DF vil have elimineret danske statsborgere, der er IS-krigere

Danmark bør efter fransk forbillede målrettet gå efter at få dræbt egne statsborgere, der kæmper for IS i udlandet, mener DF.

Artiklens øverste billede
Dansk Folkeparti mener, at danske efterretningstjenester bør dele oplysninger med britiske, franske og amerikanske styrker, så de danske syrienskrigere kan blive udpeget og dræbt. (AP Photo/Hussein Malla, File)

Dansk Folkeparti foreslår nu en vidtgående løsning på problemet med danske statsborgere, der har tilsluttet sig Islamisk Stat.

Ifølge partiets retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, bør danske efterretningstjenester dele oplysninger med britiske, franske og amerikanske styrker, så de danske såkaldte syrienskrigere kan blive udpeget og dræbt.

»Hvis en specialstyrke møder dem, er det meget fornuftigt set ud fra et sikkerhedssynspunkt at eliminere den fjende og sørge for, at de her mennesker ikke er i stand til at rejse tilbage og eventuelt lave et terrorangreb på dansk jord,« siger han.

Hvis DF virkelig foreslår, at man skal slå danske statsborgere ihjel uden nogen beviser for, at de har begået konkrete forbrydelser, så er vi ude på et skråplan.

Rune Lund (EL), retsordfører

Med danske efterretninger i hånden skal de allierede f.eks. kunne gå efter specifikke bygninger, hvor de pågældende opholder sig:

»Det kunne være amerikanerne, der så slår til, fordi man er i krig med de her mennesker. Det kan betyde, at de bliver bombet og omkommer.«

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) oplyste for nylig til DR, at »en lille gruppe« syrienskrigere med dansk statsborgerskab sidder fængslet i Syrien og Irak. USA har opfordret de enkelte lande til at hente deres egne borgere hjem, og Claus Hjort åbner for, at det kan blive nødvendigt.

Men det afviser Dansk Folkeparti altså.

»Hvis man slås for Islamisk Stat, har man slet ikke noget at gøre i Danmark,« siger Peter Kofoed Poulsen.

Forslaget betyder de facto, at Danmark dermed medvirker til at likvidere egne statsborgere i krigszonen uden forudgående rettergang. Tankerne er inspireret af praksis fra Frankrig, som ifølge The Wall Street Journal har forsynet irakiske specialenheder med navne og fotos af franske statsborgere, som skulle dræbes. Målet var at undgå, at terroristerne vendte hjem og begik terror.

Flere folketingsmedlemmer har spurgt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Danmarks håndtering af danske syrienskrigere, men han henviser til efterretningstjenesternes fortrolige arbejdsmetoder og vil ikke kommentere DF’s forslag.

Den konservative retsordfører, Rasmus Jarlov, ser »temmelig store juridiske problemer«:

»Hvis man går i krig for IS mod Danmark, fortjener man at blive slået ihjel. Det er en glædelig begivenhed, når en IS-kriger falder. Men det lyder svært foreneligt med den måde, man skal opføre sig på som stat at ville sende dødspatruljer ud for at slå dem ihjel med den begrundelse, at vi vil undgå et retsopgør.«

Men ifølge Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder og med speciale i blandt andet folkeret, afhænger forslagets juridiske muligheder i høj grad af geografi: Har man efterretninger, der kan bevise, at en dansk statsborger kæmper for fjenden i en såkaldt væbnet kampzone, er personen et fuldt ud lovligt mål.

»Man behøver ikke advare først eller forsøge at arrestere. Så kan man skyde, selvom personen står uden våben og ikke udgør en umiddelbar trussel mod en selv.«

I Enhedslisten er retsordfører Rune Lund målløs:

»Hvis DF virkelig foreslår, at man skal slå danske statsborgere ihjel uden nogen beviser for, at de har begået konkrete forbrydelser, så er vi ude på et skråplan, som jeg næsten ikke har ord for at beskrive, hvor langt ude det er.«

Opdatering:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.