*

Politik

12 stramninger: I dag vedtages danmarkshistoriens »mest misforståede lovforslag«

Smykkeforslaget er løbet med mest omtale, men regeringens lovforslag indeholder 11 andre asylstramninger.

Den 13. november præsenterede regeringen i alt 34 forsalg til at stramme udlændingepolitikken. Siden da har særligt smykkeforslaget og tre års ventetid på familiesammenføring ført til kritisk omtale af Danmark. Arkivfoto: Adrian Joachim

Venstre-folk har forladt partiet på grund af det. Danmark er blevet udsat for en international shitstorm på grund af det. Og regeringen kan være på vej til at få en sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol på halsen på grund af det.

I dag skal Folketinget vedtage »det måske mest misforståede lovforslag i danmarkshistorien«.

Sådan har statsminister Lars Løkke Rasmussen i hvert fald betegnet regeringens asylstrammer-pakke, lovforslag L87 – også kendt som smykkeforslaget. Det er særligt beslaglæggelsen af asylansøgeres værdier, som har skabt massiv negativ omtale af Danmarks flygtningepolitik i udlandet. Men L87 indeholder i alt 12 stramninger i sin nuværende form.

Også herhjemme er forslagene blevet mødt med hård kritik fra organisationer og det meste af oppositionen, men der er opbakning fra Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokraterne.

Dog vil mindst tre socialdemokrater stemme imod og dermed bryde partilinjen. Det drejer sig om Mette Gjerskov, Yildiz Akdogan og Daniel Toft Jakobsen.

De Radikale: Ulogisk at S stemmer for asylstramninger

Her er alle stramningerne i L87:

  • Politiet kan beslaglægge asylansøgeres værdigenstande over 10.000 for at skaffe penge til at betale asylopholdet. Efter flere justeringer er smykker med særlig personlig affektionsværdi nu helt udelukket fra forslaget.
     
  • Muligheden for at søge om familiesammenføring bliver udskudt fra ét til tre år for flygtninge, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark. Det gjaldt sidste år ca. 20 procent. Midlertidig beskyttelsesstatus gives til flygtninge, der flygter fra generel krig og uro i hjemlandet, men som ikke er personligt forfulgte.
     
  • Det bliver sværere at opnå permanent opholdstilladelse. Den »særlige lempelige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse« for flygtninge sløjfes.
     
  • Samtidig skærpes kravet til, hvor længe en flygtning skal have opholdt sig i Danmark for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. Længden hæves til som udgangspunkt 6 års lovligt ophold for alle udlændinge.
     
  • Alle udlændinge skal opfylde yderligere to ud af fire supplerende integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Og udlændinge, som opfylder de grundlæggende betingelser og alle fire supplerende integrationsrelevante betingelser, vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter 4 år.
     
  • Perioden, hvor asylansøgere, der har tilstrækkelige midler hertil, kan pålægges at dække udgifterne til deres og deres families underhold, forlænges.
     
  • De kontante ydelser til asylansøgere nedsættes med 10 procent.
     
  • Færre asylansøgere skal have kostpenge. I stedet skal flere benytte asylcentrenes cafeterier.
     
  • Asylansøgere må ikke længere bo uden for asylcentrene.
     
  • Reglerne om inddragelse af en flygtnings opholdstilladelse på grund af ferie eller andet korterevarende ophold i hjemlandet skærpes.
     
  • Der indføres gebyrer på familiesammenføringsområdet og for ansøgning om permanent opholdstilladelse fra flygtninge med flere.
     
  • Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge ændres, så der indføres et kriterium om integrationspotentiale svarende til det, som VK-regeringen indførte i 2005.
     
  • Statens betaling for transporten af familiesammenførte til herboende flygtninge afskaffes.

Siden Venstre-regeringen præsenterede asylstramningerne i november har ledende Venstre-folk udtalt sig vidt forskellige om, hvor forsalget.

Se zig-zag-kursen i grafikken nedenfor:

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her