Man(d) skal da ikke dø af prostatakræft i Danmark
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er diagnosen, mange mænd frygter at få hos lægen. Diagnosen, der kan give daglige gener som inkontinens og problemer med sexlivet og kan gøre én til kronisk kræftpatient og i værste fald koste én livet. Det er prostatakræft. Det er sygdommen, som med god grund har sin egen nationale huskedag i denne uge. Den mest udbredte kræftform blandt mænd, der særligt rammer de ældre af slagsen.
Lige nu lever over 31.000 mænd i Danmark med kræft i blærehalskirtlen, og i 2016 vil omkring 4.300 nye få diagnosen tilføjet i deres journal. Omkring 1.200 mænd vil miste livet til sygdommen årligt.
Ventetiden er faldet
Tallene taler for sig selv. Prostatakræft udgør en alvorlig trussel mod mænds sundhed og livskvalitet her i Danmark. Samtidig er sygdommen en tung udgift på sundhedsbudgettet med omkostninger for 660 mio. kr. årligt til behandling og pleje. Derfor sætter regeringen nu fokus på bl.a. prostatakræft i arbejdet med en ny politisk plan på kræftområdet.
I Danmark er vi nået langt på kræftområdet de seneste 10-15 år. Kvaliteten i behandlingen er steget, ventetiderne faldet, og flere danskere overlever i dag en kræftsygdom.
Forberedt på fremtiden
Men vi halter stadig bagefter vores nordiske naboer, når det gælder om at overleve kræft. Samtidig betyder et stigende antal ældre borgere, at vi kan se frem til endnu flere kræftpatienter fremover. Mange flere vil dermed også få prostatakræft, som i næsten 9 ud af 10 tilfælde rammer mænd over 60 år. Dem skal vores fremtidige sundhedsvæsen være gearet til at kunne udrede og behandle.
Derfor har regeringen netop skudt gang i forarbejdet til en ny Kræftplan IV. En kræftplan, der skal sørge for, at vi er godt forberedt til fremtidens udfordringer. Kort sagt – vi skal kunne behandle flere med kræft, og vi skal gøre det mere effektivt.
Patienterne skal inddrages
Kræftplan IV skal også sætte fokus på, hvordan vi bliver bedre til at inddrage kræftpatienter i deres egen behandling. Et tema, der er særligt relevant for patienter med prostatakræft.
Er en operation f.eks. altid den bedste løsning? Kan kræften holdes i skak med behandling og lægelig overvågning, så man undgår store gener, der forringer livskvaliteten? Og hvordan kommer man lige tilbage til hverdagen?
Den bedst mulige viden
Det er spørgsmål, vi skal blive bedre til at stille patienter og pårørende fremover. Og spørgsmål som er i fokus i de nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af prostatakræft, som Sundhedsstyrelsen arbejder på lige nu. Retningslinjer, der skal sikre, at prostatakræft overalt i landet rehabiliteres ud fra den bedst mulige viden på området.
Regeringen prioriterer kræftområdet højt. For det er kernevelfærd at kunne få en hurtig og effektiv behandling, hvis man bliver alvorligt syg – f.eks. af prostatakræft.
Færre mænd skal dø
Målet er på sigt, at færre mænd her i Danmark skal dø af prostatakræft, og at flere skal leve et godt liv med sygdommen. Derfor ser jeg som sundheds- og ældreminister frem til, at vi får udarbejdet en god Kræftplan IV til gavn for patienterne.