Ekspert om DF-forslag: Det er lovligt at dræbe danske statsborgere i en krigszone

Umiddelbart er der ikke noget ulovligt i, at gå målrettet efter at »eliminere« en dansk statsborger, der har sluttet sig til terrorgruppen Islamisk Stat (IS) i visse dele af Irak eller Syrien, sådan som Dansk Folkeparti foreslår i Jyllands-Posten torsdag.

Når man er i krig er der nemlig lempeligere regler for, hvornår det er lovligt at skyde og dræbe modparten end hjemme i Danmark. Og det er ikke nødvendigvis et krav, at statsborgere skal tages til fange og have en rettergang.

Det forklarer Peter Veddel Kissing, seniorforsker fra Institut for Menneskerettigheder, som her giver nogle svar på, hvornår man må – og ikke må – dræbe danske statsborgere i en konfliktzone.

»Genevekonventionen og folkeretten siger, at hvis man har en krig eller kampzone, og man er sikker på, at modparten er en fjendtlig soldat, så er det lovligt at skyde vedkommende. Man behøver ikke advare først eller forsøge at arrestere. Så det er nogle meget vidtgående regler, hvis man er sikker på, at det er en fjendtlig soldat, så kan man skyde vedkommende selvom vedkommende står uden våben og ikke udgør en umiddelbar trussel mod sig selv,« siger han.

Der gælder altså meget vide regler i krigszoner, og Peter Veddel Kissing formoder der, at Danmark allerede gør en del af det, som DF foreslår i dag.

Han understreger dog, at det i praksis kan være meget svært at vurdere om en person opfylder kravene til at være et legitimt mål eller ej. Det kræver blandt aktuelle oplysninger og efterretninger fra området. Og geografien er vigtig:

»Hvis man er uden for en krigssituation, så er det de almindelige regler for menneskerettigheder, der gælder. Og der må man ikke bare skyde folk ned. Kun, hvis de udgør en umiddelbar trussel for en. Så det er afhængigt af, hvor de befinder sig,« siger han.

Må man skyde en syrienkriger i en krigszone, hvis vedkommende er på vej ned for at købe mælk?

»Ja, hvis man er sikker på, at det er nogen, vi kæmper imod. At man har sikker identifikation på dem og man er i et område med kamphandlinger. Det er barske regler. Men hvis man kommer uden for området, hvor der ikke er kamphandlinger, så kan man ikke bare skyde folk, så skal man arrestere dem først.«

Så hvis en dansk statsborger opholder sig en lille by uden for Raqqa, hvor han forbereder sig på at skulle ud og kæmpe i fronten. Så får de britiske styrker efterretninger om, hvem han er. Må de britiske styrker så skyde ham, når han er på vej ned for at købe mælk?

»Hvis det er i et område med kamphandlinger, og man har sikker identifikation på ham, så må de gerne skyde,« svarer Peter Veddel Kissing og uddyber:

»Det er det geografiske, der bestemmer, om det er lovligt, og derfor skal der tages en masse forbehold. Når man er i sådan et område, er man et lovligt mål for fjenden. Og de må skydes. Der er krigens love og menneskerettighederne modsætninger. Her skal det være ekstremt nødvendigt (at dræbe, red.) og de rettigheder gælder så uden for kampområderne. Men i et kampområde er der meget vide regler.«

Må de danske efterretningstjenester godt dele oplysninger med henblik på at nogen skal slås ihjel uden en dommer har set på det?

»Det afgørende er, hvor vedkommende befinder sig og om vi ved, at en person aktivt kæmper for fjenden mod danske allierede. Man skal være sikker på, at vedkommende har tilsluttet sig fjendtlige styrker. Man skal være nuværende aktivt medlem. Det er en aktuel vurdering, der skal vise, at man fx i går så ham bære våben hen til nogen, der skyder mod danske allierede. Så er han et lovligt mål og mister dermed sine rettigheder mod at blive angrebet.«

Dansk Folkepartis forslag går ud på, at danske efterretningstjenester skal dele alle relevante oplysninger om danske IS-terrorister med Danmarks allierede i form af britiske, franske og amerikanske styrker, så personerne kan blive udpeget og dræbt.

Det kan bl.a. ske ved, at en bygning, hvor der er efterretninger om, at der huses danske IS-krigere, bliver beskudt eller bombet som et led i den »eliminering«, som retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) taler for.

»Det er med henblik på, at de skal elimineres og ikke kommer hjem og udgør en sikkerhedsrisiko. Noget i retning af det, som briterne og franskmændene allerede gør i dag,« siger han i dagens avis.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste er mindst 150 personer fra Danmark rejst til militante grupper i Syrien og Irak. Godt en femtedel, altså lidt over 30, er stadig i konfliktzonen.

Opdatering: