Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Robinsonaffæren

Stephen Christopher Yaxley-Lennon, bedre kendt som Tommy Robinson, stiftede for omkring 10 år siden English Defence League med det formål at standse, hvad han så som islamiseringen af England. Den konkrete anledning var en episode i Luton, hvor lokale islamister hujede af en hjemkomstparade for et regiment soldater hjemvendt fra Afghanistan. For omkring fem år siden forlod han organisationen, der havde været involveret i en mængde optøjer og sammenstød, og som angiveligt var blevet infiltreret af nynazistiske elementer.

Siden har Robinson fungeret som en art civil journalist, der rapporterer om sager, som han finder underbelyst i pressen. Hans optræden har været kontroversiel, men han er også frygtløst insisterende, og det var i den egenskab, han var til stede ved Leeds Crown Court, hvorfra han nåede at optage omkring en times video, der efter få timer var blevet set af mere end 250.000 mennesker på Facebook og andre sociale medier. Optagelserne blev afbrudt, da politiet anholdt ham, og han blev idømt 10 måneders fængsel med et tillæg på tre måneder fra en tidligere betinget dom for en lignende forseelse.

Siden har rygterne svirret lystigt, bl.a. fordi de engelske medier var underlagt en såkaldt gag order, et forbud mod at rapportere om sagen; det lyder bizart, men det sker indimellem i engelsk ret af hensyn til rettergangen. Robinson blev altså ikke, som det er påstået, anholdt for »at stå på gaden«, men for ulovligt at filme foran retten. Og hans straf, som kan synes drakonisk, skal sættes i forhold til at, at han tidligere har gjort det samme og er blevet nøje irettesat af dommeren i den anledning. Man kan finde både loven og dommen absurd, men der er altså ikke tale om en tilfældig eller umotiveret anholdelse, som man gerne vil gøre det til, og det er heller ikke et angreb på ytringsfriheden, at man forhindres i – som Robinson gjorde – at møde op foran retten og filme og råbe ad de tiltalte. Det står Tommy Robinson frit for at råbe et andet sted, men rettens arbejde skal naturligvis beskyttes, og de tiltalte har krav på en fair rettergang.

Tommy Robinson er altså ikke martyr, selv om han søger martyriet, så når Robinsonaffæren påkalder sig mere end almindelig opmærksomhed, skyldes det dens voldsomt ubehagelige baggrund. Det handler om de efterhånden mange sager om de såkaldte grooming gangs, en noget eufemistisk benævnelse for de forbryderbander med især mænd fra Pakistan og Bangladesh som bagmænd, der har sat seksuelt misbrug i system og har kidnappet unge engelske piger, ofte socialt udsatte, og i årevis har misbrugt dem under slavelignende forhold. Det har stået på i en lang række byer, og undersøgelserne er langtfra tilendebragt, men i England spørger man sig selv, hvordan det kunne det gå for sig, uden at nogen opdagede det og greb ind?

Svaret er, at sagerne i mange tilfælde blev opdaget af både sociale myndigheder og politiet; man har kendt til banderne i årevis og har fået flere henvendelser fra ofrene, men har afvist dem og undladt at gribe ind af frygt for at blive beskyldt for racisme. I et ekstremt udslag af politisk korrekthed har man tilladt forbryderne at fortsætte deres grusomheder, der ofte havde både racistiske og religiøse undertoner. Det er den virkelige skandale, som de engelske myndigheder helst ikke ser for megen spotlys på, for den tyder på, at der er noget råddent i England. Det har bare ikke ret meget med Tommy Robinson at gøre.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.