*

Politik

EU-eksperter: Danskere kan overvåges for lovlige ytringer og handlinger

Stemmer danskerne ja ved afstemningen den 3. december, vil dansk politi ifølge en række jurister være pålagt at efterforske på ordre fra udenlandske myndigheder.

Kendelsen giver myndighederne i andre europæiske lande ret til at sætte dansk politi i sving med at efterforske borgere, der opholder sig i Danmark, til brug for en udenlandsk retssag. Arkivfoto: Finn Frandsen

Danskere vil i fremtiden kunne blive overvåget, aflyttet, skygget og afhørt for handlinger, der ikke er strafbare i Danmark. Sådan bliver det ifølge eksperter, hvis danskerne den 3. december stemmer ja til at fjerne EU-retsforbeholdet.

»EU-samarbejdet kan tvinge os til at efterforske ting, vi bevidst har valgt ikke skal være strafbare herhjemme,« siger juraprofessor og institutleder på Syddansk Universitet Thomas Elholm med henvisning til det såkaldte direktiv om den europæiske efterforskningskendelse, som danskerne bl.a. skal stemme om.

Kendelsen giver myndighederne i andre europæiske lande ret til at sætte dansk politi i sving med at efterforske borgere, der opholder sig i Danmark, til brug for en udenlandsk retssag.

I udgangspunktet skal de danske myndigheder sige nej, hvis den forbrydelse, det udenlandske politi efterforsker, er lovlig i Danmark. Men hvis forbrydelsen står på en såkaldt positivliste, er dansk politi forpligtet til at gennemføre efterforskningen – uanset om forbrydelsen er ulovlig i Danmark eller ej. På listen nævnes 32 forbrydelser, der bl.a. omfatter »racisme og fremmedhad«. Men fordi der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige lande definerer f.eks. ulovlige ytringer, kan det ifølge lektor på Syddansk Universitet Birgit Feldtmann bl.a. medføre, at danskere bliver efterforsket for ytringer, der normalt er fuldt lovlige i Danmark.

»Vi vil være forpligtede til at efterforske danskere i sager, som i bund og grund kan være i strid med eksempelvis vores opfattelse af ytringsfrihed,« forklarer lektoren.

EU-ordfører Christina Egelund, Liberal Alliance, kalder det »stærkt bekymrende« og kræver nu en hurtig redegørelse fra ministeren. Også de andre nej-partier er kritiske.

Justitsminister Søren Pind (V) oplyser i et skriftligt svar:

»Dansk politi skal ikke blindt gennemføre et andet lands ønske, hvis der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved det.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Egnsteater har stor succes med eksport til hovedstaden

Traditionelt set er det Det Kongelige Teater, der tager ud i provinsen og viser dets teaterstykker frem. Det har Fredericia Teater lavet om på. Med dets Disney-musicals har teatret to somre fyldt Det Kongelige Teater i København. Fredag havde de premiere på den tredje, ”Klokkeren fra Notre Dame”.
Om temaet

Danskerne stemte den 3. december om EU-retsforbeholdet.

Retsforbeholdet handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetlige samarbejde og det civilretlige samarbejde.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her