*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Politik

Vedtagelsen af den danske asylpakke går verden rundt

Blandt kritikerne af den nyvedtagne asylpakke er en tidligere generalsekretær i FN.

Udenrigsminister Kristian Jensen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forsvarede mandag ændringerne af den danske udlændingelov over for EU-Parlamentet. Foto: Virginia Mayo/AP

Verdens lykkeligste folk, nogle af verdens bedste restauranter og verdens bedste pensionssystem.

Det plejer at være glade nyheder, når udlandet zoomer ind på Danmarks kvaliteter, men de seneste måneder har landet været under den internationale lup af ganske årsager.

Udenlandske medier har nøje fulgt Danmarks politiske udspil i forhold til de mange tilkomne asylsøgere, og senest har det vakt hele verdens opmærksomhed over, at et solidt flertal i Danmark tirsdag har vedtaget regeringens kontroversielle asylpakke.

Denmark has become the latest European state to force refugees to hand over their valuables, with the continent...Opslået af The Guardian26. januar 2016

12 stramninger: I dag vedtages danmarkshistoriens »mest misforståede lovforslag«

Det er tilsyneladende stærkt debatstof i udlandet, for nyheden er har fundet vej til toppen på flere af de store internationale mediers digitale forsider og har spredt sig som en steppebrand på sociale medier med blandet modtagelse til følge.

Medierne har allerede berettet om, at flygtninge efter de nye regler kan risikere at vente i tre år på familiesamføring. Den internationale debat har dog især drejet sig om det kontroversielle smykkeforslag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)  selv har kaldt for »danmarkshistoriens mest misforståede lovforslag«.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og Udenrigsminister Kristian Jensen (V) måtte mandag redegøre for lovforslaget under et møde med EU-parlamentet i Bruxelles. Her holdt ministrene sig tæt til talepapiret i forsøget på at feje misforståelser af forslaget ad vejen.

Udenlandske medier rapporterer fra smykkedebat

Flere internationale medier beskriver, hvordan forslaget har ændret ordlyd undervejs.

»Regeringen har undtaget ejendele med affektionsværdi efter sammenligninger med Nazitysklands behandling af jøderne under Holocaust,« skriver The Independent, som i sin overskrift har valgt at kalde loven "nazi-agtig".

Nyheden har også fået store internationale personligheder til at hæve stemmen. Tidligere generalsekretær i FN, Kofi Annan, er bekymret over Danmarks seneste træk, skriver han på Facebook.  Forslaget er ikke i råd med den europæiske menneskeretskonvention, FN's konvention for børnerettiheder og FN's flygtningekonvention, mener han.

»Den står i skarp kontrast til Danmarks humanitære og sociale traditioner og kaster lys på en bekymrende tendens i europæisk politik: Et problem, der skulle have hjulpet Europa til at stå sammen i solidaritet og skabe en fælles løsning, har desværre haft den modsatte effekt,« skriver han.

Generalsekretær i Europarådet, Thorbjørn Jagland, er kritisk over for ændringerne. Det kan blive aktuelt for Europarådet at undersøge, om de danske asylstramninger bryder med international lov, siger han til det norske medie VG, efter Danmark har vedtaget stramningerne.

I am worried by the new refugee law before the Danish Parliament today. It is in sharp contrast with Denmark’s...Opslået af Kofi Annan26. januar 2016

BREAKING NEWS: Denmark's "jewelry bill," which allows authorities to seize cash and valuables from asylum seekers, has passed.Opslået af CNN International26. januar 2016
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Det vulgære som politisk projekt

Rune Toftegaard Selsing
At overskride intimsfærens grænser er grundlæggende et forsøg på at nedbryde det borgerlige samfund.

Blog: To ”hyggelige” scaenarier og ét skræmmende

Morten Uhrskov Jensen
På hvilken baggrund bliver Trump eller Clinton USA’s næste præsident?

Blog: Det er udansk, hvis vi giver køb på almen dannelse i gymnasiet

Angela Brink
Regeringen lægger op til en forfladigelse af gymnasiernes undervisning i religion og oldtidskundskab. Det er skadeligt, fordi netop oldtidskundskab og religion er med til at cementere elevernes forståelse af, hvad der har skabt dansk og vestlig livsanskuelse i nutiden.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her