*

Politik

Løkke om flygtningeudgift: Det kan komme til at gøre ondt

Danskernes skat betaler regningen for flygtninge. Ender de som sociale klienter bliver det dyrt, advarer Løkke

- Hvis ikke vi får flygtningepresset håndteret, så kommer det til at gøre ondt på os, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Casper Holmenlund Christensen.

- Det er helt oplagt, at kommunerne er ligesom resten af Danmark er udfordret af den flygtningebølge, vi har set.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), mens kommunerne i disse dage advarer om, at flygtningene efterlader en milliardregning.

I 2016 og frem får kommunerne brug for 1200 flere pædagoger, 300 ekstra modtagerklasser og 80 ekstra daginstitutioner, hvis den nuværende normering skal holde, når flygtningene kommer ud i kommunerne, lyder det fra KL.

Lars Løkke Rasmussen erkender, at flygtningepresset er stort. Og lykkes det ikke at bremse tilstrømningen og få flygtninge i arbejde, så vil Danmark havne i en svær situation:

- Hvis ikke vi får flygtningepresset håndteret, så kommer det til at gøre ondt på os, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

- Der bliver skabt et billede af, at man kan få det her til at gå væk ved bare at tage nogle ekstra penge et eller andet sted. Men det kan vi ikke. Vi har kun de penge til rådighed, som danskerne har betalt i skat. Dem kan vi kun bruge én gang.

- Hvis ikke vi får udlændingespørgsmålet under kontrol, så kommer der en regning, som kun kan betales af os danskere i form af skat. Eller i form af andre ting vi gerne ville, som så ikke kan lade sig gøre.

S og SF: Droppet skattelettelse må betale for flygtninge

Du har en lille milliard kroner liggende, som du vil bruge på skattelettelser. Det kunne du vel bruge på at dække denne regning?

- Det er præcis derfor, jeg har sagt, at vi nu er nødt til at skubbe spørgsmålet om skat, fordi vi må bruge al vores energi i foråret på at håndtere denne situation. Det er en sten på vejen til skattelettelser og alt muligt andet. Det er ikke let, siger Løkke.

Han mener, at løsningen blandt andet skal findes gennem en stram udlændingepolitik, som begrænser antallet af flygtninge. Samtidig skal trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter bane vejen for at flere flygtninge kan komme i arbejde.

Og så skal forhandlinger mellem regeringen og kommunerne i starten af februar gøre det lettere for kommunerne at indkvartere og hjælpe flygtninge:

- Forhandlingerne kommer til at handle om, hvad vilkårene er for at løse opgaven. For én ting er penge. Noget andet er regler. Hvad er det for eksempel for nogle krav man har til, hvor mange elever, der kan gå i en modtageklasse?

- Er det få, så er regningen større. Er det mange, så er den mindre. Det er sådan nogle ting, vi skal se på.

Minister: Forsvar kommer ikke til at betale for flygtninge

Kommunerne siger, at det er meget fint, men de mangler pengene nu?

- Nu er det om ganske kort tid, at vi starter forhandlingerne. Vi er også nødt til at sige, at de flygtninge, som kommunerne får ind nu, ikke er dem, der kom over grænsen i går. Staten betaler fuldt ud udgifterne til flygtninge i den første fase.

- Det betaler vi via vores udviklingsbistand, og dermed presser det ikke andre serviceudgifter, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger samtidig på, at kommunerne i økonomiaftalen for 2016 allerede har fået 350 millioner kroner til opgaven.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Italien – it’s complicated

Christel Schaldemose
Udfaldet af den italienske forfatningsafstemning i weekenden får ikke de store konsekvenser for EU i denne omgang. Der er stadig alt for mange ubekendte i italiensk politik.

Blog: Kongehuset, dansk politik og Familien på Bryggen.

Finn Slumstrup
Det er ubærligt som vigtige dele af det offentlige liv bliver til en del af underholdningsindustrien og udvikler sig til lurmærkede reality shows.

Blog: Deler vi Danmark?

Samira Nawa Amini
Når DR skriver, at vi ’deler’ Danmark, så er det fuldstændig korrekt, hvis man forstår ’deler’ som det, at vi er fælles om Danmark. Der er nemlig mere, der samler end skiller os.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her