Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Robinsonaffæren afslører politisk korrekt hykleri

Processen mod Tommy Robinson var vitterlig den uretfærdige og politisk motiverede krænkelse af hans ytringsfrihed.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Martin Frøsig

Tommy Robinson er fri. Efter mere end to og en halv måneds uretmæssig fængsling – ovenikøbet i isolation – må han igen se sin familie og sine børn. Den engelske ytringsfrihedsaktivist blev frikendt ved en appelret i London 1/8.

Ganske vist beskytter retssystemet delvist sig selv ved i første omgang kun at indrømme en række procedurefejl i sagen, men det fremgår, at Tommy Robinson 25/5 af en dommer i Leeds blev udsat for en uretfærdig lynretsproces, hvor han bl.a. ikke fik rimelig mulighed for at forsvare sig, og hvor dommeren end ikke havde set det videomateriale, han dømte Tommy Robinson 13 måneders fængsel på grundlag af.

Det står nu klart, at processen mod Tommy Robinson vitterlig var den uretfærdige og politisk motiverede krænkelse af hans ytringsfrihed, som Trykkefrihedsselskabet hele tiden har hævdet. Hvorfor skulle han straffes for at stille tiltalte muslimske voldtægtsforbrydere helt åbne spørgsmål og for at viderebringe oplysninger, der allerede var offentliggjort bl.a. af BBC?

Hvorfor skulle han overføres fra et fængsel med 7 pct. til et fængsel domineret af muslimske bander, der ville myrde ham og dermed tvinges til at tilbringe over to og en halv måned i isolation?

Robinsonaffæren vidner om politisk magtmisbrug i det engelske retssystem. Det standpunkt har vi desværre stået temmelig alene med. Ud over Trykkefrihedsselskabet har kun folketingsmedlem Claus Kvist Hansen (DF) forsvaret Tommy Robinsons ytringsfrihed.

Ingen journalister, ingen mainstreammedier, ingen jurister har talt hans sag. JP skrev på lederplads 17/6 om sagen mod Tommy Robinson: »Der er altså ikke tale om en tilfældig eller umotiveret anholdelse« (…) »og det er heller ikke et angreb på ytringsfriheden…« Det var forkert.

Udenrigsminister Anders Samuelsen skrev 6/6 i et svar på et paragraf 20-spørgsmål fra Claus Kvist Hansen: »Lennon (TR) erklærede sig skyldig i anklagen om at have udvist foragt for retten.«

Det var også forkert. Robinson erklærede sig ikke skyldig i sagen. Det fremgår nu, at Tommy Robinson i den skandaløse lynproces 25/5 ikke fik mulighed for hverken at erklære sig skyldig eller ikke skyldig.

Også underviser ved det juridiske fakultet i Aarhus Jon Rostgaard Boiesen hævdede, at sagen mod Tommy Robinson var kørt helt efter bogen, og at der »var tale om en tilståelsessag« (JP 16/6). Når han ikke underviser jurastuderende i retfærdighed, er Rostgaard Boiesen aktivt medlem af Enhedslisten, hvilket forklarer hans subjektive modvilje mod Tommy Robinson.

Forsvaret for det frie ord og den frie debat klinger hult, når det i praksis kun gøres gældende som et privilegium for de politiske venner – ikke som en frihedsrettighed.

Sagen mod Tommy Robinson har afsløret hykleriet i den politisk korrekte elite også i Danmark, hvilket den venstreorienterede journalist og talsmand for foreningen Fri Debat, Niels Ivar Larsen, er et illustrativt eksempel på:

Da Trykkefrihedsselskabet forsøgte at invitere ham til en åben debat om sagen, afviste Larsen med den begrundelse, at sagen efter hans mening var »for perifer og for lidt principiel til, at vi vil gå specifikt ind i den i Fri Debat.«

Forsvaret for det frie ord og den frie debat klinger hult, når det i praksis kun gøres gældende som et privilegium for de politiske venner – ikke som en frihedsrettighed. Amnesty International har intet gjort i sagen.

Organisationen har ikke engang villet forholde sig til den.

Processen mod Tommy Robinson vidner om politisk motiveret magtmisbrug i det engelske retssystem. Det er i hvert fald påfaldende, at der i ankesagen skulle et team af topadvokater til, finansieret ved crowdfunding, før Tommy Robinson fik sin ret.

Set fra et dansk perspektiv har det været forstemmende, at kun få medier, magthavere og meningsdannere har villet forholde sig sagligt til sagens substans og principielle indhold.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.