Özlem Cekic skal debattere med Danskernes Parti

SF'eren Özlem Cekic takker ja til at debattere med det stærkt indvandrerkritiske Danskernes Parti under Folkemødet på Bornholm.

Artiklens øverste billede
Özlem Sara Cekic (SF).

Bornholm kommer til at lægge klippegrund til et usædvanligt møde mellem to væsensforskellige ideologier, når Folkemødet i Allinge løber af stablen i juni.

SF'eren Özlem Cekic har nemlig takket ja til at debattere med det stærkt indvandringskritiske og nationalistiske Danskernes Parti.

"Det er vigtigt at deltage, så deres hadske holdninger ikke får lov til at stå uimodsagt. Derfor har jeg sagt ja til at komme og tage den kritiske debat," siger Özlem Cekic.

De nærmere detaljer om debatarrangementet er stadig ikke på plads, men Özlem Cekic forventer, at emnerne bliver noget i stil med integration og forebyggelse af had mellem befolkningsgrupper.

Den tidligere nazist Daniel Carlsen stiftede Danskernes Parti i 2011.

"Jeg synes det er modigt og prisværdigt af Özlem Cekic at takke ja til debat med Danskernes Parti," skriver han på Twitter.

Over for Jyllands-Posten uddyber han, at han oprindelig tog kontakt til Özlem Cekic, fordi hun kritiserede, Danskernes Partis deltagelse ved Folkemødet.

"Generelt synes vi, at det er på sin plads at diskutere med mange forskellige mennesker, og når vi skal diskutere indvandring, er det relevant at få et perspektiv med fra et folketingsmedlem, som selv har indvandrerbaggrund," forklarer Daniel Carlsen.

"Det er modsætninger, der mødes, og det er altid gavnligt for debatten," tilføjer han.

I 2014 gjorde Danskernes Parti det klart, at en person som netop Özlem Cekic ikke kan blive med medlem af partiet, da hun for det første er folketingsmedlem for "et marxistisk og danskfjendtligt parti" og for det andet er kurder og dermed ikke har europæisk ophav.

Danskernes Parti optager kun medlemmer som er "af europæisk afstamning," hedder i partiets vedtægter. Selv betegner partiet sig som nationaldemokrater, og ønsker eksempelvis en indvandringspolitik i Danmark, som ligger langt til højre for Dansk Folkeparti.

Özlem Cekic var i første omgang afventende i forhold til invitationen. Men da Folkemødet mandag traf beslutningen om at lade Danskernes Partis ultranationalistiske gæster fra forskellige europæiske lande – eksempelvis Gyldent Daggry fra Grækenland – deltage på Folkemødet, valgte hun at sige ja.

"Jeg mener ikke, at Folkemødet skal bruges som sommerlejr for Europas ekstremister, men når nu Folkemødet har valgt at give dem lov til at komme, så er det vigtigt at være med for at kunne sige dem imod," siger hun og gentager, at had ikke bør stå uimodsagt.

Men får de grupper, du gerne vil modarbejde, ikke bare endnu mere opmærksomhed af at du stiller op?

"Nu har vi i så mange år sagt, at vi skulle tie dem ihjel, men der er ikke kommet mindre had af den grund. Jeg mener ikke, at holdninger kan ties ihjel," siger Özlem Cekic og understreger, at hun ikke vil lukke øjnene.

"Jeg ved ikke, om jeg kan rykke formandens holdninger, men måske kan jeg være med til at rykke nogle af dem, der sympatiserer med Danskernes Parti og sørge for, at de bliver mere bevidste om, hvad der sker, når hadet får lov til at sætte befolkningsgrupper op mod hinanden. Når man sidder ansigt til ansigt, er det muligt at flytte holdninger," siger hun.

Daniel Carlsen stiller sig uforstående over for Özlem Cekics udtalelser om hadske holdninger fra Danskernes Parti.

"Jeg ved ikke, om hun ville sige det samme om kurderne, som også gerne vil have deres eget land," siger han med henvisning til, at Danskernes Parti ønsker et Danmark for det danske folk.

"Vi spreder ikke had – vi ønsker, at ethvert folk skal have ret til deres eget land. Det er ikke vores ønske at lægge bestemte befolkningsgrupper for had. Hvis det var, så havde vi slet ikke inviteret Özlem Cekic," tilføjer Daniel Carlsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.