Den hollandske kroning lokker til Amsterdam
Når Willem-Alexander i dag får kongekronen på, ser mange danskere med.
Da dronning Beatrix af Holland i går abdicerede og overlod kronen til sin søn Willem-Alexander, var det et historisk øjeblik, som mange ønskede at opleve. Tilsyneladende også en del danskere. I hvert fald har 19 pct. flere søgt på hoteller i Amsterdam i perioden 1. til 15. april 2013 end i samme periode sidste år. Det viser målinger fra Hotels.com.
Stor europæisk interesse for hollandsk kroning
I det hele taget var der er stor interesse blandt europæerne, når det gjaldt den kongelige begivenhed i Amsterdam.
Det er nemlig ikke kun danskerne, der i stigende grad har søgt på den hollandske hovedstad i tiden op til, at dronning Beatrix trådte tilbage efter 33 år som regent.
– Generelt har vi lagt mærke til en meget større interesse for Amsterdam i den seneste tid. Noget tyder på, at rigtig mange europæere gerne vil være en del af den kongelige begivenhed. Mange har jo også et helt særligt forhold til de kongelige, og det er bestemt ikke hver dag, man får chance for en oplevelse som denne, mener Yvonne Bonanati fra Hotels.com.