17 beskidte tricks kan redde din hjerne

Hvad har et stort vådt slik af en hundetunge, mudder på fødderne, jord under neglene, nullermænd, tætte kram, honning, passioneret sex og travle toiletter til fælles? De kan beskytte dig mod Alzheimers, depression, ADHD, autisme, angst, Parkinsons sygdom, hjerneblødning og andre frygtede dårligdomme, der involverer hjernen.

I hvert fald hvis man skal tro David Perlmutter, amerikansk neurolog og bestsellerforfatter til en række bøger om tarmbakteriernes betydning for vores sundhed og velvære.

Jeg var en af de 600, der tilbragte det meste af lørdagen i hans selskab i en konferencesal i Hvidovre for at høre hans seneste bud på tarmvenlige valg i hverdagen.

Jeg har mødt ham tidligere i Los Angeles. Han er en forførende formidler, men hvis ikke jeg tilfældigvis selv var så dybt fascineret af tarmbakterier og har det som halvbizar hobby at dykke ned i den nyeste forskning om dem, ville jeg nok have fået røde knopper og vejret vækkelsesprædikant pga. succeshistorierne fra hans praksis. Om børn med ADHD og sjældne neurologiske rystesygdomme mm., der bliver helbredt enten ved at få sund og tarmvenlig mad - eller ved at få et skud fremmede tarmbakterier skudt op i deres egen bagdel. Halleluja - og alligevel særdeles tankevækkende.

Men tarmbakterier - og en neurolog?, tænker du måske forvirret. Mellemregningen er dog relevant nok. Mange af de sygdomme, som vi har ledt efter årsagen til i hjernen, ser nemlig ud til at have deres udspring i tarmen. Eller retter: I ubalancer mellem de milliarder af små bakterier, der holder til i vores tarm. Det er ikke noget, Dr. Perlmutter har fundet på, men underbygges af spændende forskning fra universiteter verden over.

Der foregår ganske enkelt en livlig kommunikation mellem bakterierne i vores tarme og hjernens celler via vigtige signalstoffer, der vandrer via blodet og vagusnerven. Derfor er hjernen også særdeles påvirkelig, når skadelige bakterier får overtaget i deres evige kamp mod de gavnlige bakterier i tarmen, og mere og mere tyder på, at det bl.a. sker, når vi lever for rent.

Den såkaldte "hygiejne-teori" er langt fra ny. Faktisk har forskerne lige siden 1989 været på sporet af, at sygdomme som astma og eksem kunne have forbindelse med, at vi i den vestlige verden er gået over gevind i vores jagt på at leve sterilt, bakterie- og snavsfrit. Vi kommer ganske enkelt til at mangle mangfoldighed i vores mikrobiom - altså vores samling af små kryb i bl.a. tarmen - og formentlig kan konsekvensen af det være langt flere sygdomme, end den britiske epidemiolog D. P. Strachan havde fantasi til at forestille sig, da han i sin tid vakt opsigt med sin teori.

Vores trang til at lege hvide tornadoer udrydder nogle af de bakterier, der passer på os og holder slimhinden i tarmen tæt, så der ikke trænger skadelige og sygdomsfremkaldende stoffer ud i blodet. Uden de gode bakterier som forsvarsspillere får vi lettere inflammation - en kronisk betændelsestilstand, der svækker vores immunforsvar, så vi bliver lette ofre for bl.a. auto-immune sygdomme, for blodpropper, cancer, diabetes, gigt - og altså også for et væld af sygdomme i hjernen. 

Men hvordan får man de gode bakterier tilbage - uden at få alle de farlige med i købet? Hos mange kræver det helt klart en mental kolbøtte, fordi mange af os er bange for bakterier og vil opfatte det som grænseoverskridende at invitere dem indenfor i kroppen. Til trods for, at de langt de fleste af dem vil os det godt.

Skal vi til at blende støvsugerposens indhold ned i vores smoothies eller fylde os med jord? Her er en række råd, opsamlet fra Perlmutter plus forskere fra hele verden, der bogstavelig talt har fingrene helt nede i skidtet.  

1. Vask op i hånden

Svensk forskning viser, at mennesker, der spiser af håndopvasket service, er bedre beskyttet mod allergi - fordi tallerkener, kopper, gafler og skeer ikke bliver helt så rene ved håndkraft. Børn fra hjem uden opvaskemaskine har 40 pct. lavere risiko for at udvikle allergi.

2. Gå på bare tæer

I vådt græs og på stranden, og rul dig i en mudderpøl, hvis du kan se dit snit til det. Vær i det hele taget ikke bange for at blive beskidt - og lade dine børn få lov til det også uden at spule dem rene lige med det samme. Og hvem ved: Måske får muddermasken snart en renæssance - i den naturlige, beskidte version?

3. Spis fermenteret kål

Tyskerne har ry for at lide af kollektiv rengøringsvanvid, men det opvejes måske af, at de er verdensmestre til sauerkraut. Kålblade er fra naturens hånd dækket af mælkesyrebakterier, og når de får lov at gære i et patentlågsglas, bliver der mange flere af dem. Rent guf for tarmene. Kimchi og kraut er andre gode valg.

4. Nus dine kæledyr

Mennesker med kæledyr har et stærkere immunforsvar, fordi de udveksler mikrober, parasitter osv. med deres firbenede familiemedlemmer. Ny canadisk forskning viser, at spædbørn, der bliver udsat for hunde, katte og andre pelsdyr i deres første tre måneder, får langt større mængder af to gode tarmbakterier, Ruminococcus og Oscillospira, der bl.a. beskytter mod overvægt - og dermed også mod inflammation og svækkelse af hippocampus (hjernens hukommelsescenter).

5. Spis uopvarmet honning

Også kaldet rå honning. Honning, der ikke har været varmebehandlet, indeholder mælkesyrebakterien Lactobacillus kunkeei , pollen, propolis og andre naturlige "biting", som tarmbakterierne sætter pris på. Forskning viser, at uopvarmet honning bl.a. beskytter bedre mod allergi og høfeber end varmebehandlet honning.

6. Få jord under neglene

Vidste du, at jord indeholder en helt fantastisk bakterie ved navn Mycobacterium vaccae, der virker lidt ligesom en lykkepille? Så drop havehandskerne, og lug din have med de bare næver, mens humøret stiger. Og plant Klør 5 i jorden, når lejlighed byder sig.

7. Spis svampe

Jeg har altid haft det lidt svært med, at man ikke kan vaske nyplukkede svampe uden at risikere, at de smuldrer væk - eller blive hånet af sin gastronomisk kyndige omgangskreds. Man kan til nød få lov at børste lidt af det synlige skidt væk. Derfor vil der uvægerligt gemme sig en del skidt på svampe, bl.a. mellem lamellerne, og det slipper vi som regel godt fra - hvis altså selve svampene ikke er giftige. Flere svampe indeholder forrygende stoffer, der beskytter mod inflammation og selektivt bekæmper skadelige bakterier i tarmen.

8. Svælg i bakterier og skimmelsvamp fra ost

Ostens verden er et myldrende paradis for mikroorganismer, især i den modne afdeling. Diverse bakterier og skimmelsvampe står i kø for at kolonisere din tarm.

9. Svøm i havet

Måske er det endnu en grund til, at vinterbadere ofte har så robust et helbred - at deres hud bliver bombarderet med naturstoffer, heriblandt lidt flydende skidt, i stedet for klorvand.

10. Gå på bare tæer

I vådt græs, på stranden, i mudderpøle. Vær ikke bange for at blive beskidt - og lade dine børn få lov til det uden at spule dem rene lige med det samme.

11. Spis skrællen på frugt og grønt

Har du køkkenhave, plukker du sikkert tit en håndfuld hindbær, et æble eller en pære af egen avl uden at vaske dem først. Det tager de færreste skade af. I det hele taget er der godt skidt at hente ved at børste og vaske sine afgrøder og indkøbte grøntsager i stedet for at skrælle dem. Samtidig bevarer man vitaminer, mineraler og andre sunde plantestoffer, som findes i særlig høj koncentration i skal og skræl.

12. Sov sammen med nogen - og nus med dem, du elsker.

Undersøgelser viser, at mennesker, der deler seng med hinanden, har flere forskellige bakterier end mennesker, der sover alene. Jo flere forskellige slags man har, jo bedre. Mangler du en undskyldning for at ligge i arm med katten og hunden, får du den foræret her: Levende sovedyr kan gavne din bakteriebestand. Kys og kram er også fabelagtige bakteriekilder.

13. Fød dine børn naturligt, hvis du kan

Børn født ved kejsersnit går glip af en meget vigtig bakterieprægning, der kunne have styrket deres immunforsvar. Tidligere troede man, at det især var bakterierne i fødekanalen, der var vigtige, men nyere forskning tyder på, at det først og fremmest er mors tarmbakterier, der har æren for, at naturligt fødte børn sjældnere rammes af Type 1-diabetes, autisme og andre sygdomme. Kejsersnitsbørn har fx 20 pct. øget risiko for at udvikle insulinkrævende sukkersyge. I Danmark er antallet af kejsersnit netop faldet til under 20 pct., det laveste niveau siden 2003.

14. Flyt på landet

Mennesker, der bor på landet, kommer i tættere berøring med mange af de gavnlige og immunforsvars-styrkende bakterier end byboere. Bl.a. viser studier fra Johns Hopkins Children's Center, at børn, der tilbringer deres første leveår i landlige omgivelser, langt sjældnere rammes af astma og allergi. Børn med de sygdomme rammes hyppigere af ADHD, i følge hollandsk og amerikansk forskning.

15. Anskaf dig en bændelorm eller andre parasitter

Ja, nu bliver det klamt! Normalt tænker vi på parasitter som fx indvoldsorm som ulækre snyltere, der kan medføre et hav af farlige sygdomme. Men Dr. Perlmutter påpegede, at nogle af dem også kan beskytte os mod sygdomme. Især er han begejstret for et 2017-studie, der viser, at amazonas-indianere, der bærer Alzheimer-genet apolipoprotein E4, tilsyneladende får neutraliseret genet af deres mangfoldighed af parasitter og derfor ikke udvikler sygdommen.

Der er også opstået en del hype omkring indvoldsorm, der kan beskytte laboratoriedyr mod autoimmune sygdomme og forskellige slags cancer, og der forskes i, om parasitter kan dæmpe multipel sklerose. Forklaringen? Parasitter indgår i tarmens naturlige økosystem, og nogle af dem påvirker bakteriebalancen på en meget gunstig måde, der holder autoimmune sygdomme i skak. Rent faktisk er et stigende antal mennesker rundt om i verden begyndt at fylde sig med æg fra orme og andre parasitter i håb om at forebygge alverdens dårligdomme.

16. Spis kefir, Cultura, A38 og yoghurt

Min yndlingsmorgenmad for tiden, kefir, er boblende fuld af gode, beskidte mælkesyrebakterier, som vi ellers let kan komme i underskud på i tarmen. Kig bl.a. efter den fortræffelige bakteriestamme, der hedder Lactobacillus Rhamnosus. Du kan læse mere om kefirens fortræffeligheder her:

Yoghurt, Cultura, A38 m.fl. er også rige på bakterier

17. Tag kun antibiotika, når det virkelig er nødvendigt

Og det er det undertiden, når farlige bakterier raserer i ens krop. Men antibiotika er også et masseødelæggelsesvåben, der udsletter gode tarmbakterier, og mennesker, der har fået antibiotika mange gange i løbet af deres liv, også når der ikke var grund til det, vil resten af livet have færre tarmbakterier og flere problemer med ubalancer i tarmsystemet.

Læs mere om tarmbakteriernes røgt og pleje i bogen "Tarme i topform", skrevet af den verdenskendte tarmforsknings-pioner, professor Oluf Borbye Pedersen, min gamle kollega Irene Brøndum og Majbritt Louring Engell. Du får en smagsprøve her.