Nogle gange er en fredelig og værdig død det eneste, vi kan tilbyde dig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I den seneste tid har mediebilledet været fyldt op med historier om patienter, der er blevet nægtet at blive genoplivet, såfremt deres hjerte skulle holde op at slå.

Politikerne griber chancen for at bruge ord som ”patienternes autonomi” og ”ret over eget liv” uden på noget tidspunkt at forholde sig til det rent videnskabelige grundlag for, hvorfor der er bestemte patientgrupper, vi ikke tilbyder genoplivning og overflytning på en intensivafdeling med ofte tilhørende respiratorbehandling lagt til.

Jeg kan udmærket godt forstå, hvorfor man som patient bliver bange, når man får at vide, at man ikke er egnet til genoplivning. Det er en naturlig reaktion, for det tvinger både patienten og pårørende til at se døden i øjnene, og det har vi som mennesker og samfund aldrig været særlig gode til.

Af respekt for dit levede liv

Samfundets dødsangst står derfor i skærende kontrast til den verden, man lever i på hospitalerne, hvor døden er en naturlig forlængelse af livet, og en af de fineste opgaver, vi har som sundhedsprofessionelle, er at helbrede dig og give dig en værdig og fredelig død, når sygdommen viser sig for fremskreden og for alvorlig til, at vi kan gøre mere.

Det betyder ikke, at vi ikke kæmper for dig og dit liv, men det betyder, at hvis dit hjerte holder op med at slå, kan vi ikke stille noget op, og derfor prøver vi heller ikke – af respekt for dit levede liv. Når jeg de seneste par dage har skullet skitsere, hvorfor jeg er enig med lægerne om overstående, beder jeg dem, jeg har diskussionen med, om at tage stilling til, hvad der sker, når en meget syg patient får et hjertestop.

Når hjertet ikke er stærkt nok

Er man allerede hjertesyg, så vil dit hjerte allerede være skadet. Når vi når dertil, hvor dit hjerte ikke længere er stærkt nok til at pumpe blodet rundt til dine organer, får du organsvigt, og det er inklusive dit hjerte. Så hjælper det ikke at begynde at trykke på din brystkasse og blæse ilt ned i dine lunger, men okay. Vi følger dit ønske, så vi prøver.

Skulle vi alligevel få gang i hjertet igen efter at have knust dit brystben og et par af dine ribben, så sker der ofte det, at du ikke selv kan holde din iltmætning oppe, selvom vi giver dig ilt.

Du er ofte ikke engang ved bevidsthed. Din krop er kun blevet endnu mere skadet af, at dit hjerte har holdt en pause, men okay. Vi flytter dig til den intensive afdeling, hvor du vil komme i en respirator.

Brug for ekstra milliarder

Det, jeg kommer til at skrive nu, er på ingen måde for at sige, at dit liv ikke er en plads på intensiv værd, og hvis der er så mange pladser på de intensive afdelinger, at vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre med dem, er det ikke sikkert, at vi behøvede at tage samtalen så langt, men vi følger dit ønske.

Du er nu på intensiv i en respirator, selvom alle læger godt ved, at du aldrig kommer af den igen, og det er kun et spørgsmål om tid, før dit hjerte stopper igen, og vi igen skal trykke din allerede skadede brystkasse i stykker. Måske det nu også lykkes os at punktere din lunge.

Når vi nu har besluttet os for, at alle skal have ret til genoplivning, hvis de ønsker det, skal alle så også have en plads på en intensivafdeling og komme i respirator, hvis de ønsker det? Hvis I, kære politikere, svarer ja, bedes I straks overføre et par ekstra milliarder til landets hospitaler.

Udskrives før tid

Følger de penge ikke med den beslutning, så vil konsekvensen være, at de patienter, der faktisk har brug for en plads på intensiv og har gavn af den, vil skulle udskrives før tid til et sengeafsnit, hvor man så kan krydse fingre for, at de overlever. Ikke fordi de ikke er gode til at behandle patienterne på sengeafdelingerne, men fordi lige den her patient kræver intensiv behandling og tæt observation.

Samme forløb kan man forvente, når en meget syg kræftpatient får et hjertestop i den afsluttende fase af deres sygdom.

Ikke frit valg på alle hylder

De behandlinger, vi kan tilbyde på landets hospitaler, må aldrig fanges i et politisk spil for at blive populær hos en gruppe vælgere. Behandlingerne må aldrig tilbydes efter forgodtbefindende og a la carte. Når det handler om at tilbyde den mest rigtige og mest værdige behandling, er det op til vores læger og ikke op til vores politikere at afgøre, hvad der er bedst.

Du som patient skal altid have medbestemmelsesret, men det er ikke det samme som at have frit valg på alle hylder. Nogle gange kan vi bare ikke redde dig, og så er vores fineste opgave at give dig en værdig og smertefri død.