Søren Pind forkaster dyrt forslag om sessionslogning

Justitsminister Søren Pind sparker det omstridte forslag om overvågning og registrering af alle danskeres færden på internettet til hjørne.

Det sker efter en undersøgelse fra konsulentfirmaet Ernst & Young har vist, at den form for overvågning – sessionslogning – som politiet havde ønsket sig, vil koste telebranchen omkring en milliard kroner at etablere.

Det er alt for dyrt, mener Søren Pind, som derfor forkaster forslaget i dets nuværende form. I stedet vil Rigspolitiet og Justitsministeriet hen over sommeren arbejde på at finde en alternativ, billigere model.

»Forbryderne flytter i stigende grad deres aktiviteter over på nettet. Vi skal sikre, at politiet kan følge med,« siger Søren Pind i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Han har tidligere beskrevet logning som et »helt centralt« redskab for politiet og Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Sessionslogning blev oprindeligt indført i Danmark i 2007, men blev afskaffet af den daværende SR-regering i juni 2014. Årsagen var blandt andet, at overvågningen viste sig ikke at hjælpe politiet.

I denne omgang har regeringen endnu ikke nået at fremsætte et lovforslag om logningen, så de præcise detaljer om forslaget er ukendte for offentligheden. Men planen var at genindføre sessionslogning i en ny og udvidet form, har Søren Pind oplyst.

25 organisationer og brancheforeninger, herunder DI, Advokatsamfundet, Dansk Metal, HK og Forbrugerrådet, bad i februar justitsminister Søren Pind om at udsætte forslaget og i stedet iværksætte en grundig udredning af både de juridiske, tekniske og økonomiske aspekter ved registreringen.

Desuden har telebranchen i ugevis påpeget, at omkostningerne ville løbe op i en milliard kroner.

Senest har flertallet af 170 fagfolk svaret i en rundspørge foretaget af Ingeniørforeningen, at sessionslogning vil være en ineffektiv, grænseoverskridende og bekostelig måde at opspore kriminalitet og afsløre kriminelle.

I Folketinget har flere partier herunder Liberal Alliance, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet da også kritiseret planerne om masseovervågningen.

LA’s it-ordfører Christina Egelund opfordrer Søren Pind til helt af droppe ideen om sessionslogning:

»Det er grundlaget for et hvert demokratisk samfund, at den enkelte borger kan have et privatliv, som staten ikke har adgang til. I Liberal Alliance har vi altid været imod masseovervågning, og derfor er jeg glad for, at Søren Pind nu vælger at skyde forslaget til hjørne,« siger Christina Egelund i skriftlig kommentar.

Alternativets it-ordfører René Gade glæder sig derfor over, at forslaget bliver sendt retur til tegnebrættet.

»Det er på høje tid, at Justitsministeren afviser forslaget om sessionslogning, som med rette har været voldsomt kritiseret. Han gør det på grund af prisen. Det er en væsentlig faktor, men lad os nu få en faktabaseret debat om det helt afgørende, nemlig at skabe en fornuftig balance mellem privatlivets fred og cybersikkerhed,« lyder det fra René Gade.

Også Enhedlistens retsordfører Pernille Skipper roser Pinds beslutning:

»Det er godt, at forslaget nu er droppet. Så langt så godt,« siger hun.

Pernille Skipper føler sig dog noget »rundtosset« oven på Justitsministeriets håndtering af lognings-forløbet:

»Først får vi at vide, at Justitsministeriet har udviklet et nyt og supereffektivt system til overvågning. Vi må bare ikke se forslaget. Og nu får vi så at vide, at det det droppet, fordi det er for dyrt. Det lyder som om, der er foregået noget, som offentligheden endnu ikke kender ordentligt til,« siger hun.

En række ordførere vil nu bede Søren Pind om mere information om analysen og regeringens nu skrottede planer.

Milliardregningen for at indføre skulle betales af de berørte brancher. Derfor er der i dag stor tilfredshed hos blandt andre DI og TDC:

»Det er super positivt, at ministeren lytter. Og vi vil gerne kvittere for, at ministeren har taget konstruktivt imod de argumenter vi har haft,« skriver TDC’s public affairs-direktør Kathrine Stampe Andersen i en kommentar til Jyllands-Posten. Hun tilføjer, at telebranchens samlede investeringer er markant faldende i disse år, og at tiden derfor ikke er den rette til at pålægge branchen flere byrder.

»Derfor er det meget positivt, at justitsministeren forholder sig til økonomien også. Vi vil naturligvis meget gerne indgå i en dialog om det her og spille ind med konstruktive løsninger,« skriver Kathrine Stampe Andersen.

DI Digitals branchedirektør roser ligeledes Søren Pind for at anerkende de betydelige omkostninger, som sessionslogning ville påføre telebranchen.

»At pålægge telebranchen så store omkostninger vil være i strid med regeringens målsætning om bedre mobil- og bredbåndsdækning samt byrdestop for erhvervslivet,« siger han.

På trods af de mange milliarder datastumper, som årligt blev lagret mellem 2007 og 2014, hvor logningskravet sidst var gældende, kunne Justitsministeriets egen undersøgelse kun finde tre sager, hvor politiet havde benyttet internetoplysningerne i deres efterforskning.

Desuden fastslog EU-domstolen i april 2014 år, at EU’s logningsdirektiv var ulovligt, fordi det var i strid med borgernes grundlæggende rettigheder.

Søren Pind var torsdag eftermiddag i samråd om logningen, men samrådet måtte afbrydes efter ti minutter, da politikerne skulle i folketingssalen for at stemme om blandt andet kontanthjælpsloftet.

Forinden nåede Søren Pind at give følgende opsang til de mange kritiske røster i debatten om sessionslogningen – og ikke mindst til pressen, som har skrevet flittigt om emnet:

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har været dybt utilfreds med den måde, som debatten er foregået på.«

»Hele hensigten har været at nå frem til en holdbar, ordentlig løsning, som var forsvarlig,« sagde Søren Pind.

Han fortsatte:

»At nogle ufærdige overvejelser blev bragt til offentlighedens kendskab på et meget tidligt tidspunkt illustrerer kun alt for godt for mig, hvordan det nogle gange kan være nødvendigt for regeringer at have sine overvejelser i fred«

»Det giver anledning til alt for meget, skadelig diskussion, som der i virkeligheden slet ikke har været behov for.«

Der skal nu findes en dato for, hvornår lognings-samrådet kan genoptages.