hård kost for slimhinden i tyndtarmen og ødelægge de ”dørvogterceller”, der skal holde tarmslimhinden tæt og forhindre, at sygdomsfremkaldende partikler stryger ud i blodbanen.

Under mistanke er især de såkaldte emulgatorer, som ofte bruges til at samle olie og vand, f.eks. i sovse og dressinger, men også glukose (sukker), salt og nanopartikler ser ud til at svække tarmslimhinden. Så et godt råd her, hvis man har autoimmune sygdomme i familien, er at spise så naturlige og uforarbejde madvarer så muligt.

Læs mere om tilsætningsstoffer og utæt tarm her:

8. Stress: Autoimmune sygdomme hjemsøger pressede sjæle

Stressede mennesker får oftere type 1-diabetes, Sjögrens, inflammatoriske tarmsygdomme, lupus, psoriasis – ja, stort set alle former for autoimmune sygdomme, viser et 2018-studie baseret på svenske tal. Mennesker med stressrelaterede sygdomme udvikler også hyppigere flere autoimmune sygdomme på én gang. Har man haft PTSD, altså posttraumatisk stresssyndrom, har man f.eks. tredobbelt risiko for at udvikle lupus.

Den slags studier kan ikke sige noget om årsagen, men de kan give forskerne et fingerpeg om sammenhænge, som bør granskes nærmere.

9. Motion: Hvert et skridt beskytter

Motion og daglig bevægelse virker stærkt antiinflammatorisk og kan dermed modvirke de autoimmune sygdomme, der hænger sammen med inflammation – og det er langt de fleste. Motion kan bl.a. mindske mængden af farligt mavefedt, der kan puste til ilden ved autoimmune sygdomme.

Den energi, man får af at dyrke motion, kan også være med til at opveje den træthed og udmattelse, som følger med mange af de lidt sværere autoimmune sygdomme. Så selv om det kan kræve noget overvindelse at komme op fra sofaen, hvis man f.eks. har ondt i leddene eller er træt, venter der en belønning.

10. Medicin: Bestemte typer forvirrer immunforsvaret

Nogle former for medicin, der gives mod andre sygdomme, kan som bivirkning få autoimmune sygdomme til at blusse op. F.eks. gælder det bestemte typer af blodtryksmedicin og hjerterytme-stabiliserende medicin. Lider du af en autoimmun sygdom, skal din læge være ekstra opmærksom på, hvad du får af medicin generelt.

Antibiotika kan være hård kost ved tarmbakterier, som er vigtige for immunsystemets funktion, så også af den grund gælder det om kun at bruge det, når der virkelig er behov for det.

Grillos og branket kød kan på flere måder give grobund for autoimmune sygdomme. Foto: Karen Lyager.

11. Giftstoffer og partikler 1: Skån din krop

Tungmetaller som bly og kviksølv, dieseludstødning, brænderøg, stearinlysrøg, imprægneringsdunste fra nye møbler, asbest i gamle byggematerialer, kiselsyre og silikatstøv i luften i miner, stenbrud og støberier, tobaksrøg og uheldige stoffer fra plastemballage omkring maden: Kroppen kan komme i kontakt med giftige og uheldige stoffer på mange måder, og det kan udløse flere autoimmune sygdomme.

F.eks. har et studie vist, at luftforurening kan være med til at fremprovokere lupus. Har du autoimmune tendenser, gælder det om at være kræsen med din indåndingsluft. Skal du f.eks. ud på længere gå-, cykel- og løbeture i byen, er det bedst at planlægge rute og tidspunkt, så du ikke hiver den kraftigste myldretrafik ned i dine lunger. Overvej også, hvad du fyrer op med i pejs og brændeovn og hvor tit du tænder stearinlys.

Madmæssigt er det en god idé at undgå de store rovfisk som f.eks. rokke, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tunbøffer, der har størst ophobing af tungmetaller, at vælge danske frugter og grøntsager, der indeholder halvt så meget sprøjtegift som de udenlandske, eller bare generelt vælge økologiske fødevarer, der ikke må dyrkes med brug af sprøjtegifte.

12. Giftstoffer og partikler 2: Skån din baby

Vil du gerne være gravid, eller er du det allerede, er det selvfølgelig ekstra vigtigt at undgå giftige påvirkninger, der kan tænkes at påvirke barnets immunforsvar.

»Allergimæssigt anbefaler man amning i 4 måneder hos højrisikobabyer, dvs. babyer, der er disponeret fra flere sider til allergisk sygdom, for at forebygge, at de udvikler allergi. Hvis du er mor til en højrisikobaby, men ude at stand til at amme, anbefales det, at du giver dit barn højt hydrolyseret modermælkserstatning, dvs. mælk, hvor proteinerne er slået i stykker, for at mindske risikoen for at udløse allergi,« siger Charlotte Gotthart Mørtz.

Efter fire månedersalderen skal man sørge for, at ens barn spiser alderssvarende mad, dvs. følger de officielle retningslinjer for, hvornår man skal introducere det for den ene og den anden type fødevare.

»Desuden skal man undgå at udsætte barnet for tobaksrøg, som er en vigtig risikofaktor for, om det udvikler allergi,« siger Charlotte Gotthard Mørtz.

13. Kalk i vandet: Hårdt vand giver børneeksem

Dansk forskning fra Gentofte Hospital viser, at børn i områder med hårdt vand, primært Østdanmark, oftere får børneeksem, som er en autoimmun lidelse, end børn i områder med blødt vand som i f.eks. Vestjylland. Og ja, vores vand ER blevet hårdere gennem de sidste 20-30 år, hvor vandværkerne har været nødt til at bore dybere ned i undergrunden for at få nok vand op til forbrugerne – og det har givet mere kalk og magnesium i vandet.

Børneeksem, der typisk viser sig som et tørt, rødt og kløende udslæt, kan være en åbning for andre immunreaktioner. På den måde kan børneeksem bane vej for en senere fødevarallergi, høfeber eller astma. Udviklingen fra eksem til allergi og astma kaldes ”den atopiske march”.

Helt at undgå vandhanevand er svært, men man kan lade være med at bade sit barn hver dag og investere i forskellige blødgøringssystemer til sine vandhaner. I hovedstadsområdet er forskere fra DTU-Miljø i gang med pilotforsøg, der kan mere end halvere kalkindholdet i vandværksvand. Hårdt vand er dog ikke kun negativt: Folk i områder med hårdt vand får sjældnere hjerte-kar-sygdomme og har stærkere tænder og knogler – men det er en helt anden historie.

Atjuh! Så er der pollen i luften. Sæsonen for hassel og el starter allerede i februar, og fra april er der gang i superskurken birk. Foto: Karen Lyager.

14. Klimaændringer: Lær at tackle den nye lange høfebersæson

Milde vintre, varme forår og lange somre kan være et problem for pollenallergikere. Pollensæsonen starter nu tre uger tidligere end i 1977, og træpollen fra el, hassel, elm og birk sætter gang i nysen og rindende øjne hele fem-seks uger tidligere. Samtidig varer pollensæsonen længere. Det giver flere og mere vedvarende symptomer hos den million danskere, der lider af høfeber – og formentlig også flere krydsreaktioner, fordi mennesker med pollenallergi ofte også reagerer på bestemte fødevarer med kløe i munden, f.eks. hasselnød og æble.

Og det er kun begyndelsen. FNs klimapanel estimerer, at temperaturen i Skandinavien vil stige to-fire grader frem mod år 2100 og at Danmark i år 2050 vil have samme klima, som der er lige nu i Midteuropa. Det vil få store konsekvenser for, hvilke planter der kommer til at vokse omkring os – og hvilke typer for pollen, vores immunforsvar skal forholde sig til. I takt med, at somrene bliver længere og varmere, frygter forskerne bl.a. et boom af planten bynke-ambrosie, der har stærkt allergifremkaldende pollen.

Ud over at høfeber er voldsomt irriterende, kan det også bane vej for astma. 20-30 procent af de mennesker, der har høfeber, har også astma eller udvikler det på et tidspunkt.

Astma-Allergi Danmark har på sin hjemmeside mange gode råd til, hvordan man beskytter sig bedst under pollensæsonen med alt fra pollenfiltre og fældning af birketræer i haven til hårvask inden sengetid og hvornår på døgnet, man skal lufte ud i sit hjem i de perioder, hvor luften udenfor fyldt med pollen.

Kilder:

Bent Deleuran, overlæge med speciale i gigtsygdomme og professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Lars Iversen, overlæge og professor i hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital og leder af det nye nationale center for autoimmune sygdomme i Aarhus.

Charlotte Gotthard Mørtz, professor, overlæge og ph.d. på Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital.

Christian Lodberg Hvas, overlæge med speciale i lever-, mave- og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

Oluf Borbye Pedersen, professor og chefforsker ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og verdensberømt pioner inden for tarmbakterieforskning

Kronisk sund – lægens 3-trinsplan mod autoimmune sygdomme,

Autoimmune Reviews, Alimentary Pharmacology and Therapeutics, Oxford Academic Nutrition Reviews, Aqua Danmark, Frontiers in Medicine, International Journal of Dermatology, Jama Dermatology, JAMA, Toxicology Letters, Current Allergy and Asthma Reports, The Lancet, Frontieres in Immunology, Sundhedsstyrelsen, Environmental Science & Technology, PLoS one, Gastroenterology, Washington Post m.fl.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.