Dine forældres strenghed var nok nødvendig

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kære teenager

Ja, det udtryk findes ikke i 1952, hvor du er 13 år. Der er heller ikke teenagetøj, så du får som regel dit tøj syet hos en syerske, gerne af noget gammelt fra før krigen. Men det er gode stoffer, og når en herrefrakke bliver vendt, kan der sys en god pigejakke af den. Du kender den blå med lynlås og gode lommer, som du altid går i.

Du er en af de første piger i byen, der får meget stramme, lange bukser, der ikke er skibukser. Med dem på og din mors imiterede hvide lammeskindsjakke føler du dig spændende. Cowboybukser kender du slet ikke.

Du er lidt tyk. Måske vil du gerne vide, at du i hele dit voksenliv vil være pænt slank, selv om du stadig føler dig tyk. Ikke engang efter at du har født dine to børn, bliver du tyk. Når du engang går på pension og lever et dejligt liv med frihed og penge nok til at nyde hver dag, bliver du lidt tyk igen. Men ikke mere, end at nul kager til kaffen kan klare det, så du stadig kan passe dit tøj, og nu er det igen meget snævre bukser, såkaldte tights, og din egen sorte imiterede pels, der kan få dig til at føle dig spændende.

Du er glad for drenge og begynder at føle, at du gerne vil rende ude om aftenen, men det får du ikke lov til. Du spiller i stedet – surmulende – matador eller whist med dine forældre. De arbejder begge meget hver dag. Hos alle dine veninder går mødrene hjemme, og de har ung pige i huset alligevel. Det har I også, men din mor truer dig med, at du kan komme ud af skolen og ud at tjene på en gård på landet, når du er næsvis og sur.

Du går til spejder, gymnastik og korsang, og du får også lov til at spille både badminton og tennis, og der er der jo også drenge. Du er med til eftergilderne for det forrige konfirmandhold, og her står der cigaretter fremme til fri afbenyttelse. De fleste drenge har fået et cigaretetui i konfirmationsgave, så alle ryger.

Du får det desværre også lært og kommer ikke til at holde op igen. Hvis du har 85 øre, kan du finde på at købe en pakke femstyks Eiffel og tage med hen i badmintonhallen. Man må ryge allevegne, men du ryger aldrig hjemme. Det vil du komme til, for det bliver sådan, at man ikke må ryge andre steder, så det vil være bedst for dig at holde op nu.

Dine forældre ryger en del, så de kan nok ikke lugte, at du ryger en gang imellem, tænker du.

Til bal i idrætsforeningen får du ikke lov at gå, men i tennisklubben, hvis du kommer hjem kl. 23. Der sker det, at du og en veninde en aften ikke kan komme ud fra hotellet.

De har låst alle døre, fordi det er en lukket fest. Det var jo derfor, I havde fået lov at komme til den, men ud kommer I, en del efter kl. 23, og møder to rasende fædre på vejen hjem. Du bliver ført hjem i trykket tavshed, mens veninden får en syngende lussing midt på åben gade.

Senere får du mange kærester og kommer til mange fester. Du lejer et selskabslokale til en fest og inviterer de fleste af byens unge, som altså skal betale for at være med. Din far bliver så rasende, at han henvender sig til skoleinspektøren for at bremse dig. Men slap bare af: Skoleinspektøren vil aldeles ikke blande sig i den sag, og festen bliver holdt, og du scorer en rigtig sød fyr.

Du har altid klaret dig godt i skolen uden egentlig rigtig at være klar over hvor godt, men da dine bedste veninder ikke klarer optagelsesprøven til mellemskolen, undrer du dig og er lige ved at tro, at det er dig, der er noget i vejen med, at du er kommet på den forkerte afdeling.

Du får dog nye veninder, og de gamle glider længere væk fra din dagligdag. De går ud af skolen efter konfirmationen, og så mister du helt kontakten med dem.

Du glemmer alt om et eventyr, du har skrevet og sendt ind til JP’s børneside.

Din far læser ikke børnesiden, men din dansklærer gør, og du bliver helt chokeret, da hun læser den op for hele klassen. Du kommer siden til at skrive meget andet. Du vil komme til at tage både mellemskole- og realeksamen, inden det går op for dig, at der er noget, der hedder gymnasium og studentereksamen, som giver adgang til alt muligt. Efter det første år i gymnasiet med mange fester og et par kærester finder din far et sommerferiejob til dig, hvor du skal sidde i en kiosk ved et fyr ved Vesterhavet og sælge is. Du afviser de fiskere, der absolut vil køre dig hjem på motorcykel. Det værste ved den sommer bliver, at du skal have fjernet mandler på et sygehus. Men så bliver du fri for alle de halsbetændelser, der har plaget dig gennem hele 1. g.

I den næste sommerferie skal du nok sørge for selv at finde et job, og sammen med en veninde rejser I så langt væk som muligt til et drengehjem, hvor I skal være køkken- og stuepiger, og her møder du dit livs kærlighed: forstanderens søn, der lige er blevet student.

Så er det slut med andre kærester, og I tager begge to lærereksamen og får stillinger ved en lille landsbyskole, og der starter dit voksenliv. Du opdager, at her må piger på din alder tage til bal i forsamlingshuset dagen efter, de er konfirmerede, de må endda tage ind til byen i en dansepavillon, hvis de følges med en ældre veninde, men da du selv får en datter, må hun aldeles ikke. Du af alle burde forstå hendes trang der i teenagealderen.

Hun forlader dig og hjemmet lige efter sin studentereksamen, får en god uddannelse, gifter sig et par gange og giver dig dit første barnebarn, en velbegavet, sød og rar dreng, der nu snart bliver student. Din søn giver dig ingen problemer, han bliver student, har flere job, inden han også flytter hjemmefra og får sin gode uddannelse. Han gifter sig og får dine næste børnebørn, to livlige drenge.

Allerede i 4. mellem og realklassen bliver du af og til taget ud af dine egne timer for at tage vikartimer for en syg lærer. Alligevel kommer det bag på dig, hvor godt det passer dig at være lærer. Du søger kurser på Lærerhøjskolen og kommer til at undervise i musik og billedkunst, hvilket vil give dig en masse arbejde, men også mange glæder og oplevelser. Du husker nok, at du begyndte at spille violin som 10-årig, fordi din mor havde prøvet det i sin tid, men at din far ikke kunne holde ud, at du øvede dig, så du gik over til at få klaverundervisning uden at have et klaver derhjemme og uden at fortælle om det.

Du får dog et klaver i konfirmationsgave. Du bliver bibliotekar i landsbyens lille filial, hvilket passer godt med, at du altid har læst alt, hvad du kunne få fat i, og allerede som 13-årig har du været igennem børnebibliotekets to reoler to gange.

Du har flere gange fået at vide, at du ikke må gå i voksenudlånet, men så læste du bare de bøger, din far og mor lånte, skønt flere af dem var forfærdelige krigsbøger, hvilket vil komme til at plage din nattesøvn i dit voksenliv.

Du læser stadig meget og er medlem af en læseklub, hvor der ikke bliver valgt krigsbøger!

Du finder ud af, at dine forældres strenghed nok var nødvendig, sådan som du er nu, da du er 13 år og måske danner grundlag for det gode liv, som du får i alle årene efter.

Du har fået gode evner i arv og i din barndoms og ungdoms sunde interesser, hvilket ikke er uden betydning for, hvordan du kommer til at betragte tilværelsen og de muligheder, der er for dig også i dit otium.