Stor flådeaktivitet ved gaslæk: Sverige har sendt ubådsredningsskib til området

Flådeskibe fra både Danmark, Sverige og Tyskland er nu til stede ved Bornholm og de ødelagte Nord Stream-gasledninger.

Artiklens øverste billede
Den svenske flådes ubådsredningsskib Belos kan blandt andet sende dykkere og undervandsfartøjer ned på havbunden. Foto: Andreas Sannerman/Försvarsmakten

Gassen har forladt de beskadige rørledninger dybt nede i Østersøen, men til gengæld er der skruet kraftigt op for flådeaktiviteten på havoverfladen.

Den svenske marine har nu sendt dets fysisk største skib, Belos, fra flådestationen i Karlskrona til området. Skibet befinder sig nu i internationalt farvand nordøst for Bornholm, hvor tre lækager har ramt Nord Stream 1 og 2.

Belos er et dykker- og ubådsredningsskib, der er bygget til at komme havarerede ubåde til undsætning. Skibet råder således over udstyr, der vil kunne bruges til at undersøge skaderne på de ødelagte gasrørledninger.

Det over 100 meter lange specialskib er blandt andet udstyret med kran, dykkerklokke og små, bemandede undervandsfartøjer, der med kameraer og sonarudstyr kan foretage undersøgelser eller redningsaktioner på dybt vand.

Ud over Belos har svenskerne også sendt fartøjer fra kystvagten til farvandet omkring Bornholm.

Det kan man se på marineovervågningstjenesten Vesselfinder.com.

Fregatten Esbern Snare er tilbage fra en Nato-øvelser ud for Portugal og befinder sig nu nordøst for Bornholm som en del af Natos styrke på højt beredskab. Arkivfoto udlånt af søværnet.

Hvad den svenske marine foretager sig, ønsker den ikke at oplyse. Men den bekræfter, at den er til stede med forskellige fartøjer i Østersøen.

»Vi kommenterer ikke hvor mange eller hvilke fartøjer, vi er til stede med. Det vi går ud med er, at vi er på plads med skibet HMS Belos, som kan bjærge personer fra ubåde og udføre avancerede dykkeropgaver,« siger Jimmi Adamsson, kommunikationschef for den svenske flåde, til SVT.

Også det danske søværn er massivt til stede ved lækagerne.

Fregatten Absalon, som foretager farvandsovervågning i området sydøst for Bornholm, har nu fået følgeskab af fregatten Esbern Snare længere nordpå.

Esbern Snare har for nylig afsluttet dens Nato-flådeøvelser ud for Portugal og indgår i øjeblikket i Natos stående styrker på højt beredskab i Østersøen. Derudover befinder søværnets miljøskib Gunnar Thorson sig i Rønne havn.

Tysklands flåde er ligeledes repræsenteret med dykkertræningsskibet Baltrum, som mandag morgen lå ud for Årsdale på Bornholms østkyst.

Lækker ikke længere gas

I weekenden meddelte Energistyrelsen, at udblæsningen af gas fra både Nord Stream 1 og 2 ser ud til at være ophørt.

Med al gassen ude, vil myndighederne inden længe kunne begynde at undersøge rørledningerne og vurdere skaderne fra sprængningerne, som fandt sted mandag den 26. september. Håbet er, at man kan komme i gang i løbet af denne uge, oplyste Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw på et pressemøde onsdag.

Det er endnu ikke meldt ud, hvordan undersøgelserne skal foretages og af hvem.

Der gælder fortsat forbud mod at sejle inden for en radius af syv sømil (13 km) fra hver af de fire lækager.

Fra danske side står Københavns Politi for efterforskningen af de formodede sprængninger. I Sverige er opgaven tilfaldet sikkerhedspolitiet Säpo. Mistanken går på alvorlig sabotage.

Lækagerne på Nord Stream 1 og 2 ligger i internationalt farvand, men inden for hhv. Danmarks og Sverige eksklusive, økonomiske zone. Grafik: Thorgerd Broni

Netop Danmark, Sverige og Tyskland er ved at oprettet et fælles efterforskningshold til sagen, et Joint Investigation Team (JIT).

Mandag ønsker Københavns Politi ikke at oplyse nærmere om planerne for arbejdet eller bestræbelserne om at komme ned og undersøge Nord Stream-rørledningerne.

Den britiske forsvarsminister Ben Wallace sagde søndag, at Storbritannien nu vil anskaffe to specialskibe, der skal bruges til at beskytte infrastruktur under vandet, såsom kabler og rørledninger. Det første skib skal ifølge Wallace være operationelt inden udgangen af 2023.

Læs mere om de kommende undersøgelser af Nord Stream-ledningerne her:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.