Konservativ mistillid udløser politisk krise for regeringen
Sammenstød: De Konservative udtrykte tirsdag mistillid til miljø- og fødevareministeren efter samråd om landbrugspakken. Statsministeren svarede igen ved at indkalde til møde om Venstre-regeringens videre liv.
Balladen om den omstridte landbrugspakke har udløst en politisk krise af historiske dimensioner. Det står klart, efter De Konservative tirsdag aften udtrykte mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen oven på et timelangt samråd.
»Ministeren har ikke givet et retvisende billede af konsekvenserne af landbrugspakken. Ministeren har ikke levet op til sit ansvar. På trods af gentagne opfordringer fra vores side til at gøre det så har ministeren ikke villet rette op på det. Derfor har vi ikke længere tillid til ministeren. Det har vi meddelt statsministeren,« lød det på et pressemøde fra den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen.
Vi vælter ikke regeringen. Den kan vælte sig selvSøren Pape Poulsen, K-formand
Næsten samtidigt udsendte statsminister Lars Løkke Rasmussen en besked på de sociale medier om, at han ville indkalde partilederne i blå blok til et møde.
»Så må vi se, om regeringen fortsat har flertal til at være regering ...«, skrev Lars Løkke Rasmussen.
Søren Pape Poulsen understregede på sit pressemøde, at De Konservative bakker op om regeringen og statsministeren.
»At sagen er kommet hertil, synes vi er bedrøveligt. Vi har generelt et godt samarbejde med Venstre-regeringen og dens ministre, og vi er glade for, at den har påtaget sig regeringsansvaret. Men vi kan ikke have tillid til en minister, der ikke giver et retvisende billede af politiske beslutninger,« sagde han.
Da landbrugspakken i hvert fald isoleret set giver en øget kvælstoftilførsel, er det også sikkert, at den giver en forringelse af miljøtilstanden i havet.Stiig Markager, Aarhus Universitet
Foreholdt det scenarium, at Lars Løkke Rasmussen gør Eva Kjer Hansens ministerpost til et kabinetsspørgsmål – og altså truer med at udskrive valg, hvis ikke hun fredes – lød svaret fra Pape Poulsen:
»Vi vælter ikke regeringen. Den kan vælte sig selv.«
Han tilføjede:
»Det Konservative Folkeparti har ikke noget ønske om at vælte regeringen. Vi vil bare ikke stå og puste os op og blæse os op til en hel masse uden at stå fast på det, som vi synes er ret og rimeligt og ordentligt.«
Mødet mellem de borgerlige partiledere begyndte kl. 21 tirsdag og var fortsat i gang ved redaktionens deadline.
Jeg er enig med mine kolleger i, at man ikke kan stille regnestykket op sådan. Beregningerne holder ikke helt de første år, men det er den rette vej.Svend Christensen, Københavns Universitet
Enige eksperter kritiserer
Inden det kom så vidt havde Eva Kjer Hansen om formiddagen været igennem en tre timer lang eksperthøring på Christiansborg. I panelet sad syv forskere.
Ingen af dem kunne bakke op om regeringens regnemetode bag landbrugspakken.
På et tidspunkt bad Socialdemokraternes fødevareordfører, Simon Kollerup, om en håndsoprækning fra de syv eksperter.
»Nu kan det være en lille smule svært at holde overblikket, for I er syv personer i panelet. Så inden jeg stiller mit konkrete spørgsmål til én af jer, så vil jeg faktisk gerne bede om, om der er nogen af jer – med den faglighed i kommer med – der kan markere, at man kan forsvare ministerens udtalelser om, at der vil være grønt plus som følge af landbrugspakken i år 2016, 2017 eller 2018?«
Total stilhed. Ingen rakte hånden op.
Jeg ser den samlede tabel som et budget. Jeg vil ikke lave et budget for 2016 og fremadrettet, hvor man tager tidligere års indtægter ind i det.Kurt Nielsen, Aarhus Universitet
»Godt. Det var jo et klart svar,« bemærkede Kollerup.
Baggrunden for sagen er, at regeringen i et svar til Folketinget har udarbejdet et miljøregnskab, der viser, hvad landbrugspakken vil betyde opgjort i ton kvælstof. Pakken indeholder nemlig tiltag, der både vil betyde mere og mindre forurening i vandmiljøet. Men i regnskabet indgår også den såkaldte baselineeffekt. Den har ikke noget med landbrugspakken at gøre, men er et udtryk for den strukturelle udvikling. F.eks. at landmænd omlægger til økologi eller nedlægger jord, hvilket i sig selv mindsker forureningen.
Ikke nok med at baselineeffekten er taget med i landbrugspakken. Miljø- og Fødevareministeriet har også indregnet miljøpositive effekter for årene 2013, 2014 og 2015, hvilket får landbrugspakken til at gå i et grønt plus. Netop det blev kritiseret skarpt af forskerne under høringen.
Efter formiddagens høring begyndte samrådet med ministeren, og her optrappedes konflikten mellem regeringen og De Konservative.
K gav en sidste chance
Tre gange bad landbrugsordfører Rasmus Jarlov (K) om, at Eva Kjer Hansen erkendte, at ministeriets miljøregnskab ikke var retvisende.
»Nu giver jeg ministeren en sidste chance,« lød det til sidst fra Rasmus Jarlov.
I princippet ligger det enhver frit for at vælge referenceår. Man skal bare gøre det tydeligt. Det kan jeg så røbe, at det var det ikke i de her tabeller.Karen Timmermann, Aarhus Universitet
Men Eva Kjer Hansen ville ikke give den indrømmelse. Hun ville højest medgive, at tabellen over miljøregnskabet burde have haft en ekstra fodnote, der forklarede, at baselineeffekten tog udgangspunkt i 2012.
»Det har været nøje forklaret, hvorfor vi har truffet det valg,« fastslog hun.
Efter samrådet erklærede Jarlov, at han var skuffet, og at »ministeren ikke har gjort det nemmere for sig selv«.
Kort efter fulgte det konservative pressemøde, mistilliden til miljøministeren og mødeindkaldelsen fra Lars Løkke Rasmussen.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl beskrev dagen som en omgang »Christiansborg-fnidder«.
»Jeg skal høre, hvad statsministeren har at sige til hele den her situation, og det glæder jeg mig til, for jeg synes, det er et meget mærkværdigt forløb, vi har set de sidste timer,« sagde han på vej ind i Statsministeriet.