*

Europa

Internt direktiv til Stockholms politi: Skriv ikke etnicitet i døgnrapporter

»Da politiet ikke er racistisk og heller ikke skal opfattes sådan, gælder nedenstående instruktioner fra nu af,« lyder det i et internt direktiv til politiet i Stockholm.

Politiet i Stockholm har fået besked på at udelade signalement, når det gælder såkaldte hverdagsforbrydelser. Arkivfoto: Bertil Ericson/AP

Stockholms politi har allerede tidligere bekræftet, at eventuelle gerningsmænds etniske herkomst giver en del hovedbrud for ordensmagten, som er i tvivl om, hvordan og om kendetegn som hudfarve skal beskrives.

I weekenden fortalte politichefen i Södermalm, Peter Ågren, til flere medier, at bekymringen går på, at »fremmedfjendske kræfter« i Sverige kan bruge oplysninger om udenlandske kriminelle i deres egen agenda.

Og onsdag kunne Svenska Dagbladet, SvD, fortælle, at et internt direktiv fra september 2015, som avisen har fået indsigt i, fatslsår, at døgnrapporter, der beskriver såkaldte hverdagsforbrydelser som indbrud og tyveri, ikke skal indeholde gerningsmandssignalementer.

Store grupper af mænd »omringede og forstyrrede« kvinder i Malmø nytårsnat

»Der fremføres af og til kritik af politiets rapportering om menneskers hudfarve. Det opfattes som racistisk. Da politiet ikke er racistisk og heller ikke skal opfattes sådan, gælder nedstående instruktioner fra og med nu,« lyder det ifølge SvD i skrivelsen, som er udarbejdet af presseafdelingen.

Notatet beskriver de fremadrettede rutiner, når det gælder døgnrapporter, som offentligheden har adgang til, og pointerer, at »signalementsoplysninger som højde, hudfarve, etnisk oprindelse eller nationalitet med mere« altså ikke skal være en del af beskrivelsen ved hverdagsforbrydelser.

»Vi vil gerne undgå at udpege etniske grupper som kriminelle. Derfor har vi indset, at hvis vi vil have et signalement med, så skal det ikke rutinemæssigt skrives ind i vores meddelelser,« siger pressechef ved Stockholms Politi Varg Gyllander til SvD.

Svensk politichef: Vi kunne måske have forhindret overgreb

Han understreger, at et detaljeret signalement har langt større betydning for antallet af henvendelser fra offentligheden, når det gælder mere alvorlige forbrydelser. Men, tilføjer han, hvis politiet vurderer, at det er nødvendigt i mindre sager, så er det fortsat en mulighed med signalement. 

Politiet i Stockholm har været udsat for voldsom kritik, siden det kom frem, at ordensmagten undlod at fortælle offentligheden om overgreb på piger ved ungdomsmusikfestivalen "We are Stockholm" i 2014 og 2015.

Overgrebene skete hovedsageligt på piger under 15 år.

Stockholms kommune kendte til overgreb på festival

Det var avisen Dagens Nyheter, som kunne afsløre mørklægningen efter at have fået indsigt i en intern politirapport.

Heraf fremgik det, at forulempelserne hovedsageligt blev begået af en gruppe »flygtninge fortrinsvis fra Afghanistan.«

I sidste uge lovede den svenske rigspolitichef Dan Elisasson, at sagen ville blive undersøgt til bunds.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Finansverdenens jægersoldater

Ole T. Krogsgaard, direktør, Gentofte
På slagmarken er jægersoldaterne kampstyrkens elite. Men også i den finansielle verden opererer elitestyrker. Her er et indblik i deres metoder.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere
TV: IC4 Skrot
I Randers er man lige nu i gang med at skrotte fem ubrugelige IC4-togsæt. I første omgang har DSB skrællet togene for alt, hvad man kan bruge. Herefter er skrotfolkene gået i gang med klippesakse af den store slags. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her