Livet som snigskytte begyndte med en ulykke
Som dreng var han aldrig god til sport, og somme tider gjorde han endda sine forældre pinligt berørt med sine manglende evner. Søndag kan han vinde VM i landevejscykling.
Ponferrada
Når børn dyrker idræt er der flere måder at vinde trofæer på. Man kan være hurtigst, stærkest, bedst og vinde. Eller man kan vise viljestyrke og indlevelse og blive belønnet på den baggrund.
Og når australske Simon Gerrans i sin barndom kiggede på sin trofæhylde, var det i den grad kategori nummer to, som dominerede.
Det fortalte den nu 34-årige Orica-Greenedge-rytters far, Allan, i 2013 til den australske avis, Herald Sun.
”Han var aldrig nogen stor atlet. Jeg har et hav af trofæer og certifikater fra hans opvækst. Og de er alle for ”størst indlevelse”,” sagde Gerrans senior.
”Han rakte altid hånden op for at prøve hvad som helst. Nogle gange var det pinligt, for han rendte rundt derude og gjorde sit bedste, og han var simpelthen ikke god nok”
Men meget har ændret sig, siden Simon Gerrans var dreng. Anledningen til interviewet med Allan Gerrans i sommeren 2013 var nemlig den, at sønnike havde kørt sig i den gule trøje i Tour de France. Anledningen var succes i spandevis.
Siden begyndelsen af nullerne har Simon Gerrans begået sig som en af de bedste australiere i international cykelsport. Men var det ikke for en motorcykelulykke med en knæskade til følge, var det formentlig aldrig blevet.
Gerrans knæproblemer efter ulykken betød, at han ikke kunne røre sig i samme omfang som normalt. Og det var ved den lejlighed, Gerrans nabo – paradoksalt nok Phil Anderson, den første australier til at køre i den gule trøje – blandede sig.
Han gav Simon Gerrans en cykel, og derfra gik det kun fremad. Han trænede, opbyggede styrke, og i 2002 – som 22-årig, vandt han de australske U23-mesterskaber.
Det resultat indbragte Simon Gerrans en kontrakt med det portugisiske hold, Carvalhelhos-Boavista i 2003, og derfra gik turen videre til AG2R, Credit Agricole, Cervelo og Team Sky for hvem han i 2011 vandt Danmark Rundt.
Selvom Simon Gerrans på det tidspunkt også havde vundet etapesejre i både Giro d’Italia, Tour de France og Vuelta a España, ventede de største sejre stadig forude.
I 2012 skiftede Simon Gerrans til det nyetablerede australske profhold, Greenedge. Og det viste sig at være et rigtig fornuftigt træk.
På Greenedge fik Gerrans plads til at udfolde sig, og formen ramte han med det samme. I januar 2012 vandt han det australske mesterskab for første gang i karrieren, og få måneder senere kørte Gerrans – til manges store overraskelse – først over målstregen i det ikoniske endagsløb, Milano-San Remo.
Han overstrålede både klassikerstjernen Fabian Cancellara og den senere Tour de France-vinder Vincenzo Nibali ved den lejlighed.
Det var karrierens største sejr, og efterfølgende satte Gerrans’ gamle nabo, Phil Anderson, ord på, hvad der gør ham til noget særligt.
”Han er formentlig ikke den stærkeste rytter derude, men han er klog,” sagde Anderson i et interview med cykelmediet cyclingweekly.co.uk.
I samme artikel uddybede Gerrans selv den forklaring.
Simon Gerrans har ikke en spidskompetence at støtte sig til. Han kan følge med på stigningerne, han har en god spurt, og han er holdbar.
”Jeg så det som min store svaghed, da jeg forsøgte at slå igennem: Jeg kunne lidt af det hele, men jeg var ikke rigtig god til noget. Nu er det blevet en af mine styrker,” forklarede Gerrans til cyclingweekly.co.uk.
”Jeg er langt fra den bedste bjergrytter, jeg er langt fra den hurtigste sprinter, jeg er langt fra den stærkeste. Man bliver mere taktisk bevidst, når man ikke er den stærkeste, man lærer at være klog for at vinde løbene.”
I denne sæson alene har Simon Gerrans’ snilde kastet syv sejre af sig. Deriblandt triumfen i Liège-Bastogne-Liège i foråret foran Alejandro Valverde.
Tidligere på måneden viste Simon Gerrans atter sin styrke, da han med få dages mellemrum vandt to svære endagsløb i Canada – GP Cycliste de Quebec og GP Cycliste de Montréal.
Det er derfor, bookmakerne pludselig har udpeget ham som den største favorit af alle til at vinde VM i landevejscykling søndag eftermiddag. Og denne favoritværdighed kan ende med at blive en udfordring.
Simon Gerrans har gennem de seneste sæsoner haft en tendens til at vinde sine største sejre ved at overraske såvel bookmakere som konkurrenter. Han har sneget sig med, forholdsvis ubemærket, og så hugget til.
Det er derfor, nogle kalder ham snigskytten. Men nu er han blevet opdaget, og læg dertil, at verdensmesterskaberne aldrig rigtig har været en succesoplevelse for Gerrans. Ingen overser ham søndag eftermiddag, der bliver ingen hjælp at hente.
Men det ændrer ikke på, at han har alt, hvad der skal til, for at sejre på den kuperede VM-rute i Ponferrada. Han har en god spurt, når løbene er allerhårdest, og så har han et bomstærkt mandskab omkring sig.
Ni ryttere sender Australien, og bliver Simon Gerrans dækket for tæt op, kan australierne altid sende stjerneskuddet Michael Matthews frem i stedet.
Frem mod VM i landevejscykling søndag eftermiddag, har Jyllands-Posten portrætteret et udvalg af de største favoritter til at vinde regnbuestriberne. De øvrige artikler finder du her: