*

Politik

S og SF: Droppet skattelettelse må betale for flygtninge

S og SF er fortørnede over, at Hjort ikke lytter til nødråb fra kommunerne, der kæmper med flygtningeudgifter.

- Finansministeren må bo på en anden planet, når han vælger ikke at lytte til kommunernes berettigede nødråb. Han burde give kommunerne et ordentligt svar ved at droppe den planlagte minusvækst, siger velfærdsordfører Magnus Heunicke (S). Foto: Mik Eskestad

Danskerne må betale en del af flygtningeregningen over skatten. Det skal ske ved at droppe regeringens ventede skattelettelse i efteråret.

De fastslår de to tidligere regeringspartier Socialdemokraterne og SF, efter at kommunerne har advaret om, at der venter en milliardregning for de mange flygtninge, der får ophold i Danmark.

Både S og SF langer hårdt ud efter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for ikke at tage nødråbet fra landets kommuner om de stigende flygtningeudgifter alvorligt:

- Finansministeren må bo på en anden planet, når han vælger ikke at lytte til kommunernes berettigede nødråb. Han burde give kommunerne et ordentligt svar ved at droppe den planlagte minusvækst, siger velfærdsordfører Magnus Heunicke og tilføjer:

- Når regeringen både pålægger kommunerne minusvækst og flygtningeudgifterne, så vil det føre til nedskæringer på skoler, ældre og daginstitutioner. Det advarer både røde og blå borgmestre om.

Han opfordrer regeringen til at betale en del af regningen ved at droppe den skattelettelse, som regeringen vil forhandle om til efteråret.

Samtidig må regeringen indkalde til forhandlinger med det formål at se, om man kan hjælpe kommunerne ved at ændre på regler og regulering.

Også SF's finansordfører, Jonas Dahl, kritiserer Claus Hjort for at overlade regningen til kommunerne frem for at lade staten betale.

S: Hjort må finde penge til kommunerne nu

Derfor vil SF fremsætte et beslutningsforslag, som - hvis det får flertal - skal pålægge regeringen at undersøge, om statens tilskud til kommunernes integrationsindsats skal sættes op. Uanset om staten eller kommunerne betaler regningen, så skal pengene dog findes.

Skal danskerne betale flygtningeregningen over skatten?

- Det er en af mulighederne. Vi er nødt til at fastholde, at det i hvert fald ikke er velfærden ude i kommunerne, der skal stå for skud.

- Regeringen har et ansvar for at finde den finansiering, og derfor vil vi opfordre finansministeren til at tage en snak med kommunerne og indkalde Folketingets partier til forhandlinger, hvis der er brug for at finde penge. Det er forrykt at tro, at problemet forsvinder, fordi Claus Hjort lukker øjnene, siger Jonas Dahl.

Pape protesterer ikke over udskudt skattereform

Er det rimeligt, at danskerne skal betale over skatten?

- Der er en regning, som skal betales. Og jeg mener ikke, at tiden er til topskattelettelser.

Vil det være nok til at betale flygtningeregningen, hvis regeringen dropper skattelettelsen til efteråret?

- Der er brug for en grundig gennemgang af det. Vi må bare sige, at når kommunerne så massivt siger, at det går ud over den kommunale velfærd, så er vi nødt til at lytte, og finansministeren har et ansvar for at finde en løsning, siger Jonas Dahl fra SF.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Jordan har en flygtningekrise – det har Danmark ikke

Victor Boysen
I Danmark brokker vi os over en flygtningekrise, vi ikke ser skyggen af. I Jordan bor der 1,5 mio. syriske flygtninge uden adgang til skole og rent vand. Vi burde hjælpe mere.
Annonce
Viden
Forskere har fundet mulig sammenhæng mellem migræne og slagtilfælde ved operationer
En ny amerikansk journalgennemgang viser, at personer med migræne oftere får slagtilfælde under eller efter en operation. Men det er noget sludder, siger dansk forsker, der mener, at studiet unødigt skræmmer folk med migræne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her