Den nye generation vil brænde uden at brænde ud

De unge på vej ud på arbejdsmarkedet har set deres forældre og ældre søskende knokle og brænde sig selv ud. De har i høj grad oplevet dem som fraværende pga. et travlt arbejdsliv, hvor selvrealisering, materialisme og anerkendelse har været vigtige drivkræfter. De yngre generationer vil brænde uden at brænde ud og har derfor i mindre grad behov for at tjene mange penge. De vil arbejde med noget, de er passionerede for. Penge er ikke det vigtigste. De vil bare tjene nok. ​​

Det vil udfordre den måde, hvorpå ledere skal motivere og udvikle deres medarbejdere. De traditionelle motivationsfaktorer sættes ud af spil og erstattes af nye. Den nye personalegode for vidensarbejderen vil være frihed. En frihed, som indebærer retten til selv at designe sit job, herunder rammerne for, hvordan og med hvad den ansatte kan og vil arbejde.

Arbejdslivsbalancen er et begreb opfundet af generation X. Det var den første generation, som for alvor fik til opgave at jonglere med dobbeltkarriere, flydende arbejdstider, forventninger og selviscenesættelse. Men er idéen om arbejdstid og familietid som separate enheder ikke både gammeldags og utopisk? Særligt i lyset af det faktum, at 43 pct. af den danske arbejdsstyrke arbejder i kreative fag og vidensbrancher. Klinger det ikke en kende hult, at vi på én og samme tid vil være en førende videns- og innovationsnation og samtidig arbejde under de samme rammer, som vi gjorde dengang, vi levede af industri?

Ikke desto mindre er arbejdslivsbalancen et fænomen, som betyder utrolig meget for danskerne. I en undersøgelse svarer 40 pct., at det, der har størst betydning for, om de har et velfungerende arbejdsliv, er, om der er balance mellem arbejdsliv og familieliv. Kun få angiver løn, udfordringer eller passende mængde arbejdsopgaver som afgørende. ​​

Men de fremtidige generationer, som i disse år er ved at indtage arbejdsmarkedet, vil have et helt andet syn på balance. Den klare opdeling mellem arbejdsliv og fritid vil blive udvisket og flekstid blive erstattet af frihed. Samtidig vil de fremtidige generationer gøre op med den total forældede idé om, at lang arbejdstid er lig med god arbejdsflid og loyalitet over for arbejdspladsen. Det er en idé om balance, der stammer fra 1950’erne, da Danmark stadig levede af industri, og færre tænkte, mens de fleste udførte opgaver.

Det kan derfor undre, at mange af de arbejdsvilkår, som var gældende i industrisamfundet, stadig er at finde på en lang række af danske arbejdspladser. Vi er afhængige af, at alle tænker, udvikler og bidrager, så vi kan udvikle vores virksomheder. Selv om 43 pct. af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i kreative erhverv, så har rammerne for vores arbejde ikke ændret sig bemærkelsesværdigt.

Her vil mange nok stoppe op, for meget i måden, vi arbejder på, har da ændret sig siden industritiden. Behøver vi nævne selvledende teams, flekstid og åbne kontorlandskaber. Men hvis man graver lidt dybere, vil man se, at måden, vi arbejder på, stadig er tilrettelagt efter præmisser som tid og sted og andre formelle mønstre og mindre efter præmisserne for de arbejdsopgaver, der skal løftes. Kig ned ad de lange gange, hvor folk stirrer ind i deres skærme – det ligner til forveksling en produktionshal fra 1950’erne. ​​

Derfor er det måske heller ikke så underligt, at måden, vi tænker balancen mellem familie- og arbejdsliv, stadig minder meget om måden, man tænkte balance på for 50 år siden. For når organiseringen af vores arbejde har så stort fokus på kvantificerbare faktorer, så vil den måde, vi skaber sammenhæng mellem det at være arbejdsmenneske og familiemenneske, bære præg af samme mønstre.