- For abonnenter
Som flittig tatarspiser var jeg henrykt - men ikke alt blev spist op
Valget faldt på en livret fra menukortet, da JP Horsens' anmelder for nyligt lagde vejen forbi Cafe Gran Grønnegade.
At være ny i en by minder lidt om datingfasen, før parforholdet bliver en realitet: Det er spændende, det er pirrende, og det er umuligt at vide på forhånd, om nye eksperimenter fører til nye ekstaser eller til pinlige tavsheder. Enhver, der har været på en tilstrækkeligt dårlig date, ved præcist, hvordan sidstnævnte føles!
Som tilflytter til Horsens, der immigrerede fra Viborg under coronanedlukningen, har jeg ikke det store kendskab til byen.
Mit valg af frokoststed faldt derfor helt tilfældigt på Cafe Gran, der i krydslinjen mellem Grønnegade og Thonbogade lokkede en julegaveshoppende familiefar ind med løftet om »Byens Bedste Spisested ’21 og ’22«. Det er store ord, og det sætter unægtelig barren (og forventningerne!) højt.