Selvom vi gang på gang prøver at stoppe, så kan vi ikke lade være med at spise mere: Horsens' legendariske svar på Hard Rock Café er tilbage - med manér
Det er ikke fine-dining. Det er heller ikke en grillbar. Det er et sted lige midt imellem
Troels Kløvedal skrev engang ”lykken er derude, hvor virkeligheden lever op til forventningerne.”
Og det gør den på Mackie’s.
Efter en turbulent periode med corona og efterdønningerne deraf, som slog benene væk under hele restaurationsbranchen, valgte den tidligere ejer af Mackie´s at kaste håndklædet i ringen i efteråret 2022. Nu er der nye kræfter på spil, og Mie Jacobsen vælger at bære stafetten videre hos Horsens’ svar på Hard Rock Café.