*

International

Svensk politi skjuler oplysninger om flygtninge-kriminalitet

Forbrydelser begået af flygtninge og migranter bliver mærket med koden »291« og hemmeligholdt for medierne.

Svensk politi tjekker alle personer for pas eller anden legitimation ved stationen Hyllie i Malmø. Foto: Anders Rye Skjoldjensen/Polfoto

Forbrydelser, hvor flygtninge og migranter er involveret, samt oversigter over, hvor mange ressourcer politiet bruger på at håndtere flygtningebølgen, bliver hemmeligholdt i Sverige.

Det skriver den svenske avis Dagens Nyheter onsdag, efter at avisen har læst et internt notat, hvor der angiveligt bl.a. står »intet skal ud«.

Svensk politi beskyldes for at tie om seksuelle overgreb

Politi-myndigheden er af den opfattelse, at tallene er arbejdsmateriale
Pressesekretær Stephan Ray
Af notatet fremgår det ifølge avisen, at svensk politi 26. oktober 2015 indførte en speciel kode således, at sager, hvor den mistænkte eller offeret er migrant eller flygtning, bliver mærket med koden »291« og hemmeligholdt for medierne og offentligheden. 

Det samme gælder forbrydelser og hændelser, som kan kobles til modtagelsen af flygtninge og migranter.

Politiet anser 219-sagerne for at være interne, oplyser pressesekretær ved svensk politi Stephan Ray til Dagens Nyheter.

»Politimyndigheden er af den opfattelse, at dataene er arbejdsmateriale,« siger han og tilføjer:

»Det er usædvanligt. Normalt er det ikke et problem, når journalister anmoder om oplysninger«.

Internt direktiv til Stockholms politi: Skriv ikke etnicitet i døgnrapporter

Tidligere på måneden kom det frem, at døgnrapporter, der beskriver såkaldte hverdagsforbrydelser som indbrud og tyveri, ikke skal indeholde gerningsmandssignalementer.

Det var ligeledes i et internt notat, at det blev præciseret, at døgnrapporter, som offentligheden har adgang til, ikke fremadrettet skulle indeholde »signalementsoplysninger som højde, hudfarve, etnisk oprindelse eller nationalitet med mere« ved beskrivelser af hverdagsforbrydelser.

»Vi vil gerne undgå at udpege etniske grupper som kriminelle. Derfor har vi indset, at hvis vi vil have et signalement med, så skal det ikke rutinemæssigt skrives ind i vores meddelelser,« sagde pressechef ved Stockholms Politi Varg Gyllander til Svenska Dagbladet.

Varg Gyllander understregede, at et detaljeret signalement har langt større betydning for antallet af henvendelser fra offentligheden, når det gælder mere alvorlige forbrydelser. Hvis politiet vurderer, at det er nødvendigt i mindre sager, så er det altså fortsat en mulighed at inkludere et signalement, forklarede han.

Østrig lukker grænsen for flygtninge til Skandinavien

Sverige er et af de lande i Europa, som har modtaget flest flygtninge og migranter. Sidste år søgte 162.000 mennesker asyl i Sverige mod lidt over 21.000 i Danmark.

Det svenske politi har tidligere mørklagt oplysninger, som har medført voldsom kritik.

Dagens Nyheter afslørede i starten af året, at ordensmagten undlod at fortælle offentligheden om overgreb på piger ved ungdomsmusikfestivalen "We are Stockholm" i 2014 og 2015, efter at avisen havde fået indsigt i en intern politirapport.

Af rapporten fremgik det, at forulempelserne hovedsageligt blev begået af en gruppe »flygtninge fortrinsvis fra Afghanistan.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her