*

Politik

SF og De Konservative vil samarbejde med moderate imamer

SF vil have en dansk imam-uddannelse. Imamer bør tage afstand fra Grimhøj-sag, mener De Konservative.

SF vil etablere en dansk imam-uddannelse, mens De Konservative savner, at de moderate muslimer tager afstand fra de radikale miljøer efter ny kontroversiel TV2-optagelse. Foto: Mathias Svold

»Vi har brug for et opgør med de selvbestaltede imamer, der kommer med grundlæggende anderledes samfundssyn end det, vi har i Danmark.«

Sådan siger Jacob Mark, integrationsordfører for Socialistisk Folkeparti, efter nye afsløringer i TV 2-dokumentaren "Moskeerne bag sløret" viser, hvordan en kendt, dansk imam i Grimhøj-moskeen underviser muslimske kvinder om islams regler for utroskab.

Grimhøj-moskeen
  • Grimhøjmoskeen er det almindelige navn for et muslimsk samlingssted på Grimhøjvej i Brabrand, vest for Aarhus.
  • Moskeen har flere gange været i mediernes søgelys. Det var her, 22 unge havde sin gang, inden de i 2014 besluttede at tage til Syrien for at deltage i borgerkrigen.
  • Grimhøjmoskeen er ikke anerkendt som et trossamfund af Kirkeministeriet.
Han vil derfor fremsende et beslutningsforslag om en dansk imam-uddannelse, der ifølge SF skal tillære imamerne demokratiske værdier og et dannet samfundssyn.

»Der er imamer, som kommer til landet med et samfundssyn, der stemmer overens med det, man har i Saudi-Arabien. Og jeg væmmes faktisk, hver gang jeg får af vide, at de har haft med børn og unge mennesker at gøre,« siger han.

SF har flere gange advokeret for at oprette en imam-uddannelse. Senest var det Özlem Cekic, der som folketingsmedlem i sommeren 2015 ville oprette en uddannelse for imamer på dansk jord.

Naser Khader, integrationsordfører for De Konservative, tvivler på, at Danmark har midlerne til at oprette en imam-uddannelse.

Kulturrådmand: Fjern taburetten under Grimhøj

»Vi kan ikke forhindre salafistiske moskeer fra at vælge deres egne imamer. Men det skader ikke at få en imam-uddannelse. Spørgsmålet er, hvem der skal undervise. Jeg tror ikke, vi har kapaciteten til sådan en uddannelse,« siger Naser Khader.

Han mener i stedet, spørgsmålet om en imam-uddannelse er en opgave, man bør samarbejde om i EU.

»Der vil man samlet have kapacitet til at uddanne europæiske imamer. Danmark er for lille et land til at oprette sådan en uddannelse,« siger han.

Jacob Mark tror på, at man kan skabe en imam-uddannelse i samarbejde med demokratiske muslimske foreninger.

»I første omgang foreslår vi, at uddannelsen udarbejdes med progressive imamer og muslimske foreninger, som ikke er antidemokratiske«.

Niels Valdemar Vinding, adjunkt og imamforsker ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, mener ligesom Naser Khader ikke, at man kan nægte de radikale moskeer at prædike.

»Vi gør meget mere skade, hvis vi begynder at suspendere forkyndelsesfrihed eller religionsfrihed. Så ender vi med at dæmonisere og polemisere muslimer over en bred kam, og så når vi ingen vegne. Man skyller barnet ud med badevandet, hvis vi angriber disse grundlæggende rettigheder,« siger Niels Valdemar Vinding.

Børneorganisationer om Grimhøj-sag: »Vanvittigt« og »ulovligt«

Han peger dog på, at man bør gøre alt for at støtte de moderate moskeer.

»Der er behov for uddannelse og økonomiske ressourcer i de muslimske miljøer. Det handler om en indre kamp i islam mellem moderate og radikaliserede kræfter, og vi kan ikke gøre andet end at støtte de moderate og veluddannede, og bakke dem op i islams indre kamp mod sig selv,« siger Niels Valdemar Vinding.

Jacob Mark fra SF er åben for diskussionen om at yde økonomisk støtte til moderate moskeer.

»Som udgangspunkt er jeg villig til at gå ret langt for at få erstattet de radikale imamer, som får lov til at prædike i danske moskeer. Så hvis det handler om at finansiere de moskeer, der ikke har råd til sin egen imam, så synes jeg, det er det værd«.

Naser Khader savner, at de moderate moskeer tager afstand fra Grimhøj-moskeens praksis om at undervise i sharialovgivning.

»Hvor er de henne? Der er mere end nogensinde før brug for muslimske teologer med format, der på en intellektuel måde kan udlægge teksten og udfordre ekstremisterne. Hvis vi havde nogle moderate, demokratisk indstillede imamer, så skulle de være stillet op i medierne og tage afstand fra Grimhøj-moskeen,« siger han.

Muslimske organisationer om Grimhøj: Der er udfordringer i visse dele af de muslimske miljøer

Integrationsordfører for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, betvivler omfanget af moderate imamer i Danmark.

»Der er masser af folk, der stiller sig op og siger, de er moderate. Men når det kommer til stykket, så tvivler jeg på det,« siger Martin Henriksen.

Han mener ikke, at man skal tage et særligt hensyn til en dansk imam-uddannelse.

»Jeg ved ikke, hvorfor muslimerne og islam altid formår at komme i medierne, men vi har mange forskellige trosretninger i Danmark. Skal vi så også oprette uddannelser til buddhister eller jøder, og skal der så også være plads til en sunni-, shia- eller alawit-uddannelse? Det kan hurtigt blive udlagt, som om vi fra Danmarks side tager stilling til fordel for den ene side frem for den anden,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
LA’s integrationsordfører: Lad os skubbe mørkemændene frem i lyset
Christina Egelund, integrationsordfører (LA)
Lad os ikke hjælpe dem, der ikke vil det frie, åbne samfund, men lad os i stedet værne om demokratiets fundament. For undskyld mig, men hvis ikke forsvarer ytringsfriheden, hvem skal så?
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Brexit, Trump og hvad så?

Morten Uhrskov Jensen
Fremtiden er lige rundt om hjørnet. Vil du være med på vognen?

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Energirenover og få bedre livskvalitet i hjemmet
Flere og flere danskere energirenoverer deres hjem. Den største motivationsfaktor er at spare penge på opvarmning, men den rigtige gevinst ligger i øget livskvalitet, mener eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her