Fanget i en mandeverden

På et eller andet tidspunkt er hun nok blevet fanget af overvågningen i Netto med dametasken fyldt med dagligvarer. Sandsynligheden taler også for, at hun har set sit snit til at køre for stærkt.

Det er i hvert fald næsten udelukket, at hun har bedraget en virksomhed for millioner eller tjent tykt på at være bandeboss.

Butikstyveri er favoritforbrydelsen for den kriminelle kvinde anno 2014. Typisk for hende er, at hun begår kriminalitet alene, og at det har et direkte udbytte. Det fastslår en forskningsrapport fra Justitsministeriet, som har undersøgt udviklingen i kvinders kriminalitet de seneste 30 år.

En konklusion, der ikke overrasker kønspsykolog og museumsinspektør på Kvindemuseet Merete Ipsen. På baggrund af rapporten kan hun se flere tendenser, som afspejler den kvindelige psykologi. Kriminalitet og kvinder er nemlig ikke i udgangspunktet en oplagt kombination, og det kan også ses i den kriminalitet, som kvinderne vælger.

»Det er ikke særlig kvindeligt at bryde reglerne, for kvinder er fællesskabsorienterede. Butikstyveri og kriminalitet generelt er forbundet med en del skam, men butikstyveri er noget, man kan gøre i skjul,« forklarer Merete Ipsen.

Det betyder også, at kvinder gør det alene. Og det binder an til en anden del af den kvindelige psykologi, som ikke er synderligt kompatibel med kriminalitet. Kvinder gør helst ting i selskab, men på grund af skammen sætter lysten til at være alene om det sig alligevel igennem.

At gøre andre ondt

Der er også et praktisk aspekt i kvindernes valg af forbrydelse. Butikstyveri er en løsning på et direkte behov. Mænd derimod, som kulturelt er opdraget til at varetage forsørgerrollen langsigtet, bruger kriminaliteten til det formål.

»Mænd har konstrueret både fagbevægelser og bandekriminalitet. De legitimerer deres kriminalitet ved at organisere den,« siger hun.

Den slags legitimation tillader kvinderne ikke sig selv.

»Det er absolut ikke et udtalt ønske i den kvindelige bevidsthed at gøre andre ondt. Det er nærmest en antitese til kvindeligheden, og netop det at gøre andre ondt er et væsentligt aspekt ved kriminalitet,« siger Merete Ipsen.

Derfor overrasker det heller ikke, at kvinders kriminalitet generelt er relativt lav. For 30 år siden fandtes der 10 kriminelle mænd for hver kriminel kvinde, mens der i dag findes fem.

Justitsministeriets rapport konkluderer imidlertid, at kvinderne ikke nødvendigvis er blevet mere kriminelle. Tidligere anmeldte man f.eks. sjældent kvinders vold, men den tolerance er løbet tør, og derfor er antallet af voldsanmeldelser steget.

Langt størstedelen af dømte kvinder ender dog med en bøde og ikke en fængselsstraf, og de kvinder, som har fået en fængselsstraf, afspejler derfor ikke kriminelle kvinder generelt.

Her er tale om en hård kerne. I 2013 sad der i gennemsnit 158 varetægtsfængslede og fængselsstraffede kvinder i Danmark, mens tallet for mænd var 3.834. Den kontrast skyldes ikke kun, at kvinder generelt er mindre kriminelle end mænd, siger Claus Bonnez, forsvarsadvokat og formand for foreningen Krim, der yder juridisk rådgivning til blandt andet tidligere fængselsindsatte.

»Min erfaring er, at man ikke er lige så rundhåndet med fængselsstraffe til kvinder som til mænd. Det skyldes, at kvinder ofte har børn, som de er den primære omsorgsgiver for. I retssalen sidder både anklager, forsvarer og dommer derfor og tænker på, at det vil ødelægge meget for barnet, hvis moren kommer ind at sidde,« siger han.

Ser man på de fængselsindsatte, er hitlisten således en del anderledes end for kriminelle kvinder generelt.

Grov narkokriminalitet er den forbrydelse, de fleste kvindelige indsatte har fået en dom for. Derefter følger drab og vold.

Uhyrlige skæbner

Det stemmer godt overens med de liv, som mange af de indsatte kvinder har levet.

»En stor del af kvinderne har lidt hårde skæbner. Mange har oplevet uhyrlige ting i deres opvækst og har som følge heraf levet socialt udsatte liv med svigt, stoffer, vold og prostitution,« siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, der repræsenterer civilt ansatte psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker i fængslerne.

Der er ikke lavet nogen samlet undersøgelse af de kvindelige indsattes baggrund i de danske fængsler, men et grelt billede træder frem, når man kigger på vores naboland Sverige.

Tidligere på året gennemførte den svenske kriminalforsorg en undersøgelse blandt alle indsatte kvinder i Sverige, der viste, at halvdelen var narkomaner, en tredjedel alkoholikere, 6 af 10 havde været udsat for fysisk og psykisk vold eller seksuelle overgreb, og hver femte havde dyrket sex med en mand mod betaling.

Der sidder cirka 240 kvinder og 4.100 mænd i svenske fængsler.

Siden 2011 har man i Danmark været opmærksom på kvindernes særlige baggrunde i de behandlingstilbud, som er tilgængelige for dem. Tidligere fandtes der kun programmer designet til mænd, men nu kan alle indsatte kvinder vælge at følge programmet “Styrk og Vind”, som er målrettet netop kvinders psyke.

Uddannelseskonsulent hos Kriminalforsorgen Ingeborg Dige Thorsen forklarer, at den samme orientering mod et fællesskab, der holder flertallet af kvinder fra kriminaliteten, binder et fåtal til den.

»Det betyder meget for kvinder, at de får omgivelsernes accept. Derfor kan det være svært for dem at sætte grænser, og det er blandt andet det, vi lærer dem i programmet. Når det er sagt, så er kriminelle kvinder lige så forskellige som alle andre mennesker,« siger Ingeborg Dige Thorsen. Kvinderne i Møgelkærfængsel